Hey skønne læsere
I nattens mulm klæder de onde sig. Kronprins Drystan står over for sit livs udfordring da kongen rammes af en frygtelig sygdom og et hemmeligt broderskab truer hans ret til tronen. Han udlover en dusør til den som kan fange Alainon Domwiz, og det bliver startskuddet til et kapløb mellem to umage dusørjægere om at blive den første som slår kløerne i rigets mest eftersøgte magiker. Skyriel ønsker brændende at de skal flygte til det eksotiske Port Deseo, men Alainon lader sig ikke sådan overtale. Da det andet himmelvarsel viser sig, må hun i stedet følge sin skæbne og finde blodets profeti. Det bliver begyndelsen på en rejse gennem det iskolde Askarien hvor naturens vildskab og sagnomspundne mørkevæsener venter i vinternatten.
I 'Blodbæst' bliver vi endnu en gang kastet ind i en fantasy fyldt verden, med intriger, magi, drager og forunderlige væsner. Både de gode, såvel som de uhyggelige. Ovanerriget er en verden jeg ikke kan andet end beundre og blive draget af, da forfatteren formår at give læseren et godt billede af omgivelserne, så jeg ikke var i tvivl om hvor jeg var.
For slet ikke at nævne jeg elsker kortet der er i bogen. Den giver et godt overblik over Ovanerriget, hvis jeg havde brug for lige at se hvor jeg befandt mig undervejs i historien.
Skyriel er stadig en spændende og skøn karakter at følge.
Hun er stadig en karakter med ben i næsen, hun er fandenivoldsk og hun ved hvad hun vil have og jeg beundrer hende for det. Ville ønske jeg havde blot en lille smule af hendes selvtillid. Samtidig kunne jeg ikke andet end smågrine af hendes små
Hun er endt på lidt af en rejse, der fører hende rundt omkring. Føre hende til nogle finurlige steder, hvor hun møder en masse forskellige personligheder. Personligheder der ikke alle er lige sjove at være sammen med, men ikke desto mindre kommer vi tæt på nye karakterer der giver det ekstra til historien.
Der er godt gang i selve fortællingen, da der sker en hel del på forskellige fronter. Vi følger stadig flere synsvinkler, hvilket endnu en gang giver et større indblik i verdenen, intrigerne og effekten af den sygdom der emmer i Ovanerriget.
En sygdom jeg ikke helt formåede at forstå, da den kun bliver nævnt ret flygtigt et par gange undervejs og ikke helt bliver forklaret på en ordentlig måde - hvilket jeg kunne have ønsket den gjorde.
Jeg blev ret fanget af det spil der udfoldede sig mellem prinsen og broderskabet, ift. hvordan de forsøger at undgå prinsen overtager efter selve kongen, idet han ramt af sygdommen.
Dog havde jeg lidt en fornemmelse af at det gik en anelse for hurtigt visse steder, hvor jeg godt kunne have brugt at tempoet blev skruet lidt ned. Der var
Specielt ift. Skyriels storyline kunne virke en anelse forhastet, såvel som visse hændelser virkede en kende for belejlige. Ikke nødvendigvis på en dårlig måde, men Skyriel kunne godt have brugt lidt mere modstand på hendes rejse og det virkede lidt som om visse ting blot skulle overstås, så vi kunne komme videre til næste.
Jeg nød at læse 'Blodbæst' og blive revet med af handlingen, karaktererne og den forunderlige verden jeg som læser befinder mig her. Selvom visse karakterer og handlingstråde var mere interessante at følge, var det en skøn læseoplevelse.
Lene Dybdahl kan noget med ord, er en haj til verdensopbygning og har en måde at indfange læseren til at blive ved med at læse videre. Jeg måtte simpelthen vide hvordan de forskellige handlingstråde udviklede sig ift. bestemte karakterer.
Alt i alt får 'Blodbæst' 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar