'Håb' af Louise Haiberg // Død verden #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Håb

Forfatter: Louise Haiberg

Serie: Død verden #3

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2017

Antal sider: 288

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver dem til fremtidige generationer.

Nera finder et formål. Hun vælger at rejse ud sammen med vampyrelverne for at redde mennesker. Men den døde verden har ændret sig. Zombierne er farligere end nogensinde, selv hvis man rejser med vampyrelvere. Vil de finde mennesker og nå sikkert tilbage til Vita? Eller er håb, viljestyrke og kærlighed ikke nok?

Nera, Nera, Nera - hvad gør du ikke for kærlighed og en smule håb?

Jeg elskede seriøst at Nera havde en tand mere vilje og fighter over sig i denne bog. Hun ville og ønskede mere end blot at forblive i Vita, uden muligheden for at kunne gøre noget. Hun ville mere end blot at sidde stille, gøre ingenting og blot indfinde sig i Vitas hverdag, såvel som hun konstant stillede spørgsmål til systemet og den måde tingene blev gjort på.

Det var virkelig rart at se Nera sætte foden i overfor vampyrelverne, stiller spørgsmål ved deres fremgangsmåde og får muligheden for at gøre tingene anderledes end den måde vampyrelverne hidtil har gjort det.

Ikke mindst ift. muligheden for at være med på det hold der tager afsted, for at redde mennesker.

Men verden er dog ikke helt som hun husker den, idet situationen er værre end da hun kom til Vita. Der er bestemt flere zombier, større farer og den del mere på spil, i jagten på at redde flere  menneskeliv. Samtidig er der også mere gang i den, mere action og man får et bedre indblik i vampyrelvernes taktik/regelsæt for hvem de redder og hvem der ikke gør - såvel som man får et indblik i hvordan det hele startede og hvorfor. Jeg elskede seriøst at det var mere gang i den.

Vi får ikke mindst også et bedre indblik i hvad der sker, når en vampyrelver bliver bidt, konsekvenserne deraf og hvordan vampyrelverne forholder sig til det, når det sker.

Endnu en gang formåede jeg at elske Neras dagbogs sider, der fra starten af gav et anderledes udtryk end hvad jeg er vant til. For mig gav det bogen et særlig udtryk, og ekstra personlighed - specielt ift. det at vi får et godt indblik i Neras tanker og følelser, uden omsvøb. Jeg elskede de små tegninger der var undervejs, såvel som udstregningerne og blandingen mellem dagbogs siderne og selve handlingen, var for mig lige som den skulle være.

Det drev også selve handlingen mere fremad på en anden måde, gav Nera mere dybde og et anderledes syn på den verden de befinder sig i.

Hvad angår forholdet mellem Nera og Bane fik jeg endelig det nøk opad, som jeg længtes efter i den forrige bog, selvom en del af det stadig var ret så fysisk. Samspillet imellem dem fik en lidt anderledes klang, men på den gode måde. Bane viste endelig at han ikke blot så Nera som kun en snack og en han hyggede sig med, når han var i Vita - men at han faktisk holdt af hende, mere end blot at holde hende i live. Det var skønt at se.

Jeg elskede fighteren i Nera, der på ingen måde gav op - hverken ift. at redde de få mennesker de mødte, såvel som Bane og menneskeheden generelt. 

Nera har virkelig formået at få en plads i mit hjerte, med både hendes historie, hendes trang til at ville mere end blot overleve og det at hun er vokset som person, som karakter og jeg er ret så spændt på hvad den fjerde bog har at byde på - ikke mindst ift. selv afslutningen på serien.

Alt i alt får 'Håb' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.