onsdag den 23. juni 2021

'Mogthunheims forbandelse' af Paul Anthony Sørensen // De lll udvalgte #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forfatteren.
Meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Mogthunheims forbandelse
Forfatter: Paul Anthony Sørensen
Serie: De lll Udvalgte
Forlag: HoneyBadger
Antal sider: 340
Udgivet: 2020

Mission: Vend den dystre skæbne for landet Mogthunheim. Og det er med livet som indsats. Hver gang de falder i søvn, vågner de op i Mogthunheim. Men dør de i Mogthunheim, dør de også i deres egen verden. De tre drenge får heldigvis deres helt egen skytsengel. Uheldigvis er han ikke altid lige kvik og giver nogle virkelig dårlige råd. Og hvad gør man så, når man står over for væsner, man end ikke turde drømme om eksisterede? I deres egen verden skal de kæmpe mod skole-hjem-samtaler, eftersidninger og en ny megasnobbet pige i klassen. Og så findes der også et mørkets skrin. Hvem som helst kan være deres fjende og uhindret bevæge sig mellem de to dimensioner.
Garanti for mord, gennemført ondskab … og virkelig akavede øjeblikke. Det er ikke en drøm. Det er virkelighed. Det er et mareridt. Din søvn vil aldrig blive den samme!

Må sige at dette bestemt er en bog, der er fyldt med spænding, humor og hvor vi følger Seb, Eliot og Bjørn, ind i Mogthunheim. En verden kun de kan hjælpe med at redde.
Allerede fra starten fornemmer man den skønne humor, som forfatteren har og som kommer godt i spil undervejs i bogen. Det var svært ikke at få sig nogle små grin undervejs.

Allerede fra starten bliver vi kastet direkte ind i handlingen og førend vi helt når at lære de tre drenge at kende, bliver vi hvirvlet ind i Mogthunheim. Her kunne jeg dog godt have brugt lidt ekstra tid til at lære de tre drenge at kende, men jeg nød at se dem blive udfordret i den nye verden og reagere på den udfordring de bliver stillet overfor. En udfordring der er noget af en omgang for de tre unge drenge.
Men selvom vi ikke helt når at lære dem at kende i starten, viser deres personlighed og evner sig undervejs, og jeg nyder at lære deres forskelligheder og evner at kende.

Der sker uden tvivl noget hele tiden, og plottet bliver konstant drevet fremad. Ikke et eneste øjeblik er der tvivl om at der er en hel del på spil. Om vi befinder os i den virkelige verden eller i Mogthunheim, hvor vi skifter mellem de to.
Det at drengene skal sove, for at være i Mogthunheim og sove der, for at være i deres egen - et koncept jeg ikke husker at have læst før. Men bestemt et koncept der giver dem en chance for at agere i to verdener.

Er ret imponeret over hvordan drengene formår at læse/lære om diverse evner i vores verden, som de på et splitsekundt kan mestre i Mogthunheim. Om det er realistisk, skal jeg ikke kunne sige, men det var fedt at se dem tage en så tung opgave og give den alt hvad de har.
Noget andet er at se deres ageren overfor OO, der er drengenes skytsengel - en opgave han ikke helt mestre i starten, men han var et godt grin og jeg nød at se ham udvikle sig og vokse med opgaven, da han er en karakter der lidt har mistet modet, da vi møder ham.

Dog havde jeg det lidt stramt med at vi til tider fik en del informationer omkring drengene, universet eller visse karakterer - som små infodumps, som på sin vis er vigtige ift. at forstå universet eller karaktererne, og deres fortid. Informationer som jeg godt kunne have brugt blev fortalt eller vist i mindre bider - fx gennem samtaler karaktererne imellem. 
Andre steder blev visse ting gentaget op til flere gange, for at fremvise en pointe. En pointe som læseren sagtens kunne have fornemmet gennem karakterens handlinger, fremfor at få det fortalt gang på gang. Her tænker jeg mest på Liarn, som vi konstant får at vide er magtsyg.

Hele ideen omkring historien og settingen omkring Mogthunheim, er bestemt gennemtænkt, veludført og jeg kunne sagtens fornemme hvad forfatteren ville med historien - såvel som formår at holde styr på diverse karakterer, kampe og fortællerstemmer. 
De forskellige synsvinkler i historien, gør at vi får en større forståelse for universet, hvad der er på spil og de forskellige aspekter der er til den kamp drengene skal hjælpe med. 

Specielt Zyrr er en ret interresant karakter/væsen at følge, da dens sindstilstand ikke fungerer på samme måde som et menneskes - men til gengæld er mere forsimplet og præget af egoisme, overlevelse og er ret så ynkelig, hvis den ikke får hvad den vil have. Bliver den fanget eller spærret inde, er det udenfor dens forståelses evne at vide hvad den har gjort galt.
Jeg bryder mig ikke om Zyrr, men den er stadig interessant og velskrevet.

På en måde kunne jeg godt have brugt et kort over Mogthunheim, for at få en visuel fornemmelse på størrelsen af landet/kongeriet. Mest af alt for at få en fornemmelse af hvor de forskellige steder der bliver nævnt ligger i forbindelse til hinanden, såvel som afstanden til de forskellige steder der bliver nævnt undervejs.

Det var bestemt en fornøjelse at kaste sig over denne bog, og kan klart anbefale den. Der er gang i den undervejs, spændingen stiger som historien skrider frem og karaktererne udvikler sig i det rette tempo, hvor den manglende fornemmelse af de tre drenge i starten, gøres op med at vi lærer dem godt at kende hen ad vejen. 

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Håbet i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Håb i mørket Forfatter: Kis Baadsgaard Serie: Mama McGees drenge #2 Forlag: Sweetheart Ink. Udgivet: 2020 Ant...