Oktober wrap up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Holy moly, for en skøn måned, der bare er fløjet afsted. Men er der noget nyt i det?

Har den sidste måneds tid været til noget krea hygge på det ene arbejde hele to gange, hvilket altid er en fornøjelse og været en tur i IKEA sammen med mor, bror og brors dertilhørende kæreste. Skulle jeg selv have noget fra IKEA? Næhh. Men endte jeg med at komme derfra med noget? Fuldstændig.

Fik fx fat i nogle af de kunstige potteplanter, hvor bladene/grenene hænger ud over selve potten. Nogle jeg længe havde tænkt jeg gerne ville have fat i og greb chancen, da jeg alligevel var med i IKEA.

Foruden det har jeg endda haft min 10. milestone til Parkrun, som jeg startede med at deltage i, tilbage i juni måned - et gratis 5 km. løb/gå/lunte event, der sker hver lørdag kl. 9 i den lokale park. Ret fedt at være med til og har da givet mig modet til at begynde at løbe.

Er jeg den hurtigste? Nope! Har jeg en fest med det alligevel? Uden tvivl!

I oktober fik jeg læst i alt 7 bøger, hvoraf 1 var fysisk og 6 er lydbøger.

• 
  Blod, sne og sod (Eventyrsagaerne #2) af Gry Kappel Jensen
• Vestenvinden (De Fire Vinde #2) af Alexandria Warwick
• Jordskælv (Pandora #3) af Christian Engkilde
• Kvinde værst af Maria Hirse
• Menneskeheden (Efter krigen om solen #2) af Elisabeth Hjartdal
• Juletræsplantagen (Dream Harbor #3) af Laurie Gilmore
• Når solen står op (Virgin River #1) af Robyn Carr

Den bedste bog jeg fik læst i oktober er:

• Menneskeheden (Efter krigen om solen #2) af Elisabeth Hjartdal 
• Blod, sne og sod (Eventyrsagaerne #2) af Gry Kappel Jensen.

Ikke overraskende to fantasy bøger, som endda er skrevet af to skønne, danske forfattere

Knap så gode læseoplevelser var dog Kvinde værst af Maria Hirse.

• Givetvis er det en biografi af forfatterens egne opleveler fra hendes tid bag tremmer og hvad der førte til at hun fik den oplevelse, såvel som vejen ud derfra. Men selvom det gav et indblik i livet bag tremmer, især for en kvinde, var jeg ikke helt så meget med på hendes fortælling.

Elskværdige bøger, der har sneget sig ind på mig, er to romance bøger:

• Juletræsplantagen af Laurie Gilmore
• Når solen står op af Robyn Carr

To romancer der på hver deres måde gav et smil på læben og som jeg ikke kunne andet end holde af. Især når romance er en genre der sniger sig mere og mere ind på mig, så jeg var ret begejstret dem her. 

Den ene er endda en juleromance og jeg har lidt en svaghed for julen, trods vi kun lige har afsluttet oktober.

'Når solen står op', der er første bog i Virgin River serien af Robyn Carr, er en hvor jeg allerede kendte en smule af handlingen, da jeg har set selve serien der er baseret på bøgerne.

Oktober måned har generelt været en skøn måned, der også bød på 2 x krea hygge på det ene arbejde, skrivningen hvor jeg gør klar til at sende en romantasy afsted til Politikens Forlags romantasy konkurrence & sluttede af med bingo banko på det ene arbejde.

Var så heldig at få banko én enkelt gang med dertilhørende præmie - især når der var flere kollegaer der formåede at få banko et par gange, så den ene gang jeg fik det, var vist mere held en forstand. Men hey? Det var bestemt hyggeligt at være med til.

Men hey? Det var vist alt jeg havde for denne gang.

XOXO - Rina.

'Blod, sne og sod' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Blod, sne og sod

Forfatter: Gry Kappel Jensen

Serie: Eventyrsagaerne #2

Forlag: Turbine

Udgivet: 2025

Antal sider: 370

På paladset i Kejserens Stad lever prinsesse Mai et liv i overdådig luksus og trøstesløs ensomhed. Hun kæmper en desperat kamp for at forandre sit ydre og tæmme sit indre, så hun kan leve op til sin families forventninger, men kejserens nye hustru har alligevel forvist hende til en afsidesliggende del af slottet, hvor hun er omgivet af umælende tjenestefolk dagen lang. Lige indtil en mystisk page dukker op foran døren til hendes kammer. Pagen virker ligeglad med, at Mai ikke ser ud, som en rigtig prinsesse bør gøre, og han taler til hende, som om han er hendes ven og ikke hendes tjener. Samtidig begynder sladderen at gå ved hoffet. Passer det, at kejserens datter kan læse folks skæbne i en tekop? Og hvad betyder de mørke og dystre ting, hun forudsiger?

Inden længe vender voldsomme begivenheder op og ned på Mais liv, og sammen med den mystiske page er hun tvunget til at flygte fra paladset og skjule sig dybt inde i den mørke skov, hvis hun vil redde sit liv.

Jeg skal ikke være bleg for at indrømme jeg har en forkærlighed for genfortællinger af eventyr, så jeg vidste uden tvivl at jeg ville kaste mig over denne skønne, selvstændige fortsættelse til sin forgænger. Denne gang med eventyret om Snehvide, der formår at hive mig med ind i forfatterens skønne måde at kaste nyt lys over det klassiske eventyr.

Hele vejen igennem bliver jeg revet med af en fascinerende handling, der tager en med ind i Kejserens palæ og ind i en helt anden kultur end jeg er vant til. Jeg blev især revet med af den forskel vi møder mellem rig og fattig, i takt med vi følger prinsessens møde mellem de to skel i det land hun befinder sig i.

Jeg blev især grebet af Mai, der er mere en bare en prinsesse, men en der har en særlig evne - en evne der ikke nødvendigvis er så velset blandt de andre ved hoffet.

Jeg elskede at blive revet med af spændingen, ift. Mai der ender på lidt af et sidespor, hvor hun går igennem så mange grusomme ting, det halve kunne være nok. 

Men holy moly, hvor elskede jeg hendes personlighed, hendes udvikling undervejs og det at gå fra at have en hvis måde at se tingene på, til at blive udfordret i de pågældende idealer hendes verden er styret af. Især hele spektret med at acceptere sig selv på en ny måde end før, idet hun møder pagen Johannes, der sætter hele hendes verden på hoved.

Foruden det at dette er en selvstændig fortsættelse i serien, nød jeg at vi formår at møde Nebula og de andre karakterer vi mødte i første bog, så man fornemmer forbindelsen mellem de to bøger, uden de nødvendigvis hænger 100 % sammen. Især ift. Mai der får en fornemmelse for livet uden for sine vante rammer og mødet med andre mennesker, der er i samme situation som hende mht. særlige evner.

Men selvom dette endnu en gang er forfatterens egen fortolkning på det klassiske eventyr, elsker jeg den måde hun har formår at få trækkene fra eventyret som man kender det, flettet ind på sin helt egen måde.

Elsker forfatterens måde at skrive på, med et sprog der er både flydende, lettilgængelig og et univers der er velkreeret i sin væremåde og karakterer der står klart frem for en hver især.

Og kan vi lige snakke om den ufatteligt smukke og velkreerede forside, med dertilhørende sprayed edges, der har det flotteste motiv. Ej, men jeg dåner jo nærmest over den, så smuk bogens ydre er og den måde det komplimenterer selve fortællingen som en helhed.

'Blod, sne og sod' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Menneskeheden' af Elisabeth Hjartdal // Efter krigen om solen #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Menneskeheden

Forfatter: Elisabeth Hjartdal

Serie: Efter krigen om solen #2

Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2024

Antal sider: 457

De skød ham for øjnene af mig.

Bagefter tog de mig med til Menneskeheden. Den sidste menneskeby på Jorden. De siger, at de reddede mig. At jeg er sikker her. Men passer det? Eller er de også bare ude efter mit blod? Før ville jeg være flygtet. Det vil en del af mig stadigvæk. Men en kulde har taget rod i mig. Bremser min oprørske frihedstrang. Jeg er alene. Det har ikke været et problem tidligere. Ikke før jeg stak af fra Heliopolis med min første og eneste ven. Men nu? Nu har jeg ingenting.

Så måske skal jeg blive …

Holy moly, for en skøn, medrivende og velskrevet fortsættelse.

Hvis jeg ikke i forvejen elskede at følge Sofie i første bog, så blev jeg det i hvert fald i den her, for wow! Bare WOW!

Allerede fra starten af bliver man revet med af Sofies fortsatte rejse. For én ting var at komme væk fra Englecentret, mens en anden ting var at blive taget med til et nyt, spændende og intimiderende sted. Jeg kunne ikke andet end blive fascineret af det nye sted, i selskab med Sofie der skulle lære så meget nyt at kende og adskillige nye personer - især ift. de kræfter hun skal lære at kende. For nøj, hvor blev man revet med på et hæsblæsende eventyr.

Hele vejen igennem forsøger man i Sofies selskab at finde hoved og hale i hvad Menneskeheden er for et sted, mens man forsøger at finde ud af hvad end det er der foregår. Man møder nye, interessante og skønne karakterer, der på deres egen måde har deres ting at kæmpe med - ud over Sofie og hendes handlinger, der har en effekt på dem og deres liv, ift. hvor hun selv kommer fra. 

Især mødet med en hvis person hverken Sofie eller jeg havde regnet med at møde, gjorde alt dét mere interessant. 

Især når man fornemmer at der er større ting på spil end blot hende selv. Fortællingen får en større kompleksitet end hvor forgængeren slap, mens man får en fornemmelse af der er noget underliggende gemt hos Menneskeheden, der ønsker at gøre op med Tilflytterne - hvori Sofie ender med at blive en brik i et spil, hun end ikke helt ved hvordan udspiller sig.

Elsker den måde forfatteren formår at skildre Sofies tanker og følelser undervejs.

Det at Sofie oplever op- og nedture undervejs som et menneske, gør alt det mere sårbart og stærkt på samme tid. Sofie er uden tvivl en stærk, ung kvinde fyldt med fejl, mangler og en styrke der trækker hende fremmad på en medrivende måde, og er en karakter fyldt med modsatrettede følelser og tanker, der blot prøver at agere i en verden med folk, der ønsker at kunne styre hende til deres fordel.

Og kan vi lige snakke om de overraskelser og plottwists undervejs?

Jeg formåede at få gåsehud undervejs og sidde med hjertet helt oppe i halsen et par gange, såvel som tårer i øjnene. Adskillige gange måtte jeg stoppe op og trække vejret, førend jeg fortsatte, da der skete vilde ting jeg end ikke tør tænke på.

'Menneskeheden' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

'Vestenvinden' af Alexandria Warwick // De Fire Vinde #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, venligst tilsendt fra forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Vestenvinden

Forfatter: Alexandria Warwick

Serie: De Fire Vinde #2

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2025

Antal sider: 560

En mørk genfortælling af den uforgængelige historie om forbudt kærlighed, inspireret af den græske myte om Hero og Leander og den skotske ballade Tam Lin. Brielle fra Thornbrook har viet sit liv til klosteret. Om dagen smeder hun jern, og om aftenen fordyber hun sig i Teksten som led i forberedelsen til at blive akolyt. I sine enogtyve år har hun aldrig rørt en mand. Og vil aldrig gøre det. Men da hun finder en såret fremmed i skoven, kan Brielle ikke modstå trangen til at hjælpe ham. Mødet fører hende til Underverdenen, hvor luften emmer af forrådnelse, og elverfolket danser og hvisker. Her går det op for hende, at manden, hunhjalp, faktisk er en gud: Zephyrus, Vestenvinden, Forårsbebuderen. Der er ikke mange, Brielle kan stole på i det underjordiske rige, og mindst af alle Zephyrus. Han er farligt charmerende, og aldrig har en mand i den grad besnæret hende. Nu begynder Brielles farefulde færd gennem Underverdenens uhyggelige floder og huler, men her kommer hendes tro i strid med hendes hjerte – og ikke blot hendes fremtid er på spil … også hendes liv. Vestenvinden er andet bind i serien De fire vinde, som hver især henter inspiration fra græsk mytologi og kan læses uafhængigt af hinanden.

Ughf, for lidt af en mørk og uforglemmelig fortælling.

En fortælling jeg ikke kunne andet end blive ret så fascineret af hele vejen igennem. For hvem kan stå for en gud, forbudt kærlighed og dilemmaet om man skal følge sin tro eller sit hjerte.

Allerede fra starten blev jeg nysgerrig på Brielle, der har viet sit liv til klostret. Et liv i cølibat, kun Gud er ens livsledsager og et mål om at blive akolyt. Men hvad gør man ikke lige, når en gud viser sig for en og føre en ned ad en vej man ikke lige havde regnet med? En vej, Brielle virkelig gør sit for ikke at lade sig forføre af, men som hun alligevel ikke kan slippe.

Jeg lod mig let rive med af det eventyr Brielle kommer på undervejs, med både tid i klostret og i det underjordiske rige. Foruden hele aspektet med klostret, hvorfor de forskellige piger er havnet netop der og i det liv fascinerede mig. Dog får man kun Brielle og en andens historie om hvorfor de er ved Klostret, men ughf! De ikke ligefrem de bedste venner, hvilket er en relation der, foruden Brielle og Vestenvinden, holdt mig fanget.

Jeg nød især at blive revet med af Brielles tanker, følelser og mødet med Zepherys, der sætter alt overstyr for hende. En relation der udvikler sig til mere end hvad Brielle til en start ønsker, men som så vækker noget uventet i hende. Selvom intet et rosenrødt ift. de to, blev jeg revet med. Heppede på hvad end der skete mellem dem.

Foruden  er heldigvis plads til både de rolige og de actionfyldte øjeblikke - især i det underjordiske rige, sker der ting og sager, som gjorde jeg lidt sad med hjertet oppe i halsen på Brielles vegne. Her kunne man godt mærke forfatteren havde gjort en del ud af de oplevelser Brielle fik, de farer hun mødte undervejs og hvad hele oplevelsen gjorde ved hende.

At hun vakler en anelse i sig selv og sin tro undervejs, gav et helt nyt perspektiv på netop det at finde sig selv og sin identitet. Specielt ift. relationen der udvikles Brielle og Zepherys a la Vestenvinden. Hvilket giver kvaler med dem fra klostret der konsekvent minder hende om hendes forpligtelser til faderen, sin tro og livet i klostret. Men er det virkelig det rigtige for hende? Hvis ikke det er troen, hvad er det så?

'Vestenvinden' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Blodmånehuset' af Maria Gessner Roland // Thalliyalora #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Blodmånehuset

Forfatter: Maria Gessner Roland

Serie: Thalliyalora #3

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2025

Antal sider: 372

”Dét får du ikke lov til. Du får ikke lov til at være ked af det!”

For at maskere deres egen sorg begiver Thalli og Aymitt sig ud i Khaligo på jagt efter hævn. De drager mod hjertet af Nordlandet, Paxira – larckziernes storby og hjemsted for Lekhima Tanhali. Men Paxira er et farligere sted end nogensinde før: Kræfternes kamp står for døren, det vrimler med larckzier overalt, og Thalli og Aymitt er eftersøgte for forræderi mod styret. Men det er ikke det eneste, der venter dem i Paxira. En hemmelig organisation gemmer sig lige under næsen af Lekhima Tanhali. En organisation fyldt med uventede allierede, der alle arbejder sammen for et større formål – et formål, Thalli allerede har stiftet bekendtskab med. Men i Paxira vil gamle bekendte mødes på ny, og tillid må spire frem, hvor man troede, den aldrig igen ville opstå – for kampen om Khaligo er kun lige begyndt.

Blodmånehuset er tredje bind i tetralogien Thalliyalora.

Holy moly, for noget af en fortsættelse af en bog!

En bog jeg uden tvivl var spændt på at læse efter det der skete i den forgangne. Men hey? Jeg blev på ingen måde skuffet og jeg nød at være tilbage hos karaktererne og universet.

Allerede fra starten af blev man revet ind i handlingen, der starter der hvor 2'eren sluttede. Der er gang i den fra start til slut, mens jeg helt klart blev revet med af Thalli og co., der er ude på hævn og det kan helt klart mærkes i deres handlinger og måde at agere på.

Specielt det at de trodser klare ordrer og drager ud på deres egen mission. En mission der ikke nødvendigvis er så ligetil som man kunne håbe for deres vedkommende.

Vejen hen til Blodmånehuset var lidt af en tur, ift. det at finde Lekhina Tanhali og de overraskelser de møder undervejs, er utroligt medrivende, så jeg næsten sad med hjertet oppe i halsen.

Til trods for de ikke altid ved hvad der venter dem, blev jeg revet med af Thalliyalora og hendes måde at håndtere situationerne på. Såvel som det at hun udvikler sig og sine evner, der klart er større end hun lige ved af.

Det er en bog fyldt med hemmeligheder, overraskelser, venskab og magi - såvel som allierede fra en uventet kant. Blot det at man møder nye karakterer undervejs, som giver et indblik i en del af universet vi endnu ikke har oplevet, men som forfatteren på fineste lader sig udvide på bedst mulige måde.

Især det at forfatteren lader en hvis race træde mere frem på en måde, så man kommer mere under huden på larckzierne - især ift. hvad det har af betydning for Thalliyalora og hendes ophav.

Skrivestilen er lige til, lettilgængelig og skrevet på en måde, så man ikke er i tvivl om hvor man er eller hvem man er sammen med. Karaktererne træder klart frem for en, så man fornemmer deres følelser, tanker og handlinger.

Jeg elsker magien, overraskelserne og de uventede plottwists der dukker op, så man ikke kan andet end blive revet med.

'Blodmånehuset' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Nordenvinden' af Alexandria Warwick // De Fire Vinde #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forlaget. Tusind tak, for bogen.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Nordenvinden

Forfatter: Alexandria Warwick

Serie: De Fire Vinde #1

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2025

Antal sider: 524

Med inspiration fra Skønheden og Udyret og myten om Hades og Persefone er dette en stemningsmættet og fortryllende fantasyromance.

Wren fra Edgewood kender sit til lidelse. Efter forældrenes død er det Wrens ansvar at sikre, at hun og hendes søster overlever den barske og endeløse vinter, men hvis man skal tro sagnene, er deres hjem måske ikke sikkert meget længere. I tre hundrede år har landet omkring Edgewood været indhyllet i is, mens Skyggen, den magiske barriere, der beskytterbyens borgere mod Dødelandene udenfor, svækkes. Kun én ting kan forhindre Skyggens fald: blodet fra en dødelig kvindebundet i ægteskab til Nordenvinden, den farlige og udødelige guddom, der hersker over Dødelandene, og hvis hjerte siges at være lige så koldt som hans rige. Og tiden er inde til at vælge hans brud.

Da Nordenvinden udser sig Wrens søster, vil Wren gøre alt for at redde hende – selvom det betyder, at hun må ofre sig selv. Dødelig eller ej, Wren giver sig ikke uden kamp …

Hvad end det er med bøger, der er i et eller andet omfang er inspireret fra forskellige fortællinger, så er jeg uden tvivl en sucker for det - hvilket ikke er nogen undtagelse med den her skønhed af en bog, der er inspireret af en blanding mellem 'Skønheden og udyret' og 'Hades og Persefone'.

Allerede fra starten af blev jeg revet med af hovedpersonen Wren, der er en karakter for sig selv. Hun er en ung kvinde med ben i næsen, viljestærk og gør hvad end hun kan for at passe på dem hun holder af - selvom det kræver sin kvinde at blive set, da hun ikke nødvendigvis er den der får tingene foræret. Så jeg blev uden tvivl revet med af hendes beslutning om at tage sin søsters plads, da Nordenvinden udvælger en kvinde.

Derfra var det kun et spørgsmål om tid førend man kommer ind under huden på Nordenvinden Boreas, hvem han er og de gudelige kræfter han ligger inde med. 

Selvom mødet mellem Wren og Nordenvinden ikke ligefrem var lutter lagkage, blev jeg revet med af deres relation undervejs. En relation der udvikler sig til mere end hvad man lige regner med - selv med små forstyrrelser fra andre karakterer man møder.

Jeg kan endda ikke andet end elske Wrens udvikling, i og med at hun finde sin indre styrke til at finde sig selv på en helt ny måde end hende vi mødte til en start.

Foruden det at jeg nød at blive revet ind i et skønt, velbeskrevet og levende univers med guder, overnaturlige kræfter og det at forfatteren får det hele til at stå klart frem for en. Der var endda flere gange hvor jeg blev overrasket undervejs.

Især ift. det med Nordenvinden og hans kræfter. Forfatteren formår virkelig at gøre en ære ud af at alt har sin pris - selv for dem med hvad der virker som evigt liv. Der er gjort noget ud af baggrunden for hvor og hvem de forskellige karakterer er og hvad der er på spil for dem.

Forfatteren har en skøn, levende og fængslende skrivestil, en velopbygget univers og karakterer, man higer efter at vide mere om. Jeg blev uden tvivl revet med hele vejen igennem, og måtte konstant have mere og vide mere.

'Nordenvinden' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

September Wrap Up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Endnu en gang er måneden fløjet afsted, førend jeg kunne nå at se mig om. Men sikke en måned, der foruden et par gode bøger, lige så vel har budt på Fantasyfestivalen - hvilket for mig er årets begivenhed.

Var sågar en tur i Givskud Zoo i den første weekend i september. En hyggelig tur, hvor vi fik set et de forskellige dyr. Var især begejstret for at se ulvene, da jeg nok liiiidt har en svaghed for dem - selvom jeg nok foretrækker at se dem på afstand, end møde dem på gaden.

-----------------------

I september fik jeg læst i alt 7 bøger, hvoraf det er fordelt over 1 fysisk bog, og 6 lydbøger.

• 
  Tidens slør (Mellem Verdener #2) af Dina K. Sjöblom
• Store små løgne af Liane Moriaty
• Nordvinden (De Fire Vinde #1) af Alexandria Warwick (Anmeldereksemplar)
• The 100 (The 100 #1) af Kass Morgan
• Blodmånehuset (Thalliyalora #3) af Maria Gessner Roland (Anmeldereksemplar)
• Sandstorm (Pandora #2) af Christian Engkilde
• Min egen stemme af Britney Spears

----------------------

I september måned fik jeg også lyttet lidt til podcasts på Mofibo - hvilket er en podcasts kastede der hedder 'Psykologen'.

En podcast hvor tre studerende på psykologi studiet i forskellige afsnit, snakker og fortæller om forskellige psykiatriske diagnoser og termer. En podcast der er ret interessant at lytte til, hvis den slags kunne have interesse.

Især ift. at lære forskellige diagnoser at kende og hvad de egentlig indebærer og betyder.

Har fået lyttet til et par afsnit om:

• Dissociativ Identitets forstyrrelse
• Manipulation
• Bipolar affektiv sindslidelse
• Angst
• Udbrændthed
• Münchausen syndrom
• Borderline
• Ængstelig evasiv sindslidelse

----------------------

Men hey? Ud over at få læst og lyttet til podcast, har jeg også en svaghed for at ser TV-serier - selvom jeg ligeså godt kunne læse i den tid jeg får set et par afsnit.

Har so far godt gang i både: 

• Chicago Med
• One Tree Hill
• Legacy. 
• Beverly Hills 90210', som er et gensyn med en god gammel kending, & er en serie jeg er lidt on/off med.

Er det for mange serier at have i gang på én gang? Uden tvivl. Men kan jeg nøjes med én serie ad gangen? Nej, absolut ikke. Selvom den tid jeg bruger på at se serie, ligeså godt også kunne bruges på at læse en god bog. Dog har jeg lidt en svaghed for serier, så der skal bestemt være plads til begge dele.

Det var alt jeg havde for denne gang. Tak, for at læse med!

XOXO - Rina.

En weekend i skurkenes tegn // Fantasyfestivalen 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

I den forgangne weekend, d. 20. og 21. september 2025, var jeg traditionen tro afsted til den årlige Fantasyfestival. En weekend der føles som både hjem, juleaften og en familie sammenkomst af ren og skær god energi.

Jeg var så heldig at være med på en bogbloggerbillet, så jeg fik armbåndet tildelt af Fantasyfestivalen - tusind tak for det.

Jeg kom allerede til Esbjerg om fredagen, for at være sikker på jeg fik en god nats søvn, inden det gik løs lørdag og søndag. Dog var der allerede et par arrangementer på torvet om fredagen, så efter jeg havde tjekket ind på hotellet, sneg jeg mig op omkring torvet for lige at strække benene og ikke bare lukke mig inde på hotelværelset. Nåede dog ikke ret langt, inden jeg mødte to jeg kendte og vi fik en skøn snak for en stund.

Lørdag d. 20. september

Lørdagen startede godt ud med at jeg mødte op ved biblioteket, hvor vi blev lukket ind lidt før kl. 10.00, hvor der var to skurke der lavede et lille show/dans, inden det hele gik løs. Så fedt en start, ift. årets tema var skurke.

Efter det blev der åbnet op, og jeg gik en runde, for lige at få et overblik over de forskellige stande, inden jeg fik set en smule af åbningstalen. En tale der, foruden velkomst af en fra arrangør gruppen, Kenneth Bøgh Andersen og Tad Williams. Så fin en tale af især Kenneth Bøgh Andersens.

Formåede dog kun lige at høre de to første tale, inden jeg listede mig videre Novelle reception v. HUF, hvor vi var en flok der havde skrevet noveller specifikt til Fantasyfestivalen - deriblandt mig.

Så det skulle uden tvivl fejres og ikke mindst møde de andre HUF'ere, der var til stede til festivalen.

Så super hyggeligt at være med til, inkl. at få taget et billede sammen med min feedback gruppe, der bestod af mig, Elisabeth Hjartdal og Rikke Brøndum - sidstnævnte fra Rikke og Atlas kaos med bøger.

Dernæst var jeg lige hurtig forbi Silhuets stand til reception for Eva Munks nyeste bog, inden jeg skulle til foredrag m. Victoria Aveyard - et så fint, medrivende og spændende foredrag, hvor Josephine Valentin interviewede Victoria Aveyard.

Det var en hyggelig snak om Victorias forfatterskab, hendes projekter og hendes vej i forfatterbranchen. Foruden at snakke om Rød Dronning-serien og Realm Breaker.

Og kan vi lige snakke om ÅRETS begivenhed? Dansk Fantasy prisen er uden tvivl det event til Fantasyfestivalen jeg så mest frem til. Jo, foredragene og fælleskabet er et must, mens den her pris virkelig giver fantasy af danske forfattere den anerkendelse de har brug for. Stort tillykke til vinderne af de 3 priser.

Billede taget hos Fantasyfestivalen

• Årets Fantasy debut: Thalliyalora af Maria Gessner Roland
• Årets Fantasy forside: I den mørke skov af Gry Kappel Jensen, forside af Karin Hald
• Årets Fantasy bog: Lyriderne (Spektrum #5) af Nanna Foss

Sidste foredrag jeg var til lørdag, var med Maria Østerby Elleby, der fortalte om Den onde heks: Skurk, syndebuk eller symbol?

Det var ret så interessant, hvor hun gennemgik hekse og det symbol de præsentere gennem tiden, hvilket hun gjorde på en dejligt levende måde. Især når jeg har lidt en fascination at hekse og magi, såvel som det at hekse har en broget fortid som værende et symbol på noget ondt, noget anderledes ift. fortiden.

Lørdag bød foruden foredrag også på Oplæsning m. Håbefulde Unge Forfattere - inkl. mig.

Jeg havde været modig nok til at melde mig til at være en af dem der læste op lørdag, da der blev spurgt om man ville være med og damn! Selvom jeg var ret så nervøs for om jeg nu læste højt nok, mumlede eller faldt for meget over ordene, så klarede jeg det og det var nervøsiteten værd.

Foruden at høre de andre tre læse op af deres noveller.

Fra kl. 17.00 til kl. 18.00 havde jeg meldt mig til at stå i HUF's stand. Det var ret så hyggeligt og en fornøjelse at være med til at sidde i en stand, hvilket jeg ikke har oplevet før på Fantasyfestivalen. Selvom det var sidst på dagen og man godt kunne mærke der ikke var så mange besøgende tilbage som tidligere - men der kom da nogle hen og kiggede + en fik et par noveller med sig hjem.

Foruden hyggen ved at snakke med de andre HUF'ere.

Søndag d. 21. september

Søndag startede ud med et Bogblogger arrangement inden resten af festivalen åbnede.

Tidligere år har det været en forfatter der var i centrum for arrangementet, men denne gang var det mere et netværks møde for os bogbloggere der deltog.

Josephine Valentin, der stod for arrangementet, havde forberedt nogle små aktiviteter der gav os en mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

- En hyggelig time i godt selskab med en flok skønne mennesker, dedikerede bogbloggere og en mulighed for at netværke på en anden måde end bag en skærm.

Første oprigtige foredrag denne dag, var en omgang Forfatterbattle: Helte vs. skurke m. Nanna Foss og Boris Hansen.

- Som altid er det en fest af være til foredrag med Boris og Nanna. At høre dem snakke om helte og skurke, med dertilhørende eksemplarer om hvilken af heltene eller skurkene der er den vigtigste del af historien. Nanna og Boris formår altid at gøre det underholdene på en god måde, så der også var plads til grin undervejs.

Anden og sidste foredrag for søndagen var Min bog prøver at slå mig ihjel m. C. A. Wolters & Nanna Foss - et foredrag jeg virkelig så frem til, da de to forfattere kom ind omkring deres to evigheds bøger, der har taget en krig for dem at få skrevet og udgive. Foruden at fortælle om hvordan deres forfatterskab startede og deres vej til hvor de er nu. Så skønt et foredrag.

Resten af tiden havde jeg også gjort plads til at kunne tulle rundt, få hygge snakket med dem jeg kendte - både bogbloggere, forfattere og forlags folk. Bare det at gense dem man kender, som man kun ser til boglige events, bog messer og den slags. Så det var rart bare at kunne hygge, foruden at få fat i et par bøger.

Såvel som lige at kigge lidt udenfor på markedspladsen, hvilket jeg ikke fik gjort helt så meget som ønsket.

Men hey? Det har været den fedeste festival, hvor man kan mærke folkene bag virkelig har gjort et fantastisk stykke arbejde med at stykke det hele sammen. Det var ret så veludført!

XOXO - Rina!

'Ravnenes Hvisken' af Malene Sølvsten // Ravnenes Hvisken #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Ravnenes Hvisken - bog 2

Forfatter: Malene Sølvsten

Serie: Ravnenes Hvisken #2

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2017

Antal sider: 622

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel.

Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok? En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange. For at befri sin søster må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker. Men kan hun gøre det?

Andet bind i den anmelderroste bestsellertrilogi

Ughf, for en fortsættelse af en anden verden.

En fortsættelse jeg ikke kunne andet end kaste mig over, efter at være blevet blæst bagover af første bog. Godt nok gik der noget tid fra jeg havde læste 1'eren til jeg nu fik læst 2'eren, men ikke desto mindre blev jeg endnu en gang revet med af en ret så velskrevet fortælling.

Allerede fra starten af blev jeg revet med af handlingen, der nærmest føles som om det tager fart fra starten af. Der er fuld fart på den hele vejen igennem, hvor jeg ikke kunne andet end lade mig rive med af spændingen der stiger stødt undervejs. Jo, givetvis er der plads til de rolige øjeblikke undervejs, med plads til at mærke karaktererne, men holy moly, hvor jeg nød at man blev revet med ind i et endnu større univers end tidligere.

Jeg blev virkelig revet med af hele affæren omkring Anne, hendes søgen efter sin tvilling og de ting hun må kaste sig ud i, for 1) at finde hende og 2) for at beskytte hvad der er hende nært. Hvert sekund i Annes selskab er uden tvivl en fornøjelse. Det er en handling fyldt med spænding, plottwists og forunderlige øjeblikke jeg ikke formåede at se komme - hvilket jeg ELSKER!

Især en person, et øjeblik, gjorde et stort indtryk på mig - ikke at jeg vil afsløre for meget, men der vil være ofre undervejs. Dødsfald, der ikke er til at komme udenom. Foruden ét dødsfald der lige slår dét ekstra hårdt.

Man kan virkelig fornemme at forfatteren har lavet sit research ift. nordisk mytologi, de forskellige verdener den indebærer og gjort det til sit eget, mens man kommer ind under huden på de forskellige karakterer. Der er blodige scener, smerteindjagende øjeblikke og en dejlig forunderlig verden, hvor Nordisk Mytologi gøres mere nutidigt. Man kan virkelig fornemme forfatteren undervejs. 

Forfatterens skrivestil er skøn, medrivende og dejligt levende. Hendes måde at skrive på drager en ind på den bedst mulige måde, så jeg ikke kan andet end blive ét med fortællingen og karaktererne. Alt står levende frem for mig på den bedst mulige måde.

'Ravnenes Hvisken #2' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Brakhideøjet' af Maria Gessner Roland // Thalliyalora #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Brakhideøjet

Forfatter: Maria Gessner Rolan

Serie: Thalliyalora #2

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2024

Antal sider: 368

Thalli bliver tvunget ud på en umulig opgave, som ingen før hende har kunnet klare. Ingen kan forberede hende på de farer, der lurer på den anden side af muren – eller det skæbnesvangre møde, som kommer til at ændre hendes liv for evigt. Landet Khaligo er vendt på vrangen. En ukendt og dødelig sygdom rammer de tyranniske larckzier, og naturens rasen lægger hele landsdele øde. Larckzierne er desperate efter at fastholde magten, og dét gør Khaligo til et endnu farligere sted. Magtkampen i Khaligo har ulmet i århundreder. Men det er Thalli, der bliver den udløsende faktor – for hvem er pigen med brakhideøjet egentlig?

Brakhideøjet er andet bind i tetralogien Thalliyalora.

Holy moly, for noget af en fortsættelse.

En fortsættelse formår at rive en med længere ind i et allerede spændende univers. Foruden at jeg ikke kunne andet end elske at vende tilbage til skønne Thalliyalora, der virkelig får sin sag for i den her bog.

I starten skulle jeg lige finde hoved og hale i hvor end vi var på vej hen ift. den mission Thalli og co. bliver sendt ud på. En mission jeg senere hen bliver revet ret så meget med af, da det de støder på undervejs, vender op og ned på alt - især for Thalliyalora. Men ikke desto mindre nød jeg at blive revet med af handlingen - en handling fyldt med spænding, nervepirrende øjeblikke, hvor man fornemmer den krise der hærger landet og ligger til grund for den mission de bliver sendt ud på.

Jeg nød uden tvivl at blive revet med af spændingen undervejs. Jo, givetvis var der også de mere rolige øjeblikke, men forfatteren formår at veksle mellem både spændingen og de rolige stunder. Stunder hvor man kan fornemme hvordan hele situationen har en effekt på karaktererne.

Selv magien og mødet med visse genstande, gjorde det ret så spændende at blive revet med af de ting der sker undervejs og får visse ting til at give så meget mening med de spændinger der sker undervejs.

Jeg elskede at følge Thalliyalora undervejs.

Se hendes styrke, hendes tvivl og følge deres færd ift. at se deres land i krise. En krise der er større end de lige havde regnet med. Men hey? Ikke desto mindre formår forfatteren at gøre at jeg blev fanget af de udfordringer de Thalli og co. møder undervejs, samt den måde de håndterer de forskellige situationer. Deres måde at samarbejde på og de nervepirrende øjeblikke de kommer ud for, var for mig noget af det bedste.

Især Thalli formår at udvikle sig på bedste vis undervejs. Både i selskab med dem hun er på mission sammen med, hvor de formår at udvikle et tæt bånd.

Foruden det at Thalli finder ud af noget om sig selv og sit ophav, hun ikke tidligere kendte til. Selvom det dog ikke ligefrem er en lyserød sky at forholde sig til, blev jeg positivt overrasket over den styrke Thalli formår at finde indeni sig selv, mens den verden hun kender, forandrer sig for altid. Foruden den magi der gør hende til noget særligt, var ret så interessant.

Foruden selve historien, der ret så spændende og nervepirrende, er universet mindst lige så eminent som i forgængeren. Forfatteren formår at beskrive omgivelserne på en levende og beskrivende måde, så man ikke er i tvivl om hvor man er eller hvem man er sammen med. Det hele står så levende frem for en.

Såvel som selve karaktererne, jeg ikke kunne andet end føle mig investeret i. At følge deres færd var en ren fornøjelse.

'Brakhideøjet' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

August Wrap Up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Holy moly ... allerede 8 måneder af 2025 er gået, mens der nu kun er 4 måneder tilbage. Den forgangne måned er ligesom alle andre måneder, forsvundet i en døs af arbejde, læsning og hverdagens sysler. Men ikke desto mindre har jeg den sidste måneds tid fået hverdagen op at køre igen efter tre ugers ferie i juli måned, såvel som fået læst lidt flere bøger end den forgangne måned.

I starten af måneden fik jeg først og fremmest færdiggjort dét puslespil jeg viste frem i min sidste wrap up, som jeg havde gjort et godt indhug i, i løbet af sommerferien - hvilket var så rart, når jeg havde haft gang i det i 1,5-2 år, inden jeg lige fik lavet den sidste spurt og vupti ... så var den færdig! 

For slet ikke at nævne at jeg sågar fik købt en ramme til den, så jeg kan hænge den op. Dog var det nærmest et projekt i sig selv at få limet brikkerne sammen med en dedikeret puslespils lim, for så at få puslespillet på bagpladen og i ramme.

Samtidig koksede det lidt med selve rammen, der gik lidt fra hinanden i det ene hjørne, så jeg måtte hive fat i en limpistol, for at få limet den sammen, inden det til sidst lykkedes at sætte det hele sammen. Resultatet blev i hvert fald flot.

----------------

Men lad os da se på hvad jeg egentlig har fået læst i august.

Har fået læst i alt 6 bøger, hvoraf de alle er læst som lydbøger, da det lige er hvad jeg har haft overskud til - især mht. jeg mest af alt har lyttet til bøgerne, mens jeg har været på arbejde.

• Ragnarok (Mellem verdener #1) af Dina K. Sjöblom
• OCD-drengens tabu af Carsten Stoemann Rasmussen
• Tårnvagterne (Sagaen om Tårnvagterne #1) af Jeanet Kirch
• Brakhideøjet (Thalliyalora #2) af Maria Gessner Roland
• Ravnenes Hvisken bog 2 (Ravnenes Hvisken #2) af Malene Sølvsten
• Det vil ikke altid være sommer - et brud på anoreksiens lænker af Josefine Kleis-Olsen

-----------------

Men selvom jeg ikke fik læst en fysisk bog færdig, kom jeg dog lidt videre med én jeg fik påbegyndt i slutningen af juli - nemlig 'The 100' af Kass Morgan - hvilket er en bog jeg regner med forhåbentlig at få et godt indhug i, i løbet af september. Hvis alt går vel, så at sige.

Samtidig var 'Mellem verdener #1 - Ragnarok' af Dina K. Sjöblom en genlæsning, hvilket var lige det jeg havde brug for i starten af måneden. Foruden jeg senere hen kastede mig over 'Ravnenes Hvisken #2' af Malene Sølvsten, så havde en mindre omgang Nordisk Mytologi tema kørende med de to bøger. 

---------------

Den 15. august i år kunne jeg endda fejre hele 10 år som bogblogger, hvilket jeg også fik markeret i det her indlæg: 10 år som bogblogger, såvel som på instagram (karinafrederiksen), hvilket folk har taget SÅ godt imod - selvom jeg nok mest markerede det for egen skyld.

Ikke mindst for at mindes hvor langt jeg er kommet ift. da jeg startede da jeg var 24 tilbage i 2015 og til nu, hvor jeg er 34. Der er sket en del siden da, jeg har læst en del gode bøger, har mødt de skønneste mennesker og fået mig utallige gode minder undervejs. Foruden at turde dét mere end da jeg startede og til nu. 

Det er uden tvivl 10 år jeg ikke vil være foruden, trods op- og nedture undervejs.

Men det var så vist alt jeg havde for denne gang, så håber I har nydt at læse med.

XOXO - Rina.

'Tårnvagterne' af Jeanet Kirch // Sagaen om Tårnvagterne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Tårnvagterne

Forfatter: Jeanet Kirch

Serie: Sagaen om Tårnvagterne #1

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2024

Antal sider: 332

”At være tårnvagt er ikke velset i Samia. Det er en straf.”

Landet Samia er smedet i krig, og dets historie er skrevet i blod. For hundrede år siden førte Mørkekongen sin hær over landets grænser, hvor han blev slået tilbage. Siden blev der opført vagttårne på sletterne mellem Samia og Sortebjergene. Den smukke Eban lever for musik. Når fortidens synder bliver for tunge for de gamle soldater på Admiralens Hvile, lindrer han deres plagede sind med sine melodier. Men Ebans egen fortid indhenter ham, da han arresteres, fordi han har nægtet at tjene i hæren, hvilket er en pligt for alle mænd i Samia. Krigeren Atlan har kæmpet for Samia hele sit liv. Alligevel befinder han sig som fange til udvælgelsesprocessen af tårnvagter, hvor han redder Ebans liv. I selskab med en broget gruppe fanger sendes de afsted til tårnene langs Samias yderste grænse, hvor truslen fra den for længst besejrede Mørkekonge kun anses for at være symbolsk. Men tårnvagterne gør snart en skæbnesvanger opdagelse, der kan kaste landet ud i kaos. Splittet mellem valget om frihed og ønsket om at gøre det rette, står de overfor en vanskelig beslutning: Skal de forsøge at frelse det land, der har dømt dem som forbrydere eller vende det ryggen?

Ughf, for en spændende fortælling.

En fortælling jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle forvente af den - men da jeg først er i gang, blev jeg revet med af både karaktererne og præmissen for historien.

I starten var jeg en anelse skeptisk ift. hvad jeg nu havde rodet mig ud i ift. fortællingen.

En fortælling der lidt virkede som om den flok vi mødte bare lidt skulle afstraffes af forskellige årsager, men nøj, hvor blev jeg overrasket, da den lille gæve flok af tårnvagter formår at tage ud på et eventyr. Et eventyr de nok ikke burde rode sig ud i, men jeg kunne ikke andet end lade mig rive med.

Karaktererne har uden tvivl op- og nedture undervejs i deres færd med at finde ud af det her mysterium. Et mysterium der enten kan give dem muligheden for at gøre det rette for landets bedste, mens der er en frihed der lurer lige for næsen af dem. Især når de møder folk undervejs der sætter spørgsmålstegn ved deres mission og gør at de må overveje for og imod. For gør de egentlig det rigtige eller er det mest for at opnå plus point hos de større magter?

Den del syntes jeg var interessant at følge og finde ud af hvordan deres tankegang bliver udfordret undervejs.

For holy moly, hvor kommer de vidt omkring i deres færd.

Først her formår vi som læsere at lære landet at kende og får beskrivelser af omgivelserne undervejs, hvilket er guld værd. For mig gjorde det underværker ift. at kunne få en fornemmelse af hvor karaktererne befinder sig og hvad det er for en verden man som læser bliver introduceret for.

Det var for mig et interessant univers, som forfatteren formår at inddrage læseren i, i takt med at karaktererne kommer frem på deres mission. Både ift. deres omgivelser, de personer de møder og de dilemmaer de står overfor undervejs.

Selvom man lige i starten skal finde hoved og hale i hvem der er hvem ift. karaktererne og deres forskellige personligheder, er de ret interessante at følge i deres færd. Specielt når man tænker på de er en ret så broget flok, der udefra måske ikke helt virker som den bedste flok til at være tårnvagter - uanset hvad man må tænke om netop det at være "dømt" til at være tårnvagt.

Forfatteren har en skøn og medrivende skrivestil, der gør at man som læser formår at se karaktererne og universet for sig. Foruden at man bliver revet med ind i fortællingen, så man lidt er nødt til at vide hvor de er på vej hen og hvordan det hele ender - såvel som at afslutningen af den her bog giver en afslutning på dét eventyr de har været ude på, men lige så vel giver plads til at der kan ske mere.

'Tårnvagterne' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

10 år som bogblogger // Rina Rabler #5 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

I dag er det ikke en anmeldelse der står for skud, men mere en fejring af at jeg, pr. d. 15. august 2025, kan fejre hele 10 år som bogblogger. Et helt årti som værende én der har delt sin passion for bøger og delt sine tanker om de bøger der nu er blevet læst.

Men hey - hvad mon de 10 år egentlig har bragt med sig af goder, ud over at dele glæderne ved læsningen og de bøger der nu er blevet læst undervejs? En masse minder, jeg uden tvivl ikke vil være foruden, såvel som de venskaber/bekendtskaber jeg har dannet undervejs.

Allerede en måned efter jeg startede bloggen her, flyttede jeg hjemmefra - som 24-årig!
Foruden at jeg uden tvivl var heldig at kunne bo hjemme så længe, var det først der jeg 100 % følte mig klar til at bredde vingerne og flytte i eget hjem - for der at finde min egen rytme, udenfor de mere vante rammer.

Bogblogger arrangementer

Det var lidt det der, foruden bloggen i sig selv, der var startskuddet til jeg lige så stille blev dét mere modig ift. at prøve nye ting.

Selvom jeg startede bloggen i 2015, var det først i 2017, at jeg var til mit første bogblogger arrangement - jeg var på daværende tidspunkt en ret så forsigtig person, der skulle lære at det med at tage ud i verden på egen hånd, uden andre til at hjælpe. Ja, givetvis var jeg 26, men hey?

Jeg formåede trods alt at komme afsted til København, for at deltage i fejringen af 'Sjælehenteren' af K. L. Berger. Endda inden jeg igen var til mit næste bogblogger arrangement i foråret 2018 i anledningen af 'Grænsen til Trafallas, del 2 - Skyggen fra Nord'.

Indtil da havde jeg blot hygget mig med at anmelde bøger, mens jeg agerede en smule i baggrunden, ift. de andre skønne bogbloggere jeg på daværende tidspunkt blot fulgte - uden selv 100 % at føle mig på lige fod eller niveau med. 

Siden da, har jeg været til flere skønne arrangementer, i anledning af bogudgivelser, fejringer og bogblogger relaterede events - om det har været ifbm. Fantasyfestivalen eller i løbet af året, så er det guld værd, at jeg de sidste 10 år har bevæget mig ud over egne grænser, så jeg blev mere modig ift. at springe ud i de ting jeg gerne vil.

Især ift. at man ved disse arrangementer, ud over at møde de skønne forfattere og andre bogbloggere, får et andet indblik bag bøgerne, processen der ligger i at få dem udgivet og nogle af forfatterens tanker ift. processen - foruden selve det at skrive selve bogen.

Bogmesser

I 2018 var også første gang jeg var til Fantasyfestivalen i Esbjerg, hvor jeg var så heldig at få et armbånd til weekendens festligheder. Dog var jeg dét år kun afsted lørdag, men har siden da troligt været afsted hele weekenden de efterfølgende år - hvis man ser bort fra 2020's pandemi. 

Fantasy festivalen er uden tvivl den bogmesse jeg holder mest af, med den magiske stemning, de eventyrlige foredrag og det fællesskab der er omkring genren, der virkelig formår at blive hyldet den weekend.

Men først i 2021 var jeg til Bogforum for første gang, hvilket i sammenligning med Fantasyfestivalen, er en mere overvældende oplevelse - selvom det uden tvivl har været fedt at være afsted til begge dele.

For slet ikke at nævne at jeg i perioden 2021-2024 endda var en del af bogblogger panelet til Årets Danske Fantasy Pris - hvilket for mig var en ære at være med til, da jeg elsker at folkene bag Dansk Fantasy, The Fantasy Fellowship (læsekreds for fantasylæsere) og Fantasyfestivalen giver plads til at hylde de danske fantasy forfattere.

Specielt når jeg selv elsker fantasy genren og elsker at der er så mange dygtige og helt igennem fantastiske fantasy forfattere derude.

Fællesskabet

Men ved I hvad jeg er mest taknemmelig for at have fået de sidste 10 års tid?

Det er uden tvivl venskaberne og en plads i det mest mangfoldige fællesskab, hvor der er plads til så mange forskellige mennesker.

Jeg har uden tvivl mødt de skønneste mennesker, i form af både bogblogger kollegaer, forfattere og alt derimellem. Venner og bekendtskaber jeg slet ikke vil være foruden.

Jeg knus elsker det fællesskab der, hvor jeg fra starten af følte mig velkommen og en del af noget større end kun mig og mit lille hjørne af bogfællesskabet. At finde andre ligesindede, jeg har fået de skønneste venskaber til, de skønneste snakke og sjov jeg har haft i deres selskab - både fysisk til bogmesser, arrangementer og what not, såvel som online hvor jeg har haft en del gode snakke.
Om det så har handlet om bøger, livet eller andet, der lige faldt os ind, så er det uden tvivl værdsat, at jeg har fundet et sted hvor jeg føler der er plads til mig.

10 år er lang tid, og kan let føles som en livstid.
Men sikke en livstid det har været. Et årti jeg ikke vil være foruden, med alle minderne, venskaberne og at jeg er blevet en del modigere, ældre og dét klogere siden mit 24-årige jeg sprang ud i noget nyt - som jeg dengang ikke havde regnet med stadig ville være en ting så mange år senere.

Men 1.000 tak til alle jer skønne forfattere og forlag, der i tidens løb har betroet jer til mig med jeres skønne bøger og fantastiske fortællinger - jeg ser frem til mange flere af slagsen, foruden de bøger jeg ikke får tilsendt, men mindst lige så meget læser af ren og skær fornøjelse - og fordi jeg jeg ikke kan lade være.

Tak, til jer skønne bogbloggere, der lige så vel har ladt mig med ind i det skønneste fællesskab, der har fyldt mig med minder, smil, grin og en hel del gode snakke. Både om bøger og alt det andet ved siden af. Må det endelig fortsætte ud i det uendelige.

Såvel som til de skønne forfattere der ligeså vel er blevet til et venskab udover bøgernes verden og de skønneste snakke der har været undervejs.

XOXO - Rina.

'Den sommer vi sang mellem bøgetræerne' af Maria Persdatter // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den sommer vi sang mellem bøgetræerne

Forfatter: Maria Persdatter

Serie: -

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2025

Antal sider: 296

Fanny burde have det fedt, for hun har endelig slået op med sin utro eks. De depressive tanker begraves derfor i fest, musik og falske smil, da hun med to veninder tager på festival. Hendes veninder mener, at den bedste måde at komme sig over en fyr er ved at finde et rebound. Men hvad er egentlig bedst for Fanny selv? Esther-Liva er hjemvendt fra Østrig for at være sammen med sin barndomsven, Mads-Emil, men han forsvinder konstant. Hans venner er søde nok, men hvor meget og hvor lidt må man fylde i en gruppe, man ikke rigtig kender? Så dukker Bjørk op, og pludselig betyder Mads-Emil ikke helt så meget. Det giver bare slet ikke mening, for Esther-Liva er ikke typen, der forelsker sig. Vel?

Den sommer vi sang mellem bøgetræerne er en ungdomsroman, der udfolder sig på Skanderborg Festival. To festivalcamps krydser veje i en cocktail af rå følelser, høje promiller, queer konfetti og lyse nætter.

Ughf, for en skøn fortælling.
En fortælling der virkelig formåede at give det skønneste indblik i både hvad en oplevelse på en musik festival kan indeholde og mødet mellem de skønneste unge mennesker - såvel som kaotiske øjeblikke venner imellem, de sødeste momenter nye bekendtskaber imellem og nye venskaber der opstår undervejs.

Jeg nød uden tvivl at blive revet med ind i festival stemningen undervejs.
Især i mødet med både Fanny og Esther-Liva der er i hver deres festival lejr med hver deres sæt venner, alt imens de undervejs formår at mødes på kryds og tværs i løbet af festival ugen - en uge fuld af op- og nedture, som jeg ikke kunne andet end blive revet med af, i takt med at man følger de to hovedpersoner i hver deres kapitler.

Men helt ærligt, så elskede jeg både de rolige øjeblikke de to lejre har hver især, hvor de har de skønneste snakke, man lærer karaktererne at kende, såvel som når de to lejrer, de to grupper af venner, møder hinanden undervejs og får skabt relationer hinanden imellem, der rækker længere end til den ene uge på festivalen.

Foruden jeg nød de mere kaotiske øjeblikke, hvor det føles som om alt er på spil, gnidninger sker og man ikke helt ved hvordan det ender for de to hovedpersoner.

Foruden tid i de forskellige lejre, nød jeg lige så meget at de unge mennesker får hørt noget godt musik og deltager i forskellige aktiviteter rundt omkring på pladsen, alt imens de har den fedeste uge. Jeg fik mig i hvert fald et par smil undervejs.

Undervejs får man en skøn fornemmelse af de to karakterer, de følelser og tanker de hver især bøvler med og forventningerne til deres tid på festivalen. Tanker og følelser der kommer i spil i forskellige situationer, i snakke med deres venner, i mødet med nye mennesker, spontane øjeblikke og hvad end en festival har at byde på. 

Jeg nød uden tvivl at lade mig rive med af at følge dem hele vejen igennem, hvori man undervejs lærer dem at kende i et miljø, ingen af dem kan kontrollere.

Det er en uge hvor de hver især formår at udfordre sig selv på en anden måde end de plejer, lærer sig selv at kende på en ny måde og give sig selv hen til nye relationer - selv dem der ender ud i en lidt akavet miks af følelser, de måske ikke helt ved hvad de skal gøre af.

Forfatteren formår uden tvivl at skrive i et ungdommeligt sprog, der taler til unge mennesker. Foruden forskelligheden i karaktererne, der hver især manøvrerer på LGBTQ+ spektret - hvilket uden tvivl er indkorporeret på den fineste vis, så de hver især virker relaterbare, uden det er mere i fokus, end det blot er den mest naturlige del af fortællingen.

Elsker især det at de hver især, både de to hovedpersoner og bi karaktererne, formår at finde sig selv på en ny måde undervejs. Trods det burde være en uge fyldt med sjov og ballade og god musik, er der mindst lige så meget plads til de dybe snakke og finde en styrke til at vende tilbage til hverdagen - om det så er tilbage til det sædvanlige eller måske for at gribe efter nye muligheder.

'Den sommer vi sang mellem bøgetræerne' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Juli Wrap Up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Juli måned har på den ene side været en måned der er gået hurtigt, men så alligevel ikke. Men mest af alt, så har den budt på tre ugers sommerferie, med mulighed for at komme ned i gear og få slappet af. 

Min sommerferie bød på, foruden læsning, på afslapning, puslespil, et par strandture (obligatorisk for mit vedkommende) og set noget serie.

Jeg startede endda min ferie ud med at invitere mig selv en tur i biografen, for at se 'Lilo & Stitch' - en rigtig skøn film, som jeg varmt kan anbefale ift. det er en remake af den originale tegnefilm fra 2002.

Foruden at jeg også var til endnu en sommerfest lige inden min sommerferie startede med det andet arbejde - en hel uge efter den sommerfest jeg var til med det ene arbejde.

-----------------------

Til trods for at jeg har haft en hel del mere tid til rådighed for at få læst, så har jeg i juli måned ikke fået læst så vildt mange bøger. Formåede nemlig "kun" at få læst 4 af bøger i alt, men det har til gengæld været nogle skønne læseoplevelser - endda bøger af danske forfattere.

De 4 bøger jeg fik læst i juli måned er fordelt på 2 fysiske bøger og 2 lydbøger.

• Vinger af Skygger og Torden af Stine Bahrt
• De slettede (Fermis Paradox #1) af Sabine Hein
• Den sommer vi sang mellem bøgetræerne af Maria Persdatter
• Vulkanvinter (Pandora #1) af Christian Engkilde

'Vulkanvinter' af Christian Engkilde er den eneste bog jeg ikke har fysisk på min reol, men ikke desto mindre var det en skøn læseoplevelse. En bog om fremtiden, klimaet der ændrer sig til det værst tænkelige, ren og skær overlevelse og en stærk hovedperson, der tør tage chancer.

'Den sommer vi sang mellem bøgetræerne' er uden tvivl en ægte sommerbog, da handlingen foregår på Smukfest og har ægte sommervibes, ungdoms liv og at være i nuet - er så glad for jeg fik den læst & kunne være en del af en musik festival, som jeg aldrig selv har været med til i virkeligheden.

---------------------

Men foruden at have hygget med at læse, brugte jeg også en god del timer med at komme videre med et puslespil jeg har haft gang i alt, alt for længe - et puslespil jeg med al held kan få op at hænge, for holy moly, hvor er det flot!

Det er det fineste puslespil med hvide ulve, som jeg fik i fødselsdagsgave tilbage i 2016. Jeg har et par gange før forsøgt mig med at få det samlet, men mistede altid lidt tålmodigheden eller skulle flytte. Så det at jeg er kommet så langt nu, gør mig en anelse mere stædig ift. at få det færdigt!

---------------------

'Den sommer vi sang mellem bøgetræerne' af Maria Persdatter og 'De slettede' af Sabine Hein er to bøger jeg havde sat på min sommer TBR, da jeg på instagram blev tagget til at vise en sommer TBR frem - og so far har jeg klaret 3 ud af de 4 bøger jeg satte på den liste, hvilket er ret godt ift. at jeg er en mood reader.

Hvad end august byder på, må jeg se efterhånden som måneden skrider frem. Har som altid ingen decideret TBR, da jeg læser efter hvad end mit humør finder på.

- Ud over forhåbentlig at komme godt i gang med den sidste af bøgerne fra min lille sommer TBR, som jeg endnu ikke har læst - nemlig 'The 100' af Kass Morgan, der er bogen bag serien af samme navn.

Hvad har du/I lavet i jeres sommerferie? Læst nogle gode bøger?

XOXO - Rina.