søndag den 17. juni 2018

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Bogblogger arrangement

Hey kære læsere <3
Sponsoreret indlæg
Invitation fra forlaget.

For anden gang i mit liv, har jeg været til et bogblogger arrangement. Denne gang var jeg så heldig at være blevet inviteret af Forlaget Leatherbound, i forbindelse med udgivelsen af 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord' af sødeste Julie M. Day. 
Allerede fra starten
møder jeg 3 af de andre bogbloggere, da vi skulle med bussen derop. Heldigvis bor jeg i Horsens hvor forlaget befinder sig i, så det var dejligt nemt at komme afsted. Vi fik en skøn modtagelse af selve forlaget og Julie, da vi ankom, hvor vi fik snakket med dem der allerede var ankommet, samt dem der ankom efter os.

Ved 12-tiden, hvor arrangementet officielt startede, blev vi anvist til bords, hvor der allerede var blevet dækket op - jeg blev allerede sulten ved synet af maden. Der var dækket flot op, og man kunne virkelig se at de havde gjort sig umage. Maden bestod af falafel, kyllingespyd, pomfritter og salat. Samt det at der var sodavand at drikke, så det var ikke værst.

Da vi allesammen havde sat os bød Eva os velkommen, samt det at forlagschefen Heine også byder os velkommen og fortalte lidt om selve forlaget. Før det var der lidt rundvisning - hvilket jeg lidt i forvejen havde fået dagen forinden, da jeg også deltog i releasefesten, da bogen officielt blev udgivet. Nemt har man det, når man bor i samme by :)

Julie M. Day læser op fra sin nyeste bog :)
Mens vi havde mundende fulde af mad, lavede Eva et interview med Julie, hvor hun fortalte om sin rejse mod at blive forfatter, det at skrive og ikke mindst om selve det at skrive serien 'Grænsen til Trafallas'. Jeg elsker det at kunne høre om forfatterens tanker, skriveproces og lidt det a la at komme behind the scenes omkring bogen. Ikke mindst det at høre om og møde forfatteren. Oveni det læste Julie op fra bogen 'Skyggen fra Nord', og jeg fik helt kriller i kroppen ved tanken om hvad der mon ledte op til den del der blev læst op.
Kahoot quiz resultat & præmie :)
Da maden var slut havde vi rig mulighed for at snakke med hinanden og rigtig socialisere. I mellemtiden havde Eva og Heine travlt med at gøre klar til en quiz de havde planlagt. En quiz der i dagens anledning handlede om den første bog 'Den halves arv'. Så det var med at finde info frem fra hukommelsen, samt være hurtig på tasterne. Jeg var så heldig at ende på førstepladsen, selvom jeg ikke var nr. 1 til at starte med.

Fik endda en lille fin præmie, som bestod af et bog blad (Bookeaters) og lidt chokolade.

Efter det fik vi alle en goodiebag, med forskellige ting i - inklusiv bogen 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'. Indholdet af posen var gennemført ned til mindste detalje og jeg var helt imponeret over de ting de havde valgt ud. Det var virkelig imponerende. 


Oveni det var det tid til at få signeret bøgerne, og jeg kunne forestille mig at Julie eventuelt ville få krampe af at skrive så mange side hilsner i bøgerne - og det at hun personliggjorde dem til hver af os. Jeg havde endda valgt at tage 'Den halves arv' med derop (begge eksemplarer - den jeg selv havde købt, og den jeg havde fået tilsendt), så hun også kunne skrive i dem. Og jeg kan virkelig ikke andet end beundre hendes engagement i os bloggere, når hun både vil signere bøger, snakke med os og ikke mindst give krammere.

Så fin en kage :)
Imens Julie skrev i bøgerne, var det tid til kage. En rigtig flot kage, som alle straks skulle have et billede af, for hey? Hvem ville ikke gerne forevige denne fine kage? Just saying.

Efter at vi havde spist kage og fået signeret vores bøger, var det tid til et fælles billede - til trods for regnen. Så mens der var et lille ophold i regnen, løb vi alle ud, stillede os op og fik taget et fælles billede. Oveni det hele fik jeg muligheden for at fangirle en smule, idet Julie M. Day var så sød at stille op til et billede sammen med mig - årh ha, altså. En ren fornøjelse.



Her til sidst vil jeg vise de fine ting, som de nøje havde udvalgt at putte i de fine goodiebags. I goodiebagen, som var en fin mulepose med forlagets logo udenpå, var der selve bogen som jeg glæder mig til at læse, et fint bogmærke, et duftlys, en pergamentrulle hvorpå der står den remse der lukker grænsen op, en fin nøglering som jeg er helt vild med, en neglelak, noget andet til negle og en flok fine og bløde fjer :)

Det var alt hvad jeg havde for i dag. Jeg håber I nød at læse med, selvom indlægget blev lidt langt. Jeg havde en rigtig hyggelig dag i godt selskab, selvom jeg var ret træt da jeg kom hjem. Håber vi ses næste gang, og glem ikke at tjekke min YouTube kanal ud Karina's verden :)

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...