lørdag den 2. marts 2024

'Død for verden' af Charlaine Harris // Sookie Stackhouse #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Død for verden
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #4
Forlag: Lindhardt & Ringhoff
Udgivet: 2010
Antal sider: 319

Nytårsnat kører Sookie hjem fra arbejde og ser en nøgen mand løbe langs vejen i mørket og kulden. Det viser sig, at den stakkels mand ikke har det fjerneste begreb om, hvem han er. Men det har Sookie til gengæld. Den nøgne mand er vampyren Eric Northman. Og han er langt fra sig gamle jeg. Eric er venlig, blid - og meget bange.; dem, som fjernede hans hukommelse, er nu ude efter hans liv.

OMG, for noget af en fornøjelse at komme igennem den her fjerde bog i serien. Den var uden tvivl alt andet end jeg på nogen måde havde regnet med i min færd med at følge den skønne Sookie Stackhouse.

Jeg formåede endnu en gang at blive revet med af handlingen fra start til slut.
En handling der på så mange måder tog en drejning jeg ikke havde set komme, i et usædvanlig møde med en karakter der på så mange måder ikke er sig selv. Den kære Eric Northman har hukommelsestab og aner ikke hvad der foregår, så Sookie sætter sig for at hjælpe ham.
Samtidig har vi Jason, Sookies bror, der ikke er til at finde, så der er endnu et mysterie Sookie skal forholde sig til. Men hvad er nyt i den lille by? Hvor lille den end er, sker der en del.

På den ene side var det ret så sjovt at se en hvis Eric Northman i en helt anden og mere sårbar position end man tidligere har set ham. For nøj, hvor jeg formåede at få et par gode grin undervejs ift. interaktionerne mellem Sookie og Eric.
Tidligere har man kunnet mærke nogle spændinger imellem dem, men først her fik de mulighed for at agere på dem - og hvilken fornøjelse, om end jeg aldrig havde troet det ville ske. Men helt ærligt? Jeg fik nogle gode grin ud af det! Såvel som at finde ud af hvordan pokker han er havnet i lige netop den situation.

På den anden side, var jeg mindst lige så nysgerrig omkring hvad der er sket med Jason. Om end han har tendens til at forsvinde med hans seneste kvindelige erobring, var det lidt af en overraskelse ift. introduceringen af den seneste nye skabning og hvad det havde med Jason at gøre.
Jeg nød at blive overrasket undervejs og følge Sookies forsøg på at finde hoved og hale i hvor han er og hvad der er sket med ham. Samtidig med man formår at møde nye karakterer, der på hver deres måde giver en skøn tilføjelse til alle dem vi allerede kender.

Samtidig formår man at blive introduceret for en ny skabning - nemlig varpanterne der bliver sat fokus på, hvilket var en rar fornyelse af hvad jeg ellers er vant til.
Om end jeg måske godt kunne have brugt at forfatteren formåede sænkede farten en anelse ift. at introducere flere skabninger og fokuserede på dem hun allerede havde, er varpantere et dejligt afbræk. Om end en hvis karakter nok ikke lige havde regnet med at blive en del af den overnaturlige befolkning.

Forfatterens skrivestil er som altid ligetil og ligefrem. 
Hendes måde at beskrive karaktererne og omgivelserne på gjorde jeg blev indfanget og blev revet med hele vejen igennem. Jeg nød op- og nedturene, historiens firnuligheder og blev både overrasket og fik et par gode grin undervejs.
Jeg nød at være til stede i Bon Temps, i godt selskab med Sookie og co. Der er en skøn og hyggelig stemning, fyldt med overraskelser - både på godt og på ondt.

'Død for verden' får alt i alt 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...