'Uglemanden' af Jesper Riel // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Uglemanden

Forfatter: Jesper Riel

Serie: -

Forlag: Superlux

Udgivet: 2021

Antal sider: 277

Christian og hans lillesøster Maria leder efter deres mor. Hun forsvandt for mange år siden, og hverken dem eller deres far kan rigtigt huske hende. Sporet efter hende har været koldt længe, men Christian hører stemmer, der fortæller ham, at de skal lede i byens kirke. I kirken finder han et underligt leksikon over fantastiske monstre og et kort over landet Mundu. Da han vil til at forlade kirken, opdager han, at en underlig skikkelse blokerer udgangen. I panik flygter han ud på kirkens tag, men den mærkelige person følger efter. Christian styrter ned fra taget, slår hovedet og brækker armen.

Da han vågner igen, har han det faktisk helt fint. Men han synes, der var noget underligt ved skikkelsen, havde den ikke haft et næb og store runde ugleøjne? 

'Uglemanden' var for mig en skøn og fornøjelig bog at kaste mig over. En bog der nok falder til et yngre publikum end mig, men ikke desto mindre er det en bog, som er spændende, fascinerende og tager en med på et mystisk og interessant eventyr.
Jeg nød at lade mig rive med af fortællingen, hvori vi bliver taget med ud på et mysterie om en forsvunden person, såvel som opdagelsen af en anden verden - en verden der starter i vores, men ender et helt andet sted. And I'm here for it!

Med sin lidt finurlige start ift. hovedpersonen Christian, møder vi en lidt usikker, men skøn knægt der er opsat på at finde sin mor - en person hverken Christian selv, hans søster Maria eller deres far kan huske, udover et faktum at hun er forsvundet. Hvordan ingen af dem kan huske noget som helst omkring hende, gjorde mig nysgerrig på hvorfor, såvel som gjorde mig investeret i at ville finde hende sammen med dem - hvilket ikke er en let opgave. 

Da slet ikke når en mystisk karakter, i form af Uglemanden dukker op, og for alvor giver indtryk af at vi befinder os i en fantasy fortælling.

Mødet med Uglemanden er lidt en spøjs affære, eftersom nogle indre stemmer leder Christian på et spor til hvor han skal lede efter en bestemt ting - og får ham ud på usikker grund.
Alt imens Christian og søsteren Maria forsøger at finde hoved og hale i de spor de efterhånden finder, får de ovenikøbet hjælp fra en uventet kant, i form af en person Christian ikke havde regnet med ville kunne hjælpe ham - selvom det også ender i endnu et spørgsmålstegn.

Jeg elskede den måde fantasy elementerne agerer på en mere underspillet måde ift. den virkelige verden, med magi, forunderlige væsner i form af fx Uglemanden og overnaturlige elementer. Elementer der spiller ind og tager kontrollen ift. visse karakterer og det at forfatterne ikke gør det let for Christian at lykkes med hans mission - mens det i stedet gør han vokser med opgaven og ikke lader sig slå ud.

De to søskendes dynamik var helt klart et plus, da de agerer lidt som et hold. De vil begge gerne finde deres mor, hvilket gjorde de startede deres eget lille detektiv bureau. I starten virkede det lidt som om de legede en leg, men jeg blev ret hurtigt klogere. Nok mest fordi de er så opsatte som de er og jeg nød at se dem finde hoved og hale i hvordan de skulle finde frem til deres mor.
Samtidig nød jeg også at lære deres far at kende, lære deres lille familie at kende som en helhed og se dem agere som en helhed - såvel som barnepigens rolle ift. familien. Selvom Løvefar vist er optaget af barnepigen på en anden måde end hvad godt er.

Alt det vi som læsere bliver introduceret for undervejs, som fortællingen skrider frem og spændingen stiger stødt, formår slutningen af komme med de helt rigtige svar - om end de ikke er helt som man forventer, giver det alligevel en form for forløsning, såvel som det giver et springbræt til hvad der videre skal ske med Christian og co.

Forfatteren formår at skrive med en god portion humor, blandet sammen med det alvorlige i fortællingen. Han får det skrevet ind de rigtige steder, hvilket giver fortællingen små tiltrængte afbræk indimellem, så man som læser får pusten.
En anden ting er at jeg lidt studsede over visse karakterers navne. F.eks. deres fars og barnepiges navne. Jeg kunne ikke andet end smile lidt over det, men det giver alligevel et forunderligt udtryk til historien, da den netop henvender sig til yngre læsere - mens selve fortællingen sagtens kan læses af alle.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.