lørdag den 18. januar 2025

'Aldrig for evigt' af K. L. Berger // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Aldrig for evigt
Forfatter: K. L. Berger
Serie: -
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2024
Antal sider: 282

Velkommen til Jarek Falls.
Det er sommer, men mens andre tager på luksushotel eller til stranden og fester, er Amber tvunget på familieferie. Camping og natur, så langt øjet rækker. Og mens lillebror Benjamin synes, det er fantastisk, forstår Amber ikke, hvorfor familien skal komme hinanden ved efter den skilsmisse, de ikke taler om. Men da bilen går i stå i en lille, afsidesliggende landsby, ændrer familieturen sig fra drømmen om sommeridyl til virkelighedens rendyrkede mareridt. Er folk i byen ikke ret sære? Er der virkelig ikke noget internet i Jarek Falls? Hvordan kan byen leve uden supermarkeder eller leveringer udefra? Og hvad er det, der gemmer sig i skovens skygger? Før hun ved af det, er Amber hvirvlet ind i mystikken omkring Jarek Falls, og hurtigt står det klart, at når du først er ankommet, lader byen dig ikke gå igen. I hvert fald ikke frivilligt …

Oh boy, for en skøn, velskrevet og spændende fortælling, forfatteren har fået skruet sammen her.
En fortælling der rev mig med fra start til slut. En fortælling om Amber og hendes ferie sammen med far og lillebror, der tager en uventet drejning ind i en afsidesliggende by, der gemmer på et mysterie, der ikke er til at finde ud af med det blotte øje.

For nøj, hvor kunne jeg ikke andet end lade mig rive med af fortællingen, den mystiske vibe omkring Jarek Falls og hele scenariet omkring byen.
Såvel af Amber og hendes personlighed, der er så relaterbar til en ung pige, der går gennem en træls periode og man mærker at hun på ingen måde er fan af at skulle være med på den her ferie hendes far har slæbt hende med på.

Men hey? Jeg nød at blive revet med af deres tur, som ender i Jarek Falls, der allerede fra starten af virker ret så mærkværdig. Der er ikke et øje at se, da de kommer dertil. Mens Amber og broren Benjamin de efterfølgende dage oplever at byens beboer er mere end blot mærkværdige.

Blot beboernes måde at agere på, snakke på gav mig myrekryb - især den måde Amber og Benjamins far lidt bliver en del af byen på ingen tid? Myrekryb, siger jeg dig! Og jo længere ind i fortællingen jeg kom, jo mere mystisk bliver hele scenariet omkring byen.

Jeg nød virkelig at blive revet med af opklaringen, de små ting Amber og Benjamin finder ud af undervejs og blev noget så overrasket over de forskellige hændelser der sker. De små ting de opdager på egen hånd og den hjælp de får fra to af byens beboer, gjorde hele udfaldet.
For nøj, en afslutning forfatteren nåede at komme med. Afsløringer omkring hvad der foregår i byen, hvorfor beboerne agerer som de gør og hvad to karakterer har gang i, for at få det som de vil have det? Jeg blev revet med uden lige.

Forfatteren formår virkelig at skrive på en måde, så man ikke kan andet end lade sig rive med af både karaktererne, der virker levende og interessante, såvel som mysteriet omkring byen og bygge op til noget af en afslutning. Forfatteren formåede at komme med de fineste hints undervejs, som virkelig understøttede hvad der skete senere hen, alt imens Amber formåede at gøre hvad end hun måtte gøre, for at redde dem hun holdt af fra den mystiske by, Jarek Falls.

Kan uden tvivl anbefales at blive læst! Hvis ikke nu, hvornår så?

'Aldrig for evigt' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 11. januar 2025

'Brudte løfter' af L. A. Cédre // Frihed #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Brudte løfter
Forfatter: L. A. Cédre
Serie: Frihed #1
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2024
Antal sider: 208

Ingen følelser. Ingen kærester. Ingen kærlighed.
Det var løftet, Louis gav sig selv, da hans verden styrtede sammen. Aldrig igen ville han lade andre komme tæt på eller give dem mulighed for at såre ham. Et løfte, der har været nemt at holde. Indtil nu. Louis Sauveterre er arvingen til familiedynastiet og faderens drømme. Frihed har aldrig været en mulighed. Og selvom de forudbestemte rammer føltes kvælende, gjorde de det trods alt nemmere at holde alle andre på afstand. Men faderens uventede død sender Louis på en desperat rejse efter et liv, der er hans eget. Louis flygter fra den søvnige flække, han har kaldt hjem, og søger mod det sommerhede Paris. Men hvordan finder man livet, når man ikke ved, hvordan det ser ud?
Et møde med den livsglade Hailey ændrer Louis’ retning. For lige så svært, det er at slippe fortiden, lige så svært er det at holde sit løfte, når kærligheden sniger sig ind mellem de skyggefulde parker i Paris’ gader.

Holy moly, for en sød, medrivende og elskværdig romance.
Hvis romance genre ikke allerede havde sat sine spor i mig, så er denne skønne bog helt klart et skub på vejen, for nøj, hvor kunne jeg ikke andet end knus elske Louis og hans færd.

Louis, Louis, Louis - din skønne, elskværdige mandfolk.
Jeg blev hele vejen igennem revet med af dig, din personlighed og din vej væk fra dine vante rammer og ud i den hvide verden a la Paris. Det var svært ikke at blive revet med ind fra starten af ift, Louis og hans families dynamik. De forventninger der er til ham, som han ikke kan forlige sig med. 

Så det at Louis får muligheden får at komme væk, finde sin egen vej, elskede jeg.
Jeg nød blot at følge hans færd ud på sin egen vej, finde sin egen sti og blive en del af et lille sted, hvor han på en scooter giver andre en rundvisning i Paris.
Er de andre alle fan af ham? Ikke nødvendigvis, men jeg nød at ejeren af stedet giver ham en chance for at starte på en frisk. Såvel som han danner et par venskaber undervejs.

Såvel som det at han før det møder den skønne Hailey, der suger ham ind i en relation jeg ikke kan andet end elske, når de to hænger ud - selvom det ikke er så længe ad gange. Samtidig kan jeg ikke andet end elske at Hailey formår at komme ind under huden på Louis - hvilket ikke er let efter en tidligere hændelse med et tidligere forhold.

Selvom der er op- og nedture på hans nye arbejde, nød jeg at se Louis skabe et liv for sig selv og finde sine egne veje. Se ham blive sin egen person og udvikle relationen til Hailey. Især da han bliver overrasket over de følelser, han udvikler til hende, mens der springes lidt af en overraskende bombe på arbejdet.

Det er uden tvivl en sød, velskrevet og medrivende romance, der går lige i hjertet. Man fornemmer straks at der er kredset for sproget og handlingen, som hiver læseren ind i en skøn romance.
Jeg elsker Louis, Hailey og Louis relation til hans bror, der virkelig er der for ham, idet han er en bror der er der for en. En bror der lader Louis finde sin egen vej, mens han selv tager den rolle Louis skulle ha' haft.

'Brudte løfter' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 8. januar 2025

'Thalliyalora' af Maria Gessner Roland // Thalliyalora #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Thalliyalora
Forfatter: Maria Gessner Roland
Serie: Thalliyalora #1
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2024
Antal sider: 344

Forestil dig en by omkranset af en massiv mur med kun én udgang. Byen Sinara har været isoleret fra resten af verden i over 400 år. Muren beskytter mod truende magiske væsner – men er det væsnerne, indbyggerne skal frygte mest? Thalliyalora. Hun er vild, temperamentsfuld, nysgerrig – og så er hun forældreløs. I Sinara er der næsten intet værre. Thalli vil væk, og en dag får hun chancen. Men kan en simpel bondetøs virkelig begå sig blandt byens fineste borgere uden at skabe kaos i Ordenen?
På Højborgen bliver Thalli bekendt med magiske væsner og en uhyggelig sandhed – at der findes noget langt værre. Da en hemmelig organisation begynder at myrde magiske væsner og sprede frygt og splid i Sinara, befinder Thalli sig i midten af det hele. Hun vil finde ud af, hvem der står bag. Hvis hun kan det, undgår hun måske at blive smidt på porten – for hvem ved, hvilke rædsler der gemmer sig på den anden side af muren?

Holy moly, for en skøn, medrivende og skøn fantasyfortælling, jeg ikke kunne andet end lade mig rive med af.

Allerede fra starten af bliver jeg hevet med fra start til slut, idet jeg var nysgerrig på Thalliyalora som karakter og hele hendes skønne væsen. Ikke mindst hendes fortid og den fremdrift hun har i at blive en del af borgen og dens mulighed for noget bedre end der hvor hun kommer fra.

Foruden det faktum at tiden på borgen på ingen måde bliver nem for hende. Jeg blev især revet med af hendes færd med at blive en del af borgen, hendes færd med undervisningen og det at hun får skylden for de magiske væsner - som Thalliyalora knuselsker, så selv der må hun holde lav profil, for ikke at ende tilbage hvor hun startede, før hun kom på borgen.

Selvom hun formår at komme op på borgen, er det skisme ikke nemt for hende. Jeg elskede seriøst at følge Thallis færd på borgen, både i form af undervisningen, de venskaber hun danner og mødet med de magiske væsner. Forfatteren har en skøn måde at inddrage en som læser, så man ikke kan andet end lade sig rive med af den færd Thalliyalora er på.

Jeg elsker seriøst Thalli og hele hendes personlighed.
Thalliyalora er uden tvivl en karakter, der er 100 % sin egen, har sin egen vilje og ved hvad hun vil have. Hun ved hvor hun vil hen og væk fra sin plejefamilie. Men oh boy! Det er ikke nemt at være hende, i hendes tid på borgen. Med blandingen af de andre elever der er ude efter hende, lærere der ikke er fan af hendes tilstedeværelse og det at hun må holde sit temperament i ro.

Men nøj, hvor blev jeg holdt fanget af forfatterens skrivestil, hendes måde at fortælle på så man er bliver holdet fanget af spændingen der stiger undervejs. Selv hendes måde at portrættere karaktererne, deres indbyrdes relation og interaktionen mellem dem hver især. 

Må ærligt indrømme det er en skøn, velkreeret debut fortælling, med en forfatter der bestemt vil noget med sin fortælling.

'Thalliyalora' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 4. januar 2025

Læse mål for 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

2025 er allerede skudt godt i gang og derved en god mulighed for liiiige at få sat sig nogle mål for hvad jeg gerne vil nå i løbet af året, rent læsemæssigt. Når jeg dem alle? Aner det ikke! Men det stopper mig ikke fra at have noget at gå efter, ud over blot at have det sjovt med at LÆSE!

Mål nr. 1: Læse 60 bøger (mindst)

I de forgangne år har jeg formået at komme op over den anden side af 100 bøger samlet set - med hjælp fra lydbøger vel at mærke, selvom der bestemt også har været en god portion fysiske bøger læst.

Men alligevel vælger jeg at holde mit mål under de 100, nemlig på 60 bøger i alt. Kommer jeg over det 60 bøger, er det fedt. Holder jeg mig til kun de 60 bøger? Så er det lige så fedt! Men hvis jeg af uransagelige årsager ikke når mit mål, så er det også 100 % okay.

Læsning er mit helle, min hobby og det sted jeg skal have det sjovt og kunne slappe af, uanset hvad der ellers sker omkring mig. Ergo, skal det på ingen måde være en stress faktor, hvis jeg ikke når et givent mål. Det gode er jeg altid kan justere undervejs.

Mål nr. 2: Færdiggøre mindst 4 serier (jeg allerede er i gang med)

Hvis det er noget jeg elsker, så er det at læse serier, da man der kan følge karakterer og universet i den pågældende serie i længere tid - selvom standalones klart også er noget jeg holder af. MEN jeg har de seneste år haft fokus på at huske at færdiggøre de serier jeg påbegynder.
Mest af alt så jeg ikke ender ud i at påbegynde et utal af serier, som jeg kun får læst én bog i eller kommer halvvejs igennem, uden reelt at komme videre.

Så derfor er det min mission at færdiggøre 4 af de serier jeg har gang i, som kan færdiggøres - selvom det er tilladt at påbegynde nye, uden det påvirker dem jeg allerede har gang i.

Mål nr. 3: Holde min fysiske TBR nede/mindske min TBR

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg både har en tendens til at anskaffe mig bøger i løbet af året og tilføje bøger til min evigt voksende TBR liste. Ikke at jeg ikke får bøgerne på min reol læst, men når jeg også har tendens til at låne på biblioteket, som jeg også gerne vil støtte, kan det være svært at holde min fysiske TBR nede på en anstændigt antal.

Trods det jeg reelt nåede mit mål sidste år med at nedbringe min fysiske TBR på 78 med 25-50 %, og endte på 41 ulæste bøger på reolen, vil jeg gerne sørge for at holde den stigme så den ikke stiger markant - igen. Så hvis jeg i værste fald kunne formindske antallet på de 41 bøger med 50 %, ville det være en sejr i sig selv.

Mål nr. 4: Læse 4 bøger på 400+ sider

Ehm ... er jeg den eneste der er en anelse skræmt af bøger på 400 + sider og derfor har lidt en tendens til at skubbe dem længere og længere ud i fremtiden, fordi de kortere bøger er lettere at sluge? Well, det er en ting jeg stadig øver mig i ikke at lade mig skræmme af. Især når jeg har et par bøger, jeg endnu ikke har læst, som er på mindst 400 sider, så der vil jeg gerne ha' de skal være en prioritet i 2025. 
Så hold mig gerne lige op på det, ikke?

Mål nr. 5: Læs (mindst) 2-4 bøger, der har stået på reolen i 2+ år

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg elsker at købe bøger og sætte dem på min reol, med den hensigt at få dem læst ... på et tidspunkt. Hvilket er lidt en træls tendens for mit vedkommende, når nogle af de bøger så desværre ender med at stå på reolen jeg ved ikke hvor længe. 
Eller rettere så ender de på reolen i ALT for lang tid, uden reelt set at blive læst. Hvilket jeg gerne vil lave om på i år, så jeg har spottet et par bøger, der har stået på reolen i 2+ år, som jeg helt klart skal have læst i løbet af året. Bøger, der har været forsømt alt, alt for længe.

Mål nr. 6: Lytte til podcasts

Dette er måske ikke et reelt læse relateret mål, men jeg er i løbet af 2024 blevet ret så glad for at lytte til podcasts af en eller anden grad, om et eller flere emner der fanger mig udenfor læsningen. Om det så er bogrelateret eller om et andet emne, er det et ret fedt medie og en måde at lære noget om forskellige emner jeg kunne være interesseret i.
Så det er helt klart en ting jeg gerne vil fortsætte med i løbet af 2025, netop at lytte til podcasts og stille min nysgerrighed om hvad end der kunne fange min interesse.

-----------------

Men hey? Det er nogle ret så simple mål, men stadig noget der kan holde mig i nakken i løbet af året ift. min læsning. Så længe jeg husker mig selv på at have det sjovt med det.

XOXO - Rina.

onsdag den 1. januar 2025

December Wrap Up // 2024 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Holy moly, som tiden dog er fløjet afsted og december er allerede gået - for slet ikke at nævne det faktum at hele 2024 nu er forbi og 2025 står for døren. Et helt år til at læse i og give den gas med flere nye læse oplevelser.

Men nøj, hvor er december måned gået hurtigt.
Selvom jeg ikke syns jeg har haft SÅ travlt med alverdens juleræs eller andet, mens jeg syns jeg fik ordnet julegaverne i okay tid, så ramte juleferien alligevel på et ømt sted, da jeg trængte til at få lov til at slappe af. 
Det var nok mest følelsen af at hverdagen blot drønede derudaf, arbejdet blev gjort og julefilm blev set i lind strøm - mens jeg samtidig formåede at følge med i 2 x julekalendere, a la 'Tidsrejsen 2' og 'Tinkas juleeventyr'.

Både juleaften og nytårsaften var en rolig affære, som det plejer, med lowkey hygge og afslapning i godt selskab med familie, så det er ret godt.

Men for nu, kan kun glæde mig til at 2025 kommer ordentlig i gang de nye, skønne læseoplevelser jeg har foran mig det næste års tid, og se hvor 2025 fører mig henad. Men først? Så lad os lige se på de sidste bøger jeg fik med mig i 2024.

Bøger læst i december 2024

I løbet af december formåede jeg at læse i alt 11 bøger, fordelt ud over 6 lydbøger, 1 e-bog og 4 fysiske bøger
  • Kongen af Campus af L. Sherman (Clairmont College #1)
  • Se mig af Sanne Søndergaard
  • Ild - en fortælling om at finde hjem af Iben Mondrup
  • Thalliyalora af Maria Gessner Roland (Thalliyalora #1)
  • My time to stand: A memoir af Gypsy Rose Blanchard
  • Sådan har jeg det af Sonja Lovdal, Natascha Høyer, Cornelia Kruse, Malene Severinsen, Sofie Amalie Hejn, Christian Lorentzen, Amalie Riemer
  • Brudte løfter af L. A. Cédre
  • Efterskole af Anna Briand
  • Leoniderne af Nanna Foss (Spektrum #1)
  • Aldrig for evigt af K. L. Berger
  • Sådan blev jeg Rasmus Brohave af Rasmus Brohave
------------------
'Efterskole' af Anna Briand og 'Sådan blev jeg Rasmus Brohave' af Rasmus Brohave læste jeg af ren nysgerrighed, fordi de er to personer jeg har fulgt på YouTube i en lang årrække. Så selvom deres bøger nok ikke er relevant for mig, var det alligevel en okay omgang læsning og se hvad de havde at fortælle.

------------------
December har givet mig en enkelt genlæsning af skønne 'Leoniderne' af Nanna Foss, der er første bog i Spektrum serien.
Hvilket er så tiltrængt, når jeg nu ved at bog nr. 5, 'Lyriderne', udkommer d. 31. januar. Kan man sige jeg er spændt? OM JEG ER! Men hey? Den er uden tvivl ventetiden værd og giver god anledning til at vende tilbage til Emilie og co., med en god omgang tidsrejser og alt hvad det fører med sig.

Men hvad får jeg mon ellers læst i 2025?
Det må tiden vise. De eneste bøger jeg med 100 % sikkerhed VED jeg får læst, i hvert fald her i januar, er de første 4 bøger i Spektrum serien, for ligesom at blive klar til udgivelsen af 5. bog i serien. Især så handlingen står skarpt i hukommelsen, når jeg kaster mig ind i Albans perspektiv på hvad end vi bliver hevet ind i, når tidsrejse eventyret fortsætter.

Alt i alt, så håber jeg I er kommet godt ind i 2025 og at vi læses ved i det næste indlæg.

XOXO - Rina.

'Aldrig for evigt' af K. L. Berger // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Aldrig for evigt Forfatter: K. L. Berger Serie: - Forlag: Hi Reader Udgivet: 2024 Antal sider: 282 Velkommen...