onsdag den 7. september 2016

Den anden side

Hej kære læsere <3

Velkommen til den anden side. Den knap så skinnende side. Den side af livet, som kommer snigende ind på en, uden man kan gøre andet end at acceptere det. Mest af alt når livet ikke altid bliver som man havde håbet på. En ting er de ting som man gerne vil her i livet & hvornår & hvordan det skal gå. Men ved i hvad? Det kommer ikke altid til at ske. Ikke helt på den måde man havde forventet.

Sandheden er at der er andre ting der spiller ind & får en til at tage andre beslutninger eller bliver nødt til at om arrangere de planer man havde & finde alternative metoder. Andre gange må man trække sig tilbage & sætte dem på pause eller genoverveje om det nu var det man ville. Hvis de planer man havde viser sig ikke at være det man ville, bliver man nødt til at finde ud af hvad man så gerne vil med sit liv.

Hvor man end ender, & hvor end man end gerne vil være, & hvor end man end troede man vil være, er det bedst nogle gange at stoppe op, mærke efter & lytte til hvad kroppen har at sige. Måske finder man nogle nye, interessante ting, som man gerne ville prøve? Eller der kommer nye faktorer indover, som ikke fungerer med den nuværende situation & man er nødsaget til at om arrangere et par ting.

Jeg læste for ikke så længe siden i min uddannelsesplan fra folkeskolen, hvori vi fx skulle skrive hvor vi så os selv 10 år senere. Jeg var omkring 15-16 år, da jeg skrev det. Deri havde jeg skrevet at jeg 10 år senere ville være i et forhold, være skuespiller & ikke mindst have 2 børn. Oh well, nu er jeg 25, tager pause fra pædagoguddannelsen & har hverken kæreste eller børn. Drømme er vel drømme for en grund. Nogle drømme kan blive til virkelighed, mens andre forbliver en tanke, et smil på læben & en ide man engang havde.

Fortalte sidste at jeg havde valgt at tage orlov fra studiet, men jeg har endnu ikke et arbejde. Så velkommen til en verden af kontanthjælp. Når jeg endelig får det søgt & jeg får ordnet orlovsansøgningen. Det skal lige siges at skolens studienet havde tekniske problemer, så jeg ikke har kunnet ordne det, hvilket er ret træls. Men det bliver forhåbentlig snart løst, så jeg kan få alle de praktiske ting ordnet.

Min konklusion i dette indlæg er at ikke alt går som man har tænkt sig. Ikke alt vil bliver perfekt. Men så længe man i ny & næ stopper op & mærker efter om man er det rigtige sted, er det kun en god ting. For hvis man ikke er, er det på tide at få skuden vendt, så man igen kan leve livet på bedste vis. Det er i hvert fald det jeg har gjort. Det går ikke at jeg går rundt & har det skidt, når jeg kan gøre noget ved det, før det er for sent.

XOXO - Rina

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

'Af blod og støv' af Julie M. Day // Sagakvartetten #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Af blod og støv Forfatter: Julie M. Day Serie: Sagakvartetten #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2020 ...