søndag den 8. februar 2026

'Engleblod' af Elisabeth Hjartdal // Efter krigen om solen #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Engleblod
Forfatter: Elisabeth Hjartdal
Serie: Efter krigen om solen #3
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2025
Antal sider: 480

Der er noget galt med den kunstige sol. Noget ukendt truer den.
Rådsmedlem Sri står over mig. Med magten til at give mig stød, til at udslette mig. Jeg har ingen kontakt til mine evner efter det, jeg gjorde på Markedspladsen. Flammerne i mit indre er forvandlet til is. Hvordan skal jeg redde mig selv? Hvordan skal jeg redde dem, jeg holder af? Det er tid til en forandring. Hvis alle insisterer på at kalde os rødhårede for Engle, hvorfor må vi så ikke sprede vingerne og flyve frit?

Holy moly, for noget af en afslutning på en ret så eminent og velskrevet serie. En bog der virkelig formåede at give mig all the feels hele vejen igennem, mens jeg blot måtte læse videre. Vide mere og se hvilken skæbne der ventede den skønne Sofie. Ikke mindst det at man får den skønneste afslutning på en eminent serie, jeg ikke kan andet end elske.

Allerede fra starten af bliver man kastet direkte ind i handlingen fra hvor den forgangne bog sluttede.
Jeg nød at blive revet med af en handling der virkelig formåede at give alskens overraskelser, plottwists og hjerteskærende, såvel som hæsblæsende øjeblikke i Sofie og co.'s færd i kampen mellem Menneskeheden og Tilflytterne. 

Jeg nød at være tilbage hos Sofie, hendes verden og mærke hendes indre ild, der brændte mere end nogensinde. Især Sofies vrede og se hende kæmpe for det hun tror på. 
Der er både op- og nedture undervejs, kampe der må kæmpes og valg der må tages om hvem eller hvor man skal bekæmpe, i en kamp der på ingen måde er fair. Især alliancerne der er den svære del for Sofie, for hvem kan man stole på og hvem kan man ikke?

For holy moly, hvor var det nervepirrende at være vidne til de ting de bliver kastet ud i. Der er kamp til stregen, kaos alle vegne og en Sofie der er mere opsat end nogensinde på at gøre op med den uretfærdighed mellem Tilflytterne og Englecentret, samt Menneskeheden og Englene.

Selv i Menneskeheden bliver de sat på prøve med at finde hoved og hale i hvad der foregår. Ikke mindst at se om Sofie og co. formår at komme kampen til livs, inden det er for sent - selv når alt står værst til, var det nervepirrende at følge med i handlingen. For der var der virkelig et øjeblik jeg lige måtte stoppe læsningen for en stund og fatte mig, ift. det jeg lige havde læst.

Det er uden tvivl en afslutning hvor alt skal gå op i en højere enhed. En afslutning hvor der både skal være plads til de nervepirrende øjeblikke, hvor jeg sad med hjertet helt oppe i halsen og øjeblikke, der gav kuldegysninger, ift. hvordan det hele nu ville arte sig.
Men for at være helt ærlig? Så formår forfatteren på bedste vis at binde en fin sløjfe på en ret så velskrevet og veludført serie, der holdt mig fængslet hele vejen igennem.

Forfatteren formår på bedste vis at kreere de skønneste, mest diverse og velskrevne karakterer.
Karakterer der hver især kæmpe med i kampen mod Tilflytterne og Menneskeheden, til fordel for en bedre verden, såvel som retten til at bestemme sin egen skæbne - såvel som over sin egen krop. At kunne sige til eller fra, uden andre gør det for en. 

'Engleblod' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 1. februar 2026

Januar wrap up // 2026 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Januar måned er lidt pr. default en måned jeg har set som værende den længste måned på hele året, men i år er det som om den er forsvundet, førend jeg fik set mig om.
En måned hvor der har været travlt med arbejde, læsning og bare overleve selve kulden, der har hærget det meste af tiden.
Endda med dertilhørende sne, blæst og en kulde, der gjorde det svært at komme ud af dynernes varme tag. Så det har klart gjort jeg har haft mest lyst til at være indenfor herhjemme eller være en tur i fitness.

Foruden en tur op til Mette Breths lager-/flyttesalg, hvor jeg sågar kom hjem med et par skønne ting, a la et par plakater, en bogpose, en fin bæltetaske og et par hyggelige timer i min fars selskab.

Januar måned bød på i alt 11 bøger, hvoraf 2 er læst fysisk og 9 er lydbøger.

I løbet af måneden formåede jeg endda at have et par genlæsninger, hvilket jeg uden tvivl trængte til.
Genlæsninger der bød på både en skøn ungdomsbog 'Og så drukner jeg...' af skønne Ditte Wiese, såvel som 'Fortællinger fra døden'-serien af skønne K. L. Berger.

Der er dog hele to skønne bøger står klart frem for mig, som værende månedens læseoplevelser:

'Louise' af Sofie M. Rodam
- En bog jeg formåede at læse på blot to dage & nød hvert et sekund. Såvel som et skønt gensyn med de fire piger i Lejlighed 13B-serien, blot set fra Louises perspektiv.

'Engleblod' af Elisabeth Hjartdal
- En skøn og medrivende afslutningen på hendes trilogi 'Efter krigen om solen'. Fyldt med hæsblæsende øjeblikke, svære beslutninger og øjeblikke, hvor jeg knap nok turde læse videre.

Bøger læst/lyttet til i januar måned:
  • Louise (Lejlighed 13B #2) af Sofie M. Rodam
  • 11% af Maren Uthaug
  • Forheks din eks af Erin Sterling
  • Sjælehenteren (Fortællinger fra døden #1) af K. L. Berger
  • Døden lyver aldrig (Fortællinger fra døden #2) af K. L. Berger
  • Dødens engel (Fortællinger fra døden #3) af K. L. Berger
  • Skyggesværdet (Nattens skygger #1) af Mads Schack-Lindhardt
  • Og så drukner jeg... af Ditte Wiese
  • Engleblod (Efter krigen om solen #3) af Elisabeth Hjartdal
  • Sæt mennesker først af Mikkel Severin
  • Hvad er det bedste der kan ske? af Morten Kirckhoff
---------------

11% af Maren Uthaug er en bog jeg havde hørt ret så meget godt om og der er en del hype omkring den, ift. dens budskab.
Men selvom jeg uden tvivl kan se hvorfor folk elsker den for dens handling, karakterer og budskaberne ift. måden samfundet er bygget op på i bogen, havde jeg håbet på en smule mere. Om end jeg nød måden forfatteren formåede at få mig til at tænke over nogle ting ift. samfundet vi har i dag vs samfundet i bogen.

--------------

Hvad end februar har at byde på, kan kun tiden vise, mens det eneste jeg har planlagt er familie hygge i anledning af min fødselsdag d. 5. februar. Selvom jeg dog først holder det to dage efter min fødselsdag, ser jeg frem til hygge i godt selskab, foruden ydereligere familiehygge med mere familie senere på måneden. Så det skal nok blive en god måned og forhåbentlig fyldt med flere gode læseoplevelser.

XOXO - Rina.

'Engleblod' af Elisabeth Hjartdal // Efter krigen om solen #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel : Engleblod Forfatter : Elisabeth Hjartdal Serie : Efter krigen om solen #3 Forlag : Hi Reader Udgivet : 2025 Antal...