Hey kære læsere <3
Forfatter: Sarah Engell
Serie: -
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2014
Antal sider: 340
Hvor lang tid tager det at gå fra at være en af klassens mest populære piger til at være en social taber, udstødt og stemplet af alle? Ikke ret lang tid, konstaterer Stella, da hun efter en misforståelse kommer på kant med sin bedste veninde, Amalie. I løbet af ingen tid får Amalie vendt klassen mod Stella, og hun skyer ingen midler: Facebook-hetz, sms'er og groteske YouTube-klip. Stella er forsvarsløs og kan ikke andet end se til, mens hendes hadeside får flere og flere likes, og Amalies angreb bliver mere og mere ondskabsfulde. En lille trøst er Filippa, der også går i klassen, men hvor meget er en veninde egentlig værd, hvis hun ikke tør mødes, når andre ser det? Stella kan mærke, hvordan hun langsomt dør indvending. Den musik, der før var hendes et og alt, visner, og de få mennesker, som hun stadig stoler på, falder fra en efter en. Så hvad er der tilbage at kæmpe for? Ingenting. Det er jo bare at vælge en af de 21 måder, som hun har listet op. 21 måder at dø ?
Årh ha, for filan da.
Sarah Engell har formået at skabe en rigtig god fortælling, der kan røre en helt ind i hjertet. Stella er ikke mindre end en skøn pige, der på flere måder har potentiale - men visner væk i lyset af Amalies hetz imod hende.
Kunne ikke andet end føle med Stella, idet hun for alvor er alene med hendes tanker. Tanker ingen burde gå med alene. Den eneste måde hun lidt kan kapere det hele på, er hendes liste med 21 måder at gøre en ende på det hele. En liste med 21 måder at dø.
Sarah Engell har virkelig skildret det godt, ift. hvordan Stella kæmper med sig selv, situationen med Amalie og situationen derhjemme. Ikke mindst at ville skåne sin far for hvad hun udsættes for, selvom han gerne vil hjælpe hende.
Den eneste trøst hun har er Filippa, der alligevel ikke er nogen trøst - ikke hvis man knap nok vil vise sig sammen med en. Selvom jeg på flere punkter godt kunne følge hende i ikke turde sige fra, da hun ikke ville ende som endnu en skydeskive for Amalies ondskabhed.
Jeg kan rigtig godt li' den måde Sarah Engell formår at gøre fortællingen realistisk. Jeg både føler med Stella, og kan sætte mig ind i hvordan det er at kæmpe mod noget, man ikke nødvendigvis er herre over. Uden egentlig at vide hvordan man skal stoppe en som Amalie, der gør livet surt for Stella.
Specielt det at det føles virkeligt, uden at det bliver for meget at hverken det gode eller det dårlige. Hun griber fat i hvordan en 15-årig pige som Stella agerer i en hverdag med sorg, mobning og ikke mindst selvmords tanker - for hvordan håndterer man de svære tanker i den alder? Tør man overhovedet at hoppe ud i det, hvis man er desperat nok?
Selve fortællingen sætter en masse tanker i gang, og kan i alle henseende bruges til at få snakket med unge om hvordan man håndterer mobning. Ikke mindst hvis man oplever at en man kender eller en klasse kammerat bliver udsat for det - eller har mistanke om at der er en der går rundt med selvmords tanker.
Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:
Send en kommentar