Hey skønne læsere.
Dette er et anmeldereksemplar, venligst tilsendt fra forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.
Titel: Vestenvinden
Forfatter: Alexandria Warwick
Serie: De Fire Vinde #2
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2025
Antal sider: 560
En mørk genfortælling af den uforgængelige historie om forbudt kærlighed, inspireret af den græske myte om Hero og Leander og den skotske ballade Tam Lin. Brielle fra Thornbrook har viet sit liv til klosteret. Om dagen smeder hun jern, og om aftenen fordyber hun sig i Teksten som led i forberedelsen til at blive akolyt. I sine enogtyve år har hun aldrig rørt en mand. Og vil aldrig gøre det. Men da hun finder en såret fremmed i skoven, kan Brielle ikke modstå trangen til at hjælpe ham. Mødet fører hende til Underverdenen, hvor luften emmer af forrådnelse, og elverfolket danser og hvisker. Her går det op for hende, at manden, hunhjalp, faktisk er en gud: Zephyrus, Vestenvinden, Forårsbebuderen. Der er ikke mange, Brielle kan stole på i det underjordiske rige, og mindst af alle Zephyrus. Han er farligt charmerende, og aldrig har en mand i den grad besnæret hende. Nu begynder Brielles farefulde færd gennem Underverdenens uhyggelige floder og huler, men her kommer hendes tro i strid med hendes hjerte – og ikke blot hendes fremtid er på spil … også hendes liv. Vestenvinden er andet bind i serien De fire vinde, som hver især henter inspiration fra græsk mytologi og kan læses uafhængigt af hinanden.
Ughf, for lidt af en mørk og uforglemmelig fortælling.
En fortælling jeg ikke kunne andet end blive ret så fascineret af hele vejen igennem. For hvem kan stå for en gud, forbudt kærlighed og dilemmaet om man skal følge sin tro eller sit hjerte.
Allerede fra starten blev jeg nysgerrig på Brielle, der har viet sit liv til klostret. Et liv i cølibat, kun Gud er ens livsledsager og et mål om at blive akolyt. Men hvad gør man ikke lige, når en gud viser sig for en og føre en ned ad en vej man ikke lige havde regnet med? En vej, Brielle virkelig gør sit for ikke at lade sig forføre af, men som hun alligevel ikke kan slippe.
Jeg lod mig let rive med af det eventyr Brielle kommer på undervejs, med både tid i klostret og i det underjordiske rige. Foruden hele aspektet med klostret, hvorfor de forskellige piger er havnet netop der og i det liv fascinerede mig. Dog får man kun Brielle og en andens historie om hvorfor de er ved Klostret, men ughf! De ikke ligefrem de bedste venner, hvilket er en relation der, foruden Brielle og Vestenvinden, holdt mig fanget.
Jeg nød især at blive revet med af Brielles tanker, følelser og mødet med Zepherys, der sætter alt overstyr for hende. En relation der udvikler sig til mere end hvad Brielle til en start ønsker, men som så vækker noget uventet i hende. Selvom intet et rosenrødt ift. de to, blev jeg revet med. Heppede på hvad end der skete mellem dem.
Foruden er heldigvis plads til både de rolige og de actionfyldte øjeblikke - især i det underjordiske rige, sker der ting og sager, som gjorde jeg lidt sad med hjertet oppe i halsen på Brielles vegne. Her kunne man godt mærke forfatteren havde gjort en del ud af de oplevelser Brielle fik, de farer hun mødte undervejs og hvad hele oplevelsen gjorde ved hende.
At hun vakler en anelse i sig selv og sin tro undervejs, gav et helt nyt perspektiv på netop det at finde sig selv og sin identitet. Specielt ift. relationen der udvikles Brielle og Zepherys a la Vestenvinden. Hvilket giver kvaler med dem fra klostret der konsekvent minder hende om hendes forpligtelser til faderen, sin tro og livet i klostret. Men er det virkelig det rigtige for hende? Hvis ikke det er troen, hvad er det så?
'Vestenvinden' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar