søndag den 24. marts 2024

'Håbet i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Håb i mørket
Forfatter: Kis Baadsgaard
Serie: Mama McGees drenge #2
Forlag: Sweetheart Ink.
Udgivet: 2020
Antal sider: 428

Adam Jacobsen er ikke Mama McGees søn af kød og blod. Han er valgt ind i familien efter en hård start på voksenlivet. De mørke skygger fra fortiden bliver ved med at hjemsøge og bremse ham i at leve livet. Men mødet med en hjemløs kvinde vender op og ned på alt i hans ellers veltilrettelagte tilværelse.
Snart er Adam nødt til at tage en beslutning. Tør han åbne for fortidens rædsler og håbe på, at kvinden, han er forelsket i, griber ham, når han falder?

Well, damn!
Hvad end det er Kis Baadsgaard formår at gøre ved mig med de her bøger, så elsker jeg det! For Adam, den gæve gut, formåede at hoppe direkte ind i hjertet hos mig, med hans skønne personlighed og fængslende historie.

Endnu en gang formåede jeg at blive revet med hele vejen igennem af en skøn og velskrevet romance. For nøj, hvor kan Kis Baadsgaard skrive, så man ikke kan andet end lade sig rive med, for at finde ud af hvor Adam og Maggies historie fører en hen. Og helt ærlig, så nød jeg at blive revet med af mødet med Adam og Maggie, der uventet formår at rive en med i en skøn kærlighedshistorie.

De to personer vi møder i Adam og Maggie, er begge nogen der ikke har haft den nemmeste tilværelse eller start på voksenlivet - hvilket vi lærer undervejs i bogen, i hver deres kapitler. Jeg nød virkelig at lære dem begge at kende undervejs. Både i selskab med hinanden, deres interaktioner, samtaler og når de er hver for sig i selskab med andre.

Ikke mindst det at vi undervejs igen stifter bekendtskab med familien McGee - en skøn familie jeg ikke kunne andet end holde af i den første bog, mens det var mindst lige så hyggeligt at se dem gennem Adams øjne. Såvel som Maggies første møde med Mama McGee og resten af slænget.
Det var mindst lige så rart at se hvordan det gik med Daniel og Tris, som virkelig har det godt i deres forhold.

Vi får lov at følge dem i hver deres kapitler, få hver deres historier fortalt undervejs som vi ser dem forelske sig i hinanden. For elsker seriøst når en forfatter formår at give fortællingen to karakterer, som vi følger i hver deres kapitler, så vi på den måde får hele oplevelsen fra begge sider. Både ift. Adams tanker, følelser og oplevelser i situationen, såvel som Maggies tanker og følelser omkring det.

Det var fedt den måde forfatteren formår at inkludere Adams PTSD på en måde, der virker realistisk nok til at det fungerer, med hans mareridt, tankerne omkring hans oplevelser som udsendt og Maggies reaktioner på hans mareridt. Såvel som den hjælp hun forsøger at give ham.
Om end det kan diskuteres om det burde gå SÅ let/hurtigt med at give ham en hund til at hjælpe ham, elskede jeg hende for tanken bag handlingen.

Samtidig lod jeg mig let rive med af Maggie og hendes fortid, som hun selv er sluppet væk fra. En fortid der ikke måtte have været let, ift. den situation vi mødte hende i, i starten af bogen. Det var svært ikke at lade sig rive med af fortiden der indhentede hende, men damn! Både hun og Adam klarede det ret godt med at håndtere det. En fortid i et ret så religiøst miljø, som ikke var god for hende.
Men nøj, hvor var det fedt at se hende vælge en bedre tilværelse for sig selv og jeg nød hvert et sekund med hende undervejs.

'Håbet i mørket' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...