'Kongen af Campus' af L. Sherman // Clairmont College #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Kongen af Campus

Forfatter: L. Sherman

Serie: Clairmont College #1

Forlag: Falco

Udgivet: 2024

Antal sider: 330

På sin første dag på Clairmont College løber Sofia ind i den karismatiske Kingsley Talbot, der er præsident for det magtfulde broderskab, Alpha Phi Alpha. De mødes igen … og igen.

De kan ikke slå hinanden ud af hovedet, men Sofia er slet ikke interesseret i magtspillet på campus. Derimod bliver hun, som journalist på universitetsavisen, udvalgt til at afdække de uofficielle optagelsesritualer, der hersker for at komme ind i Clairmonts magtfuldebroder- og søsterskaber.

Kingsley har brug for hende til at beholde magten på campus. Hun har brug for ham til sin historie, men hvem udnytter hvem? Og hvor langt vil de gå?

Holy moly! Hvor skal jeg dog begynde med den her, foruden de røde kinder?

Jeg formåede lige at få røde kinder et par gange undervejs, foruden at jeg blev revet med af dramaet der udspiller sig igennem de første par måneder af et år på college - første år for Sofia og sidste år for Kingsley.

Handlingen er allerede fra starten af medrivende og jeg blev revet med hele vejen igennem.
Hvis det ikke var for Sofia, der er første års studerende og hendes iver for at være en del af college avisen, der fører hende ud i at skulle skrive en artikel om de uofficielle optagelsesritualer - en opgave der sender hende ind i et univers af hemmeligheder og møder, hun ikke havde set komme. For slet ikke at nævne Kingsley, der ender ud på en glidebane han end ikke havde regnet med, i mødet med Sofia.

Det en historie fyldt med drama, intriger og alverdens op- og nedture for både Sofia og Kingsley. Både sammen og hver for sig, såvel som de sødeste feel-good øjeblikke. Foruden de mere intime af slagsen, der gav mig røde kinder.

Blot det at man får en fornemmelse af college livet, hverdagen og det at blive en del af et søsterskab, med de prøver man skal igennem for at komme med. Selvom ikke alt er så uskyldsrent som nogle måske kunne ledes til at tro.

Jeg nød at blive revet med af hele setup'et omkring Sofias indlogering i hele søsterskabet, der på sin vis er en løgn, men som så ender med at hende og Kingsley får en relation der på alle måder starter ét sted, men ender alle andre steder. Jeg lod mig rive med af deres interaktioner undervejs, det at de lærer hinanden at kende. 

Både hver for sig i hver deres kapitler, deres indre kampe og deres øjeblikke sammen, da de lærer hinanden at kende - i og med deres relation tager dem et helt andet sted hen end de lige havde regnet med.

Foruden Kingsleys kvaler med at forholde sig til de planer, der er lagt for ham. Jeg havde på den ene side lysten til at give ham en lussing, for ikke at sige fra overfor sin far der lidt bruger ham som en dukke, mens jeg alligevel havde ondt af ham ift. der er alverdens forventninger til ham. Både ift. hans karriere og hans privatliv.

Modsat Sofia, der overraskende falder hovedkulds for Kingsley - alt imens jeg sammen med hende får noget af en overraskelse, jo længere ind i relationen hun kommer.

Men nøj, sikke en afslutning, sikke en afrunding og jeg kunne ikke andet end heppe på kærligheden, selvom jeg ikke kan andet end unde Sofia den reaktion hun har på visse ting hen mod slutningen. Især overfor Kingsley, der virkelig må sluge en del kameler, inden han for alvor formår at hive sig selv i nakken og gøre det han burde have gjort for længst.

Forfatteren har en skøn, medrivende skrivestil, der gjorde jeg mærkede karaktererne og lod mig rive med af fortællingen. Både i de søde og uskyldige øjeblikke, såvel som de mere intime og hede af slagsen. Der er fuld drøn på undervejs, mens jeg nød at følge Sofia og Kingsley i hver deres kapitler.

'Kongen af Campus' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Se mig' af Sanne Søndergaard // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Se mig

Forfatter: Sanne Søndergaard

Serie: - 

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2020

Antal sider: 224

Zira og Alberte var har været bedste veninder altid, men pludselig går alt i stykker mellem dem.

Så starter de på samme gymnasium, og mens Alberte begynder at få succes som youtuber og bliver vildt populær, lukker Zira sig mere og mere inde i sig selv.

Men måske er alting ikke, som det ser ud i en video på youtube.

En roman om status og selvhad. Om de mennesker, vi har brug for, og de mennesker, vi gerne vil være – og hvordan de to kan være svære at forene. 

Holy moly, for en medrivende og tankevækkende fortælling.

En fortælling hvor jeg blev revet ind i et venskab der gik skævt og hvor de to veninder, Zira og Alberte endte i hver deres retning - med en ret så splittet relation. Trods det at de var de bedste veninder, siden de var små.

Allerede fra starten af blev jeg revet med af handlingen, der med det samme river en med ind i den her konflikt mellem de to piger. En konflikt der egentlig startede efter de kastede sig ud i at lave YouTube video'er sammen og havde det ret sjovt med det. Men som så endte galt, fordi de ikke helt ville det samme som tiden den går. 

Jeg nød at følge de to piger i hver deres kapitler, idet vi undervejs får en fornemmelse af konflikten imellem dem, hvad der sket og hvorfor de pludselig blev uvenner. Samtidig med vi følger dem i deres færd med gymnasiet og finder nye venskaber, selvom Zira stadig oplever henvendelser omkring det at hun var med i video'er på kanalen hende og Alberte startede.

Alberte får fart over feltet ift. sin karriere som YouTuber og alt det der følger med der. For nøj, der sker meget der, som man let kan lade sig rive med i, som teenager. Alle mulighederne, følgerne og det at alle ser op til hende.

Alt imens Zira kæmper med sig selv, sin krop og de negative tanker, hvor hun føler sig som hende den dumme, tykke og uduelige. En ret så relaterbar tankegang for andre unge, der kæmper med noget af det samme, ift. man sammenligner sig med andre omkring en. Så det gjorde ondt at se Zira modstride sig alt det gode der også sker for hende undervejs.

Dette er uden tvivl en vigtig og velskrevet fortælling, gjort letforståelig, om at finde sig selv midt i ungdommens kaos. Med fokus på selvhad, racisme og alskens relationer - både i form af venskaber, familie relationer og klassen.

For slet ikke at glemme sociale medier, og hvordan forfatteren formår at beskrive dens effekt af det at den er så vigtig en ting for især unge.

Især i form af Alberte, der med Ziras øjne agerer i to forskellige niveauer af den "rigtige" Alberte og den version af hende hun viser på fx YouTube. Så der blev jeg fanget af Alberte der vil så meget ift. hendes ambitioner, men lidt glemmer det "virkelige" liv og alt det hun reelt snakker om i sine video'er.

Sanne Søndergaards skrivestil er dejligt let, ligetil og lettilgængeligt ift. man let kan forholde sig til handlingen og karaktererne, der føles levende og relaterbare. Der er en rød tråd gennem det hele, man mærker effekten af ungdommen og dens brug af sociale medier/influencere og de tanker de kæmper med ift. de skift de mærker i tankerne og kroppen.

'Se mig' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Ravnenes Hvisken' af Malene Sølvsten // Ravnenes Hvisken #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Ravnenes Hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten

Serie: Ravnenes Hvisken #1

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2016

Antal sider: 707

17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle.

Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene?En vil hun forelske sig i.En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel.

Ehm, undskyld mig, men ... hvorfor filan har jeg ikke læst den her bog noget før?

Ravnenes Hvisken er uden tvivl en af de mest medrivende, velskrevne og bedste bøger jeg har læst. Én ting er at jeg i forvejen havde hørt en hel del gode ting om bogen og serien generelt, men nøj, hvor kan jeg ikke andet end knuselske bogen og karaktererne.

Handlingen og Anne gør at man bliver revet med hele vejen igennem. 

Jeg nød at blive revet med af mysteriet omkring de rødhårede piger, der bliver myrdet. Blot det at der er en snert af krimi over historien, blandet sammen med Nordisk Mytologi fangede mig. Jeg elskede mystikken, spændingen og gåderne, der var flettet sammen på bedste vis - og så den måde Malene Sølvsten har formået at hive en med hele vejen igennem, så man er klistret til fortællingen og karaktererne.

Der er alverdens op- og nedture undervejs, mens vi sammen med Anne og co. forsøger at finde ud af hvem det er der dræber de rødhårde piger, foruden de syner/drømme Anne får undervejs. De giver små spor til hvad der sker eller er sket - samt den rune der konsekvent bliver skåret på deres kroppe.

Ikke en eneste detalje er tilfældigt placeret, mens man får kun de mest nødvendige ting at vide, så man må gætte sig til resten og blive noget så overrasket undervejs - plottwist efter plottwist blev serveret på den mest velskrevne måde undervejs.

Jeg nød at man undervejs møder alskens Nordiske Guder og folk, der ikke er 100 % menneskelige - eller i hvert fald langt ældre end "normale" mennesker. Hvilket var så fedt med den måde forfatteren inkorporerede magi, info og detaljer omkring Nordisk Mytologi og de forskellige detaljer derfra som kommer undervejs i fortællingen.

Jeg elskede at vi mødte nogle af guderne og andre Anne kommer ind på livet af - personer, som virkelig formår at give noget af et indtryk hos Anne.

Såvel som Annes to nye venner, Luna og Mathias. Jeg elskede Luna, der ikke tager nej for et svar ift. Anne, men insisterer på at være venner. Hun er den diametrale modsætning af Anne, hvilket er så skønt at opleve.

For nøj, hvor kommer man rundt omkring undervejs i selskab med Anne, foruden hendes hverdag på gymnasiet og på hendes arbejde. Såvel som selve festerne, og de små overraskelser, der får Anne en smule i fedtefadet mht. kommunen. Foruden de overraskende og nervepirrende øjeblikke, er der heldigvis også plads til både smil og gode grin undervejs.

Jeg lod mig let rive med af Anne og hendes personlighed. Hun er 100 % sin egen og jeg blev revet med af hendes historie/fortid, der har budt på lidt for mange skift i plejefamilier og opholdssteder. Én ting er hun inderst inde gerne vil andre, men pga. hendes baggrund, er det blot nemmere at være enspænderen mod resten af verden. 

For slet ikke at nævne det vilde plottwist af hvem der reelt set er den der står bag mordene.

Det var uden tvivl én jeg slet ikke havde set komme og rev mig liiiidt ud af fokus ... eller ret meget faktisk, så jeg måtte stoppe op et øjeblik midt i arbejdet. Det føltes som om jeg skulle kapere informationen og jeg ikke helt kunne finde ud af hvad det egentlig var jeg var i gang med.

'Ravnenes Hvisken' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Når man ikke kan tale' af Maria Buck Jensen // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Når man ikke kan tale

Forfatter: Maria Buck Jensen

Serie: -

Forlag: Sweetheart Ink.

Udgivet: 2023

Antal sider: 208

”Tror du på skæbnen?” Hans stemme lyder pludselig mere seriøs.

”Det ved jeg ikke.” Jeg ryster på hovedet. ”Men nogle gange kunne det da være meget rart at tro på, at ens liv var forudbestemt. At man i sidste ende ikke rigtig har nogen indflydelse på noget. At man bare skal følge med og se, hvad der sker. Det kunne ligesom lette ansvaret lidt.”

Søs er nyuddannet høre-, tale- og læsepædagog og arbejder med mennesker, der har mistet evnen til at tale efter en hjerneskade. På sin første arbejdsdag støder hun ind i Jeppe, der bogstaveligt talt fejer benene væk under hende og gør den ellers så veltalende talepædagog mundlam. Alt imens Søs jonglerer forelskelse og venskaber, arbejder hun på at give stemmen tilbage til de mennesker, der har mistet den – for hvad gør du, hvis du gemmer på en vigtig viden, som du ikke kan sige højt?

Når Man Ikke Kan Tale er en livsbekræftende feelgood-romance om at finde sig til rette i voksenlivet, når venskaber ændrer form, man skal tro på sin faglige styrke, og kærligheden pludselig giver sig til kende.

Årh, men altså ... hvor er det her lige den feel-good romance jeg havde brug for.

En sød, skøn og hyggelig feel-good, der på bedste vis fik mig til at elske romance genren endnu mere end jeg gjorde før.

Allerede fra starten af bliver jeg revet med af prologen, der pirrer min nysgerrighed.

En prolog der senere hen formår at sætte tingene i perspektiv ift. hvad man får at vide undervejs i form af Søs' arbejde og hendes færd ud i en romance med en fyr hun tilfældigvis er ved at støde ind i. 

Jeg nød at opleve Søs' dagligdag som høre-, læse-, talepædagog, hvor man møder nogle af de borgere hun skal forholde sig til ift. deres vanskeligheder. Blot den måde hun efter bedste evne gør sit for at give sine borgere håb og mod på at komme tilbage på sporet ift. deres vanskeligheder. En hverdag de fleste kan relatere til med arbejde, daglige gøremål og hvad der ellers hører sig til.

Jeg nød at lære Søs at kende og hendes færd med at starte på arbejde efter endt uddannelse. Jeg lod mig let rive med af, da den både har sine op og nedture og formår at spire på bedste vis.

Det at Søs og Jeppe lige så stille lærer hinanden at kende, men også ramler ind i nogle bump på vejen, da der er nogle ting undervejs der giver lidt af et hint om hvad der er sket for Jeppe. 

Ting der er svære at snakke om, men som gør at der er nogle udfordringer for forholdet mellem dem. Især efter en tur ude sammen med Søs' venner, hvor der starter godt ud, men går ned ad bakke efterhånden som aftenen skrider frem. For selvom Jeppe er en noget så flot en fyr, så gør det ham mere realistisk at han ikke er 100 % perfekt, men er mindst lige så menneskelig som alle andre.

Alt imens er der venskabet med veninden, der går all-in på familie forøgelse, forholdet til kæresten og få Søs til at være blot en smule interesseret for det samme - hvilket man mærker ikke er let for Søs, der halter bagefter ift. hvor veninden er i hendes liv. Men jeg elsker deres venskab og det at de er der for hinanden, selvom de er to forskellige steder i deres liv.

Undervejs fornemmer man dog at Søs kæmper med sit selvværd og selvtillid.

Hvilket jeg dog godt kunne have brugt var en kende mere udtalt end det var, så man for alvor kunne komme ind under huden på Søs. For det er som om jeg lidt mangler helt at mærke den manglende selvværd. Som om forfatteren kun lidt får det beskrevet overfladisk, mens jeg godt kunne have brugt vi kom en kende dybere. 

Historien kunne sagtens have været en anelse længere, så man for alvor kom liiige det tak længere ind under huden på de skønne karakterer, selvom jeg bestemt nød deres selskab.

'Når man ikke kan tale' er en skøn feel-good romance, med fokus på kærligheden og hverdagen som nyuddannet, i en realistisk setting, der er nede på jorden og med et twist af en afslutning, der får det hele til at give mening af hvad man oplever gennem de forskellige karakterer undervejs.

Både i form af Jeppe og hans måde at agere på og en hvis borger, med en historie der sætter sig hos Søs i arbejdet med den pågældende.

Det er helt klart en feel-good romance, jeg havde brug for.

'Når man ikke kan tale' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

November Wrap Up // 2024 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har lavet en opsamling af hvad jeg har fået læst - foruden jeg har lavet en eller anden form for anmeldelse af nogle af bøgerne. Men hvad har jeg egentlig fået læst?

Well, lad os se på det.

Først og fremmest har november været en skøn måned, der startede godt ud med at jeg var en tur til København, da der var BOGFORUM! En skøn tur, hvor jeg for alvor fik en dejlig oplevelse i form af forskellige foredrag, mødtes med skønneste bogmennesker.

Ellers har jeg haft travlt med 2 x arbejde, krea hygge m. strik på det ene arbejde, hygge snak med nogle skønne venner og fokuseret på at bibeholde en skriveglæde for et nyt projekt, som jeg gik i gang med i starten af måneden.

Bøger læst i november

I november fik jeg læst i alt 15 bøger - 10 lydbøger & 5 fysiske bøger, hvoraf 3 af dem var letlæselige børnebøger - indeholder anmeldereksemplarer.

• Før kaffen bliver kold af Toshikazu Kawaguchi (Før kaffen bliver kold #1)
• I den mørke skov af Gry Kappen Jensen (Eventyrsagaerne #1)
• Natskygge af Gry Kappen Jensen (Rosenholm-trilogien #3)
• Når man ikke kan tale af Maria Buck Jensen
• Sig jeg er din af Xenia Svensson (anmeldereksemplar)
• Madeleine og alt det, der kunne gå galt af Eva Munk (anmeldereksemplar)
• Skyggesider af Christina Bonde
• This Poison Heart af Kalynn Bayron (This Poison Heart #1)
• Arl møder Pirk af Camilla Wandahl & Bjørk Matias Friis
• Robotten på afveje af René Toft (Ninja Mille og morfar #1)
• Katten der ville skide på det hele af Emil Blichfelt & Tom Kristensen
• Ravnenes Hvisken #1 af Malene Sølvsten
• Alt det ingen ved af Lise Bidstrup
• At se lyset af Jay Asher
• XY af Nicole Boyle Rødtnes

--------------------

Før kaffen bliver kold var lidt af en positiv overraskelse, da det ikke ligefrem var en bog jeg havde forventet jeg ville kaste mig over pga. hypen omkring den på de sociale medier. Men den formåede alligevel at give mig en skøn oplevelse.

Alt imens Natskygge af Gry Kappel Jensen var en genlæsning, som jeg lidt havde et behov for at vende tilbage til, for hvem ville ikke vende tilbage til en bog/serie man elsker?

Robotten på afveje, Katten der ville skide på det hele og Arl møder Pirk er 3 børnebøger jeg fik tilsendt fra forlaget Calibat for en rum tid siden, i samme pakke som jeg modtog Madeleine og alt det, der kunne gå galt. Tre ret så finurlige bøger, der er sjove på hver deres måde ift. deres målgruppe.

For slet ikke at nævne at jeg endelig fik taget mig sammen til at komme i gang med Ravnenes Hvisken serien af skønneste Malene Sølvsten - som vi desværre har mistet alt, alt for tidligt.

Jeg havde længe tænkt jeg snart ville i gang med serien, da jeg kun har hørt alverdens gode ting om serien og Malene som person. MEN ... jeg endte altid med at udskyde det, da jeg gerne ville gøre det på det helt rigtige tidspunkt, så jeg kunne få den bedst mulige oplevelse med bogen og serien generelt. 

-------------------

Der er nu kun én enkelt måned tilbage af 2024 og jeg har nok ikke de vildeste planer ift. læsningen, for hvor meget kan jeg lige nå at læse? Ikke at jeg tænker det skal stoppe mig fra at se hva' jeg lige kan nå, inden året sluttes af.

Så har et lille mål om at nå enkelte bøger i løbet af december:

• Aldrig for evigt af K. L. Beger (er godt i gang med den)
• Sådan har jeg det af Sonja Lovdal, Natascha Høyer, m.fl.

Måske når jeg kun dem? Måske når jeg mere? Måske jeg kaster mig over flere julebøger eller andet? Det vil tiden vise, efterhånden som december kommer i gang. Eller om jeg kommer videre med en af de podcasts jeg følger, såsom 'Potterless'.

Det skulle i hvert fald ikke undre mig at min indre mood reader sagtens kunne gå i tusind andre retninger. Har endda lavet et opslag på Instagram med 10 bøger, jeg gerne vil nå at læse inden vi når 2025. 

Enkelte har jeg læst, mens resten er jeg en anelse i tvivl om, da jeg med visse af dem er en kende afhængig af de kan læses via lydbog. Der er i hvert fald to af dem, som jeg har reserveret på Libby, men der er anelse lang ventetid & der er adskillige personer foran mig. Så måske jeg først når dem i 2025? Men pyt med det, da det ikke skader at være en kende optimistisk!

Jeg håber I får en skøn december måned med en masse hygge og læsning.

XOXO - Rina.

'Madeleine og alt det, der kunne gå galt ... Begyndelsen' af Eva Munk // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren & forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Madeleine og alt det, der kunne gå galt ... begyndelsen

Forfatter: Eva Munk

Serie: -

Forlag: Calibat

Udgivet: 2024

Antal sider: 228

”Jeg har nu indset, at jeg har hovedrollen i min egen film. Jeg mangler bare lige en streamingaftale.”

Madeleine er en helt almindelig pige, der bor på en kedelig villa­vej. Der er faktisk alle gode grunde til, at hun burde vokse op på helt normal vis, men alligevel er det, som om alting går galt. Med en pinlig far, en mor i Teletubbie-kostume, katten Torben, der opfører sig mere som en hund end en kat, en lillesøster, som elsker TikTok-danse, og en mormor, der for nylig er begyndt med yogadating for ældre, er det ikke altid nemt. … og så er der det der med kærligheden, for i 7. klasse har alle kærester. Man er åbenbart upopulær, hvis man ikke har en. Det hjælper lidt på sagen, da ham Lukas starter i klassen. Så er Madeleine jo nødt til at give det et forsøg, ik’? Madeleine og alt det der kunne gå galt er en hyggelig, varm og skør fortælling, hvor vi følger Madeleine gennem et helt år med hendes til tider meget pinlige familie.

Perfekt til tweens – og os andre, der ikke er blevet heeeelt voksne endnu.

Skønne, skønne Eva. Jeg ved ikke hvordan du gør det, men du har formået at skrive en skøn, medrivende og henrivende fortælling, der virkelig giver et indblik i en ung piges kaotiske liv.

Jeg var i hvert fald godt underholdt undervejs og nød at være i godt selskab af Madeleine igennem et helt år.

Jeg formåede at blive revet med af fortællingen hele vejen igennem.

At følge Madeleine og hendes færd gennem 7. klasse var en god blanding af store og små øjeblikke, med en god portion af ting der kunne gå galt imellem alle de gode øjeblikke - bladet med en god portion humor og glimt i øjet.

Især når Madeleine et par gange formår at bumpe ind i en hvis fyr, der starter i deres klasse. Liiidt af en sød en af slagsen, som får hende til at ændre lidt på et synspunkt om at få en kæreste. Foruden de andre kaotiske øjeblikke hun ellers ender galt.

Det var i hvert fald svært ikke at få et smil på læben adskillige gange undervejs, mens man føler for Madeleine. Jeg nød at følge hendes tanker, planer for fremtiden og kærlighed for paraplyer.

Især når man tænker på hvor cringe det kan være at være teenager, mens man blot forsøger at navigere i både en hektisk hverdag, egne tanker og følelser og de forventninger der er til en. Endda i godt selskab med hendes to bedste venner, der virkelig forsøder tilværelsen. 

Jeg nød at Madeleine formår at stå ved sig selv, sin identitet og lytte til sit hjerte, selvom det kan være svært.

Foruden det at jeg elskede at være i selskab med Madeleine og hendes familie - mor, far, søster og katten Torben. For slet ikke at nævne Momse, der virkelig gør hvad hun kan for at være med på moden ift. de sociale medier. LOVE IT! Momsen er gule værd og jeg elsker hendes personlighed og måde at være på. Jeg kunne ikke andet end smile, når hun var i nærheden.

Det en familie der nok er en kende kaotisk, men på den god måde, fordi man kan mærke de er en skøn og kærlig en af slagsen.

Især det at Madeleine og hendes søster hygger sig med at lave TikTok video'er med Torben i fokus - jeg vil også ha' en daglig dosis Torben TikTok. 

Foruden det at jeg elsker at alt hvad der næsten kan gå galt, går skisme galt for Madeleine og familien, det har de skønneste øjeblikke.

Jeg formåede at få alverdens gode grin undervejs, i form at fun facts undervejs.

Blot den måde forfatteren formår at sætte det op på, så man får alverdens facts hele vejen igennem a la "Lad mig lige fortælle dig noget, som er virkelig vigtigt" på en let og hyggelig måde, som enhver tween/teenager kan forholde sig til.

Jeg elskede at få de fun facts fra Madeleine, der giver et godt smil på læben.

Sidst, men ikke mindst, så er det her en bog til enhver tween der har behov for et smil på læben, og kan se sig selv i Madeleine. Men den er mindst lige så meget til alle os, der endnu ikke er blevet heeeelt voksne endnu, som har behov for en som Madeleine i deres liv.

'Madeleine og alt det, der kunne gå galt' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere.

Titel: Før kaffen bliver kold

Forfatter: Toshikazu Kawaguchi

Serie: Før kaffen bliver kold #1

Forlag: People's

Udgivet: 2024

Antal sider: 254

Hvad ville du ændre, hvis du kunne rejse tilbage i tiden?

På en stille sidegade i Tokyo ligger en café, der har serveret omhyggeligt brygget kaffe i mere end hundrede år. Men cafeen har også har et andet og mere hemmeligt tilbud til sine gæster – nemlig muligheden for at rejse tilbage i tiden. I løbet af en sommer besøger fire forskellige mennesker cafeen i håb om at ændre noget i deres fortid. En ung kvinde træffer sin elskede, der er rejst fra hende, en hustru taler en sidste gang med sin demente mand før hans sygdom, en kvinde taler ud med sin søster, som hun har undgået i mange år og en mor møder den datter, hun aldrig har kendt. Men der er regler, der skal følges: Man skal sidde på en bestemt stol, man må ikke forlade cafeen, og man skal vende tilbage til nutiden, før ens kaffe bliver kold.

Toshikazu Kawaguchis smukke og bevægende fortælling undersøger det evigtgyldige spørgsmål: Hvem ville du møde – måske endda for sidste gang – hvis du kunne rejse tilbage i tiden?

Hmm, hvor skal jeg dog starte med den her fine lille bog?
Det er en bog jeg i forvejen havde set lidt hist og her, med en god del ros, hvilket gjorde mig nysgerrig på bogen - selvom jeg også var en anelse forbeholden for at læse den. Men nøj, den formåede alligevel at overraske mig positivt undervejs, jo længere ind i bogen jeg kom.

Bogen er lige så fint opdelt i flere små, ret så forskellige fortællinger, med det twist de alle foregår omkring den selvsamme café - hver fortælling med fokus på forskellige karakterer, der hver især har deres eget fokus på hvad det er de ønsker at få ud af at besøge caféen.

Det var svært ikke at lade sig rive med af de forskellige historier og den lille café - især ift. hvad ét bestemt bord kan gøre, når man gennem de små fine fortællinger bogen indeholder, lærer stedet at kende. Nemlig at kunne rejse tilbage i tiden, hvilket giver en gylden mulighed for at gense en man har behov for at se igen - mens det dog kommer med en pris og et helt hav af regler, man lige skal finde hoved og hale i, før man overvejer at sætte sig på stolen.

Der var en god blanding af hjerteskærende og medrivende, lærerige og underfundige fortællinger, der alle havde noget på hjerte. At opleve de forskellige karakterer blive overraskede over et besøg i fortiden og opleve at de ikke nødvendigvis altid fandt dét de gik efter, men alligevel formåede at få noget ud af besøget.

Såvel som komme tæt på caféens indehaver, der selv formår at have sit eget fokus undervejs ift. man også der lærer vedkommende at kende.

For slet ikke at nævne den detalje at man virkelig skal være snedig, for at få muligheden for at sidde ved lige præcis det bord, hvor man kan rejse tilbage i tiden - for dér er der en lektie i hvad der vil ske, hvis man ikke når at komme tilbage til nutiden 'Før kaffen bliver kold', i form af et spøgelse, der holder fast i pladsen man skal sidde på for at få en tur tilbage i tiden.

'Før kaffen bliver kold' er en skøn, underfundig og sød fortælling, som jeg ikke vil være foruden, selvom jeg havde mine forbehold, inden jeg gik i gang.

Bogen får i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: I den mørke skov

Forfatter: Gry Kappel Jensen

Serie: Eventyr Sagaerne #1

Forlag: Turbine

Udgivet: 2024

Antal sider: 279

I udkanten af skoven lever Ava med sin lillesøster Linn og sin far. Den lille familie kæmper med at tjene til dagen og vejen, og Ava drømmer om et liv, der ikke kun handler om at knokle for at overleve. En dag bekendtgør faren, at de skal flytte til den store by, og så leder han sine døtre dybt ind i den mørke skov, hvor de slår lejr for natten. Men da Ava og Linn vågner, er deres far forsvundet. Snart begynder Linn at tale om børn, der går rundt mellem træernes stammer, og da lillesøsteren pludselig forsvinder, får Ava også øje på to piger i tågen. De leder hende til et hus i skoven, hvor den mystiske kvinde Nebula bor. Er Nebula mon en heks? Og hvorfor vil hun ikke lade Ava se Linn, men holder hende låst inde på sit værelse? Ava er fast besluttet på at befri Linn, så de kan flygte fra Nebulas hus.

Wow! Intet mindre end 1.000 gange WOW!

Jeg er intet mindre end blæst bagover af den her skønhed af en bog, der virkelig giver en ny, medrivende og skøn fortolkning af det klassiske og velkendte eventyr om Hans og Grethe ... men på sin helt egen skønne måde, som kun Gry Kappel Jensen kan formå at gøre det!

Allerede fra starten af bliver jeg revet med af historien, karaktererne og fortællerstilen hele vejen igennem. Der er en skøn fremdrift, så der på intet tidspunkt er et kedeligt øjeblik,

Jeg nød at følge Ava og hendes tanker, i de to søstres færd gennem skoven, trods det at skoven er skræmmende og de ikke ved hvad den gemmer på og videre til Nebulas hus. Ava er en skøn, ung pige/kvinde, der knuselsker sin søster og vil gøre hvad end hun kan for at beskytte Linn.

Trods det at Nebula holder Linn for sig selv, mærker man gennem Ava mystikken over ikke helt at vide hvorfor Nebula gør som hun gør. 

Tiden efter Ava ankommer ved hytten hos Nebula - lidt tid efter Linn, var en fornøjelse at læse. Det at Ava lige skal finde hoved og hale i hvad det er for et sted og lære de andre unge at kende og hvorfor de forskellige andre unge mennesker der bor hos Nebula netop er landet der og man kommer ind under huden på de forskellige karakterer.

Samtidig fornemmer den indre kamp der er i Ava. Hendes håb, drømme og frygt, får man et skønt indblik i undervejs - specielt når det kommer til hendes søster, som hun for alt i verden gerne vil beskytte. Elsker at man får en fornemmelse af de komplekse tanker Ava kæmper med. Hendes trang til at beskytte dem hun holder af, førend hun egentlig giver livet hos Nebula en reel chance for at være lige netop dét hun har brug for.

Især Avas modstand mod hele situationen og Nebula, fornemmer jeg undervejs at hun lærer mere end hun vil kendes ved og får en fornemmelse af et nyt sted at høre til. Især ift. at lære de andre unge at kende. De unge der også bor hos Nebula og hvorfor de er der, fremfor at være hos deres biologiske familie - hvilket giver mig den skønneste følelse af min yndlings trope a la 'Found family'.

Selvom det var svært at affinde sig med hun ikke bare kunne få fat på sin søster og smutte.

Jeg elsker der er en underforståelse af magi, overnaturlige elementer der er sat op på ting vi kender fra naturen og de planter der findes rundt omkring - såvel som den tid omkring hekse jagt, der var tilbage i den tid hvor selve historien foregår. Hvilket forfatteren formår at inkorporere på bedste vis ift. befolkningen i byen, hvor der er en stærk kontrast mellem byen og kongen vs. Nebula og de unge mennesker, samt deres evner.

Evner Ava ikke helt kan affinde sig med. Mens man lige så stille får en fornemmelse af hvorfor Nebula har lukket Ava og Linn ind i sin verden.

Historien er fyldt med den fineste mystik, de skønneste venskaber og found family, såvel som det at forfatteren har kredset for historien, skrivestilen og der er alverdens historiske underfundigheder fra den tid historien foregår i. Elsker at forfatteren formår at have kredset om detaljerne, magien og relationerne karaktererne imellem.

'I den mørke skov' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Sig jeg er din' af Xenia Svensson // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, venligt tilsendt fra forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Sig jeg er din

Forfatter: Xenia Svensson

Serie: -

Forlag: Byens Forlag

Udgivet: 2024

Antal sider: 184

Katinka kan godt lide den, hun er. Hun hænger ud med sine venner, er engageret i den lokale kunstscene, og så er hun vild med fester, fyre og flirteri. Hun ved præcis, hvordan hun skal bære sig ad, når hun skal score i byen – og hun går altid hjem, inden de vågner.

Men så møder Katinka Christopher på appen RanVid. Han er charmerende, mystisk og noget helt andet, end hvad Katinka plejer at gå efter. Deres forhold bliver hurtigt intenst og en hemmelighed for alle andre end dem. Christopher læser hende som en åben bog, men hvad ved hun egentlig om ham?

SIG JEG ER DIN er en rå og utilsløret ungdomsroman om grooming blandt jævnaldrende. Det en historie om, hvordan skam og manipulation kan forvride ens selvbillede og få en til at overskride egne grænser, når man trænges op i et digitalt hjørne.

Holy moly, for noget af en fængslende, medrivende og virkelig tankevækkende fortælling.

En fortælling, der vitterligt formåede at sætte tankerne i gang undervejs. Forundrede mig ift. hvordan dælen det kan lade sig gøre og hvorfor Katinka ikke "bare" kan få sig selv til at stoppe relationen til Christopher i tide.

Allerede fra starten af lod jeg mig fængsle af skønne Katinka, der er en selvsikker og viljestærk ung kvinde, der går i gymnasiet. Hun ved hvem hun er, hvad hun vil og hvad hun står for. Selvom ikke alle er SÅ glade for hendes ret så bramfrie personlighed og tøjstil, nægter hun at lade dem ændre på det.

Men oh boy, hvor formår en hvis Christopher lige at trykke på alle de rigtige knapper og indfange Katinka i hans spind, der gør hun bliver mere og mere fascineret af ham.

Uden helt 100 % at finde ud af hvem han er - ud over at have set ham på video. Men nøj, hvor er det skræmmende den måde han formår at læse hende som en åben bog hele vejen igennem og få hende til at vise ham alt, uden han decideret beder hende om det direkte.

Det var undervejs svært ikke at blive overrasket over hvor let det er at have lysten til at rive og ruske i Katinka, for at få hende til at tænke sig om en ekstra gang ift. relationen med Christopher. Især den måde hun bliver så opslugt at det går ud over hendes venskab med hendes to bedste venner, så de ender med at trække sig fra hende og Christopher er alt hvad hun har tilbage.

Det gav mig seriøst kuldegysninger ned langs rygraden den måde han formåede at agere undervejs, så Katinka tvivlede på ALT! Blot det at se det hele eskalere jo længere man kom i fortællingen. Fra hvor det hele startede og til den U-vending det hele tog på et tidspunkt, hvor Katinka efter bedste evne gjorde sit for at få hold på en situation, der var kommet ud af kontrol.

Hvilket gør det så tankevækkende og velskrevet den måde forfatteren formår at underbygge emnet om grooming igennem hele historien, så man virkelig fornemmer alvoren af det der foregår. Forfatteren har en skøn, lettilgængelig skrivestil, der gør man formår at leve sig ind i fortællingen.

Jeg fornemmede let Katinkas tanker, følelser og frustrationer undervejs. Hendes glæde når det gik godt, nedturene når det med Christopher gik hende på og tabet af hendes identitet jo længere ind i fortællingen vi kom. For slet ikke at nævne den nervepirrende afslutning, der virkelig satte alting på spidsen for Katinka - skønne, levende og elskværdige Katinka.

Hvor ville jeg ønske jeg kunne træde ind i historien og give hende det største kram. Men i stedet må jeg være taknemmelig for hun har to skønne venner, der ikke gav op på hende i sidste ende, trods det virkede dystert på den front undervejs.

'Sig jeg er din' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'De fremmede' af Susanne Aallinge Ovesen // Eksperiment 369 #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: De fremmede

Forfatter: Susanne Aallinge Ovesen

Serie: Eksperiment 369 #1

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2024

Antal sider: 180

”Jeg har svært ved at gemme noget for dig, hva’? Jeg glemmer hele tiden, hvad du er.”

”Hvad jeg er?”

”Senere. Det her er vigtigere. Jeg tror ikke, din mor begik selvmord. Det var noget andet.”

”Men … hvem i alverden ville slå nogen ihjel på så grufuld en måde?”

Sophia har altid vidst, at hun ikke var som andre – men præcis hvor særlig hun er, opdager hun først, efter en uskyldig skovtur afbrydes af et sært væsen, der lurer i skyggerne. Da den mystiske William redder Sophia, bringer det kun flere spørgsmål end svar med sig. Hvad var det, der gemte sig i skoven? Hvem er Sophias redningsmand? Hvordan kan to mennesker ligne hinanden så meget som de to unge? Gennem mødet med William og hans familie går det op for Sophia, at hun er en del af noget større. At menneskets udvikling er styret af noget, som ikke stammer fra denne jord. Noget, som ikke er menneskeligt. Og det har noget med dem at gøre. De Fremmede. De Fremmede tager læseren med til den jyske vestkyst, hvor bølgerne slår mod stranden, skyggerne gemmer på sære væsner, og hvor det kan være umanérligt farligt at forelske sig. Ikke mindst, hvis man samtidig trodser De Fremmede …

Holy moly, for en medrivende og spændende fortælling - en fortælling med de reneste vibes fra Twilight, men på sin helt egen og skønne facon.

Forfatteren formår allerede fra starten af at give mig som læser en fornemmelse af at blive revet med, i form af hovedpersonen der tager alene i sommerhus og allerede dér, sker der nogle forunderlige og mystiske ting. Hændelser fra rev mig med fra start til slut og det var svært ikke at lade sig rive med. Handlingen river en med fra start til slut, uden det hverken bliver for meget eller for lidt - selvom jeg nok lidt undervejs kunne have haft brug for der var lidt mere ro på enkelte steder.

Man føler sig med ét fanget af Sophia, hendes personlighed og det at hun føler sig anderledes end dem omkring sig, uden egentlig at vide hvorfor - hvilket gjorde mig ret så nysgerrig ift. at man undervejs finder ud af hvorfor. Såvel som man møder en hvis William og der er en øjeblikkelig forbindelse mellem ham og Sophia, hvorefter man oplever dem udvikle en tæt relation ret hurtigt - hvilket for mig godt kunne virke en anelse for hurtigt! Men på en god måde, da jeg følte jeg blev draget af deres forbindelse.

Jeg nød at lade mig rive med af både mystikken omkring både William, hans og Sophias forbindelse til hinanden og hvem filan de dersens fremmede egentlig er. Der var en skøn, medrivende mystik over dem, som gjorde jeg bare blev nødt til at vide mere ... LÆSE MERE! Siderne vendte nærmest sig selv indimellem.

Samtidig bliver det mere og mere intenst jo længere handlingen skrider frem. Jeg blev let revet med af både alt de Sophia udsættes for, ift. både at finde ud af en del af sin identitet og det at svære valg må træffes i slutningen. Et valg der på ingen måde er let - så man følte let med hende og de kvaler det valg har for hende.

Forfatterens måde at skrive på er let tilgængelig, med en handling der hurtigt og let skrider fremad på en måde, så man ikke kan andet end at læse videre. Trods det jeg godt kunne have brugt en anelse mere dybde og lidt mere ro på udviklingen af Sophias og Williams relation, så nød jeg alligevel at se dem interagere med hinanden. Man får en fornemmelse af hvad Sophia tænker og føler undervejs, hendes bekymringer og de valg hun ender med at stå overfor.

Såvel som det at man ikke 100 % får alt at vide på én gang ift. både hvem eller hvad både William og Sophia er og hvad De Fremmede er ude efter. Især ift. jagten på Sophia, så gav det god mening at man fik det i små bidder undervejs, som handlingen skrider frem. Der var endda nogle ret så chokerende sandheder der kom på bordet, som overraskede mig.

'De Fremmede' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Hul i hovedet' af Nicole Boyle Rødtnes

Hey skønne læsere.

Titel: Hul i hovedet

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Serie: -

Forlag: Alvilda

Udgivet: 2014

Antal sider: 212

"Du skulle have set Susan!" Ida himler med øjnene. "Festens tema var gangsters og ludere, men alligevel …!" "Hvor kort var hendes kjole?" spørger jeg. Eller det troede jeg. Men en rynke i Idas pande fortæller mig, at det ikke var det, der kom ud. "Hvad kost var festen?" gentager jeg, og nu kan jeg godt høre, at noget er galt. "Nå, hvad det kostede at komme ind?" spørger Ida. "40 kroner – det var ingenting." Jeg ryster på hovedet. Ida tænker igen. "Hvor mange, der kom? "Jeg ryster på hovedet igen. "Lige meget," siger jeg så. Jeg kan se på hende, at det slår hende lidt ud, at jeg klokker i det. Det må også være nederen at være den, der altid skal lege gæt og grimasser med spasseren.

Til en fest slår Vega hovedet og får en hjerneblødning. Da hun vågner på hospitalet, har hun mistet sit sprog, og det føles, som hele hendes liv er forsvundet sammen med ordene. Men en dag møder hun Theo, der ligesom hende har svært ved at tale. Men kan man elske uden ord? Og hvad skete der egentlig den aften, hvor Vega kom til skade?

Ej, men hvor skal jeg dog starte med den her skønhed af en bog?

En skønhed jeg ikke kunne andet end holde af og let lod mig rive med af Vega og hendes historie.

Allerede fra starten af blev jeg fanget af fortællingen - og Vega som person!

En skøn, medrivende og fængslende fortælling, der sætter fokus på afasi og hvad det gør ved en, når man bliver ramt af afasi og dermed mister evnen til at tale og finde ordene, man godt kender - men som forsvinder i mængden. Som at miste en del af sin måde at udtrykke sig på.

Hele vejen igennem formår man at føle med Vega, hendes kamp for at finde fodfæste i sin situation og efter bedste evne at finde ud af hvem der gjorde hun faldt den skæbnesvangre aften til festen. Jeg blev revet med ind i Vegas verden, hendes hverdag og de følelser der følger med hendes tilstand.

Samtidig med et forsøg på at finde fodfæste, at få det bedre og finde kærligheden, trods kommunikationen svigter.

Jeg nød at lære Vega at kende og følge hendes kamp for at få det bedre.

Især mødet med Theo, der giver hende en masse positive indtryk. For trods det at han selv er ramt af afasi, formår han at hjælpe hende, og give hende et venskab/forhold hun har brug for og smilet tilbage.

Såvel som at møde andre i samme situation som hende selv, trods hver af de andre i støtte gruppen endte med afasi på en anden måde end Vega - så det at hun føler sig mindre alene, kan gøre alverdens for en situation der ikke er let at forholde sig til.

Selvom man ikke er i tvivl om hvor slemt Vega har det slemt og det er hende det er sket for, mærker man let hvordan det tærer på familien. Trods det at både mor, far og søster gør hvad end de kan for at støtte Vega i hendes situation, er det ikke altid let for hverken forældre eller søster.

Jeg blev revet med af både handlingen, karaktererne og det at vi får små flashbacks hist og her fra den skæbnesvangre aften, gør at vi får en fornemmelse af hvad der reelt skete. Jeg nød at følge Vegas op- og nedture undervejs, hendes frustrationer og hendes vej til at finde vejen fremad, fremfor at holde fast i fortiden.

Forfatterens måde at skrive på, den lette tilgang til fortællingen, sygdommen og sproget, gjorde at det blev let forståeligt at forholde sig til et emne, der i forvejen kan være svært at forstå. Hvis jeg ikke i forvejen elskede Nicole Boyle Rødtnes, hendes forfatterskab og hendes måde at drage mig ind i fortællingen, gør jeg har lyst til at læse mere.

'Hul i hovedet' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Crossed' af Emily McIntire // Never After #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Crossed

Forfatter: Emily McIntire

Serie: Never After #5

Forlag: Bloom Books

Udgivet: 2023

Antal sider: 438

He is righteousness. She is sin.

Father Cade Frédéric is a holy man. Brought up in the streets of Paris, he has dedicated his life to the church. But there’s a monster that lingers just beneath the surface. A sickness. One that bleeds darkness and feeds on the damned. When he’s tasked to become the priest in Festivalé, Vermont, a town both beautiful in architecture and riddled with despair, his sickness sings, demanding he rid the place of evil. Amaya Paquette is Festivalé’s beautiful mystery. She spends her days caring for her younger brother and her nights transforming into Esmeralda, dancing for greedy eyes and shameless lips. Although she longs for love, she shies away from companionship, afraid of being abandoned again. When Father Cade lays eyes on Amaya, he finds himself ensnared, convinced she’s using witchcraft to lure him to her. He can’t eat. Can’t breathe. Can’t think unless it’s of her. And temptation is a devastating mistress. She’s his weakness, so he decides he’ll be her demise…even if it means killing the only woman he might ever love.

Oh boy, oh boy, oh boy!

Hvis jeg ikke allerede i forvejen elsker enhver form for genfortællinger i alle afskygninger - trods det at de her bøger ikke 100 % er en genfortælling, men så alligevel er en lille bitte smule? Så nød jeg uden tvivl den her, som underliggende er en dark romance genfortælling af 'Klokkeren fra Notre Dame'. For holy moly, hvor jeg nød at lade mig rive med af den her romance.

Dette er uden tvivl min favorit i Never After serien!

Allerede inden jeg gik i gang med bogen, var jeg spændt på at læse med, da jeg godt kunne regne ud hvilken klassiker den var baseret på og jeg har en svaghed for lige netop det eventyr. Og helt ærligt? Så blev jeg på ingen måde skuffet, for trods de mere underliggende toner af lyst til det mere spicy dele, så blev jeg revet med af den spirrende romance mellem Fader Cade og Amaya.

Det var svært ikke at lade sig rive med af historien. Lade mig rive med af både karaktererne, handlingen og den romance der lige så stille kom. Trods de mere spicy scener var lidt mere i baggrunden ift. de andre i serien, var jeg alligevel fanget og nød den underliggende tone af der var kemi - i hvert fald fra den ene side.

Jeg nød især at følge Amaya, der gør hvad end hun kan for at hjælpe sin bror, der er lidt mere speciel og Amaya, der gør hvad end han kan for at beskytte ham. Alt imens hun om aftenen transformeres til Esmaralda, der er eksotisk danser - for at sige det mildt. Det at man her får en lille bid af hvad hun er villig til at gøre for sin lillebror. Såvel som den relation hun tvinges ind i ift. et giftemål, pga. en beskyldning for noget ingen ved om overhovedet er noget hun har gjort.

Jeg kunne ikke andet end holde af Amaya, hendes lillebror og alt hvad de havde været ude for i deres liv. Blot det at følge hendes tanker, følelser og grundlag for de ting hun gør undervejs - mest for hendes bror og for at beskytte netop ham.

For slet ikke at nævne de små overraskelser der var undervejs og de mere chokerende øjeblikke.

Jeg nød på sin vis også at følge Cade, der er en mere hellig mand, trods hans lyster skinner igennem, uden han kan agere på dem på samme måde som Amaya. Men han var ret så interessant at lære at kende ift. hans liv som præst. Såvel som hvordan han havde i netop det erhverv.

Ja, han har uden tvivl sine mørke sider og agerer ud fra det, trods det at han skal forestille at være en "hellig" mand. Men nøj, hvor kunne jeg ikke andet end ville vide mere om ham og hvad han var for en.

Samtidig nød jeg at følge dem hver for sig ift. deres tanker, følelser og hvad de hver især kommer igennem undervejs, såvel som de små interaktioner de har. Især den relation de får opbygget, uden helt at vide hvor den vil fører hen - mens jeg nød at se hvor skøn en afslutning historien reelt endte med at have.

Forfatteren har en skøn, medrivende og indlevende skrivestil, der virkelig sætter den mørke del under en skæppe ift. det er en dark romance. De mørke dele får lov at komme frem i lyset ift. karaktererne, deres handlinger og de underliggende toner af at der er noget på spil. 
For slet ikke at nævne hvordan forfatteren formår at inkorporere både kirken, dens helligheder og mest af alt - DET FRANSKE SPROG! Jeg kunne ikke andet end elske den franske undertone gennem hele historien!

'Crossed' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.  

'En ulv blandt døde' af Jens Asbjørn Bøgen // Khodoki #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. 

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: En ulv blandt døde 

Forfatter: Jens Asbjørn Bøgen 

Serie: Khodoki #1

Forlag: Superlux

Udgivet: 2024

Antal sider: 368

Minearbejderen OMMAG-2372 vil bare passe sine opgaver, få tiden til at gå og overholde samfundets regler. Men da han en dag kommer for sent til sin vagt, tvinges han til at flygte ud af byen, hvor han bortføres af oprørsgruppen Nov Den. Kvinden Mat tager minearbejderen til sig, og med tiden forsvinder hans trang til at vende tilbage til det eneste, han tror, han kender. For er samfundet under de glorværdige Magthavere, som det burde være?

Hvorfor er de mystiske khodokivæsner i kredsløb om planeten? Og hvad foregår der inde i de vinduesløse bygninger? "Ulv blandt døde" er første bind i Khodoki-serien.

Holy moly! Hvordan skal jeg dog starte med den her?
'En ulv blandt døde' gav uden tvivl noget af en læseoplevelse på en måde jeg ikke havde regnet med - på den gode måde, da jeg blev revet med hele vejen igennem og konstant blev nysgerrig på at vide mere. Såvel som at finde ud af hvad der var op og ned ift. OMMAG-2372's indtræden i Nov Den og gruppens befolkning som helhed.

Hvis man ser bort fra at jeg i starten af bogen lige skulle finde mig til rette med forfatterens måde at skrive på ift. man følger OMMAG-2372 og hans måde at anskue verden på, så blev jeg alligevel ret så nysgerrig på at ville vide mere. Om end selv hans navn er lidt af en mundfuld.

Jeg blev i hvert fald revet med af at følge hovedpersonen og hans færd.

Det at han bliver revet væk fra alt han kender og med til jorden, hvor han bliver indkorporeret i Nov Den gruppen og deres kamp mod Khodokierne - hvad end de er ude på. Såvel som hans tanker, følelser og syn på de nye ting han oplever, der er så langt fra hvad han hidtil har kendt. Hele hans måde at forme tanker og formulere sig på virker så primitivt ift. hvordan resten af gruppen taler.

Det var svært ikke at blive revet med af at finde ud af hvem dem fra Nov Den var, hvad deres mission er og lige så stille at lære de forskellige andre karakterer at kende. Og hey? Jeg elsker at flere af karaktererne har navne efter de Nordiske Guder.

Selvom jeg godt kunne have brugt at komme lidt mere ind under huden på enkelte af dem vi har en del med at gøre.

Især en hvis Mat og Boreas - deres relation og hvad end der er mellem de to.

Specielt når der under en mission sker noget, der sætter alt på spidsen for OMMAG-2372 og hans relation til Mat pga. hvad der skete med Boreas. 

For slet ikke at nævne at visse andre karakterer ikke helt formår at give nogen form for information eller være villige til at lytte til andre i gruppen - trods det at de uden tvivl gør hvad de mener er bedst for Nov Den som helhed.

Forfatteren formår undervejs at holde læseren hen med kun at give læseren en smule information ad gangen, samtidig med at OMMAG-2372 får det at vide - eftersom han ikke helt kan kapere for meget information på én gang.

Hen mod slutningen nød jeg at der skete mere og OMMAG-2372 virkelig træder i karakter og formår at sætte gang i tingene, trods det at det på INGEN måde går som planlagt. Jeg nød at blive overrasket og revet med af alle de nye ting vi finder ud af undervejs, såvel som der er konsekvenser for deres handlinger. Især ift. lederne af Nov Den virkelig sætter foden ned og giver dem en grund til hvorfor de har sat de regler de har i gruppen - netop for at beskytte gruppen som helhed.

For slet ikke at nævne hvordan det hele endte. Sikke en slutning. Sikke et kaos og wow! Jeg er helt igennem nysgerrig på at ville vide mere. Så jeg er spændt på at læse videre, når næste bog i serien kommer.

'En ulv blandt døde' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Twisted' af Emily McIntire // Never After #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Twisted

Forfatter: Emily McIntire

Serie: Never After #4

Forlag: Bloom Books

Udgivet: 2023

Antal sider: 366

She's his diamond in the rough. He's her worst nightmare.

Yasmin Karam, daughter to one of the richest men in the world, has never known strife. So, when her beloved father falls ill, she's determined to make his final days his happiest. His last wish? To see her married to a man of his choosing. Except Yasmin's heart already belongs to someone else. A servant. A street rat. A man her father would never consider worthy. Stuck between a rock and a hard place, Yasmin strikes a desperate deal with her father's right-hand man, Julian, not realizing he has his own twisted agenda. Julian Faraci has one goal: become the most powerful man in the world. He's built a future from broken bones and faded bruises, never caring who he hurt along the way. But when his mentor falls ill, he finds himself on the verge of losing everything, and he'll stop at nothing to inherit what is rightfully his. Even if it means forcing a woman he can't stand into marriage.

Yasmin is a brat who speaks out of turn, and he's the villain of her story. But he decides she'll be his—no matter what it takes to convince her.

Oh boy, for en (gen)fortælling af et klassisk eventyr - men uden fantasy delene og spicet op med romance.

En fortælling der denne gang kaster sig over Alladin. Et eventyr de fleste kender, men denne gang? Der er det til gengæld i en mere mørk og romantisk udgave - a la Dark Romance.

For at være helt ærlig, kunne jeg ikke andet end lade mig rive med hele vejen igennem.

At lære Yasmin og hendes liv at kende, samt hendes kærlighed i en hvis person, trods hans det at der ikke er mange omkring hende der ved at de har dette forhold - alt imens hun har levet det rene luksus liv. Et liv der med ét er en ting hun må forholde sig til på ny, da hendes far bliver syg og en hvis Julian ingen midler skyr for at få hvad han vil have. Om det så indebærer at gifte sig med Yasmin, trods ingen af dem er vilde med den idé.

Dette må jeg nok indrømme er en romance med noget af en twisted agenda, i form af Julian. En mand der undervejs ikke ligefrem virker som nogen rar type og gør hvad end han kan for at få hvad han vil have - uanset omkostningerne. Hvilket gav et fedt perspektiv ift. hans handlinger undervejs og de motiver han har, for netop at få fat i Yasmin.

Trods det at Yasmin og Julian udvikler en relation undervejs, med en underforstået forståelse for hinandens ønsker og motiver.

Jeg nød bestemt at følge dem begge undervejs i hver deres kapitler.

At følge hver deres tanker, følelser og de modstridende handlinger, der på den ene side ikke kan forenes fordi de på ingen måde vil det samme - alt imens Yasmin gør hvad end hun må gøre, for at fuldføre sin fars sidste ønsker. Trods det at hendes hjerte er et helt andet sted. At følge de små øjeblikke, de svære øjeblikke og smerten det forårsager og hvilke valg Yasmin må tage undervejs.

Det er uden tvivl en dark romance, med fokus på de mere mørke dele i fortællingen.

Mørke dele ift. Yasmin og hendes far, såvel som Julian og hvad han er villig til at gøre, for at få hvad han vil have. Jeg nød at lade mig rive med af både fortællingen og romancen - for den er i sandhed 'Twisted'.

'Twisted' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Når vinden hvisker mit navn' af Simon Zander // Azrone #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Når vinden hvisker mit navn

Forfatter: Simon Zander

Serie: Azrone #2

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2024

Antal sider: 464

Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø.

Men nu er truslen mod Azrone elimineret. Der er ikke længere brug for blåkræfterne, og beskytteren London forventer, at byen bliver helt anderledes. Lige indtil han får en uventet invitation til Blå Zone, der fører et stort ansvar med sig.

Den 14-årige gadepige, Ames, er ekspert i at overleve, men da hun får blåkraften og den tilhørende dødsdom, synes det pludselig umuligt. Imens en ny trussel hænger over Azrone, går Ames fra kun at skulle beskytte sig selv og sin lillebror til at være en af byens helte; en opgave, hun aldrig har ønsket sig.

Holy moly, for noget af en fortsættelse og helt ærligt Hr. Zander?

Hvis jeg ikke allerede elskede at være i Azrone i din debutroman 'Inden det blå lys falmer', så elskede jeg det endnu mere, ved at vende tilbage i denne skønne og velskrevne fortsættelse - en fortsættelse jeg ikke vidste at jeg behøvede, men som formåede at give mig all the goddamn feels!

Jeg nød at blive revet med tilbage ind i Azrone og se efter effekterne af slutningen, samt afsløringerne fra den forgangne bog. Se hvordan både London og resten af folket håndterer det hele. Jeg lod mig rive med af handlingen der tog mig fint i hånden og rev mig med hele vejen igennem fra start til slut.

Dog var det uden skønne Nöel, der helt klart var en savnet karakter, trods det at han levede videre gennem minderne og savnet fra London. En af de to karakterer vi denne gang får chancen for at følge gennem det år bogens handling foregår i.

Det at vi så til gengæld får et indblik i hans liv og arbejde gav en dybere mening til London som person, var en lidt anden tilværelse end forventet ift. hans mor, der på enhver måde satte ham i en ret så træls situation. 

Vi får via London og hans synsvinkel et indblik i de konsekvenser det har haft at dem med blåkraften ikke længere har den samme effekt som før, mens ledelsen kæmper en brag kamp for at opretholde en hvis facade - en facade London bliver inddraget i, en kende modvilligt, ved at indsætte ham på en post, der dog godt kan virke en kende overfladisk i deres måde at inddrage ham på. I den effekt at han er fra grå zone og det lidt virker som om de øverste blot ønsker en nikkedukke.

Samtidig med at der gemmer sig nye overraskelser under overfladen, som han efter bedste evne forsøger at håndtere - uden held!

Samtidig får vi muligheden for at møde en ny, ung karakter, der får blåkraften efter Nöels bortgang - nemlig Ames! En skøn, viljestærk ung pige/kvinde, der har intet at vinde, men alt at tabe ved at have fået blåkraften. En kraft der langt fra er en gave, men som hun for alt i verden gerne vil af med igen. Alt imens vi får en fornemmelse af hvad der står på spil for hende.

Jeg elsker hendes kampgejst, hendes empati og vilje til at ville finde ud af mere end bare at lade skæbnen få sin vilje i form af blåkraften. At ikke ville lade det få hende ned med nakken, idet hun har sin bror at kæmpe for og ikke vil forlade ham.

Jeg nød at vi via Ames får et nyt syn på de ting vi efterhånden har fået at vide. Overraskelser omkring Azrone som en helhed, hemmeligheder der kommer frem i lyset og kommer ud i de små kroge af byen. At ikke alt er som de har fået fortalt, mens vi også får en smag på hvad der også ligger udenfor Azrone.

Simon Zander formår endnu en gang at give læseren en på opleveren i form af hans skrivestil, hans måde at bygge videre på den verden han kreerede i første bog og at han har en sans for at kreere en fortælling, der hiver en ind og nægter at slippe.

'Når vinden hvisker mit navn' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

En portal ind i en anden verden // Fantasyfestivalen 2024 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Så er vi skisme kommet om på den anden side af en skøn og helt igennem fantastisk weekend i Esbjerg - nemlig FANTASYFESTIVALEN! Og hold nu kaje, hvor kunne jeg ikke andet end smile mig gennem hele den weekend i godt selskab af en masse skønne fantasy elskere.

Jeg havde været så heldig at få en to dages billet/armbånd til festivalen, da jeg var en del af bogblogger panelet til årets Danske Fantasy pris.

Men som enhver anden fantastisk weekend, gik den alt, alt for hurtigt. Men hey? Det er kun et godt tegn, for det betyder kun at jeg har hygget mig og dét har jeg helt bestemt.

Lørdag

Lørdag startede rigtig godt ud med at jeg fandt hen til biblioteket, efter jeg havde fået gjort mig klar. Var der allerede lidt før det åbnede, så jeg kunne få fat i mit armbånd og være klar til det hele gik løs.

Da der blev åbnet op, var første skridt at tage en rundtur og få et overblik over hvor de forskellige forlag og stande var. Skulle endda en lille tur forbi Læs for Livet for liiiige at få afleveret et par bøger, inden det blev tid til åbningstalen.

Åbningstalen blev i år afholdt af Esbjergs borgmester, Anne Marie Vedsø Olesen og Taran Matharu, foruden en af arrangørerne bag Fantasyfestivalen. Det var en skøn åbningstale og gav en rigtig god start til festivalen - foruden det at jeg nåede at høre åbningstalen i år, modsat sidste år hvor jeg faldt i snak med en på det gældende tidspunkt.

Derefter fik jeg hentet to bøger hos Hi Reader, jeg havde købt på forhånd, med afhentning til festivalen, inden jeg hoppede videre til det første foredrag med to af forfatterne fra selvsamme forlag.

- Nemlig et skønt foredrag med Kira Axelsen og Anna Toftdahl-Olesen, der udgiver deres første bog sammen. De blev interviewet af deres redaktør Katja Berger, der stillede dem spørgsmål ud fra hvilket tal terningen landede på.

Fik et godt indblik i de to forfattere, deres måde at arbejde på og deres eventyr ud i at skrive en hel serie sammen som par.

Dernæst var det tid til ÅRETS højdepunkt, nemlig uddelingen af DANSK FANTASY PRISEN.

En pris der virkelig sætter fokus på alt den skønne danske fantasy der er, i form af ÅRETS BOG, ÅRETS DEBUT og ÅRETS FORSIDE!

De heldige vindere blev:

- Årets debut: 'Istårnet og de syv lys 1' af J. Harris Hatt

- Årets forside: 'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer, med omslag af Kat Weber-Hansen

- Årets bog: 'Tavse verdener #2 - Det lysende hjerte' af Boris Hansen

Inden det næste programpunkt, fik jeg snuset lidt rundt på markedspladsen.

Én ting er hvad der sker inde på biblioteket og rundt i byen, med foredrag og forskellige aktiviteter, mens noget andet er de boder og aktiviteter udenfor selve biblioteket. Én ting jeg især gerne ville tjekke ud, var kælegrisene - ikke at jeg troede jeg skulle sige det her om grise, men hey? De var simpelthen så cute. Fik endda snakket lidt med nogle af grisene.

Derudover endte jeg forbi en stand på markedspladsen, hvor der var smagsprøver på mjød - og jeg kunne da ikke dy mig på for at prøve, foruden det faktum at sælgeren var ret engagerende. Så det var svært ikke at prøve.

- Der var nogle af dem jeg kunne li', mens andre ikke var helt min smag. Enten var de søde og velsmagende eller en anelse for sur til hvad jeg kunne li'.

Det næste programpunkt bød på intet mindre end en tur forbi Håbefulde Unge Forfatteres stand, til reception for novellerne, der blev udgivet til fetivalen - inkl. min egen. Jo, jeg havde da været en tur forbi der inden for at tjekke standen ud, men skulle da lige være med til selve receptionen.

- Hvilket var en surrealistisk oplevelse at have sin egen novelle, noget jeg selv har skrevet og kreeret, tå iblandt en hel flok andre skønne noveller.

Dagens sidste foredrag jeg fik møffet mig til, var Worldbuilding i film og serier.

Et ret interessant foredrag, hvor Maria Månson gennemgik worldbuilding i forskellige serier og film. Hvilket var ret interessant hvordan de forskellige instruktører i forskellige tidsperioder havde opbygget verdener. 

Især én bestemt fransk instruktør, jeg ikke kan huske navnet på, hvis worldbuilding i sin film var en kende mærkværdig ift. karakterer, koncept og fortælling.

Alt imens en anden serie bygget på computerspillet League of Legends, 'Arcane', fik mig fanget på en måde så jeg får lysten til at se pågældende serie på Netflix. Trods det at jeg aldrig i mit liv har spillet League of Legends selv.

Men det var så vist den dag. Nåede lige en sidste runde rundt i biblioteket, inden det var tilbage til hotellet og blive frisk til dagen efter.

Søndag

Søndag morgen startede tidligere ud end dagen forinden, da jeg som det første skulle til et bogblogger arrangement kl. 9.00 med Maria Gessner Roland. 

Hun er en debuterende forfatter, som lige havde udgivet sine to første bøger dagen forinden på Fantasyfestivalen. Hun fortalte lidt om sig selv, sin opvækst og hendes rejse til at blive forfatter. Såvel som de to bøger hun har udgivet - hvilket var ret hyggeligt at høre om.

Samtidig fik jeg også snakket med nogle af de andre skønne bogbloggere der var med.

Næste programpunkt var 'SKRIV ALDRIG FANTASY' med Boris Hansen og Nanna Foss.

Der skulle jeg lige en lille tur fra biblioteket og hen til musikhuset, for at høre de to skønne forfattere fortælle om hvorfor man IKKE skal skrive fantasy - som om jeg kan lade være. Et skønt foredrag hvor de fik snakket om deres indgangsvinkel til fantasy, tropes genren har at byde på og selve udviklingen der er sket indenfor genren fra siden de var børn og til nu.

Det var som altid en ren og skær fornøjelse at være til foredrag med dem.

Derefter var det en tur tilbage til biblioteket, hvor jeg skulle til et foredrag med Evelyn Skye, der var i samtale med Taran Martharu - super hyggeligt og skønt foredrag, hvor man fik en fornemmelse af Evelyn Skye som forfatter og hendes rejser dertil.

Samtidig var der en dejlig humoristisk stemning og de to forfattere havde en skøn pingpong mellem sig, der holdt samtalen kørende - foruden spørgerunden til sidst. Og det faktum at der to-tre gange undervejs var en eftersøgning af et barn, der var blevet væk fra forældrene.

Derefter endte jeg med at bruge resten af tiden på blot at gå rundt på biblioteket og markedspladsen, for liiige at opsnuse det sidste af stemningen fra årets skønneste Fantasyfestival. Jo, jeg havde givetvis en enkelt ting eller to mere planlagt, men jeg endte med blot at ville hygge mig.

Fik sågar lige snakket med nogle flere skønne mennesker og købt de sidste par bøger og merch, inden jeg til sidst vendte snuden hjemad.

Sidst, men ikke mindst, får I en lille bookhaul af hvad jeg endte med at slæbe med mig hjem:

Bøger:

- Hvad skoven skjuler (novellesamling) fra Ulven & Uglen

- The wishing game af Meg Shaffer

- Kingdom of the Wicked af Kerri Maniscalco

- This Wicked Fate af Kalynn Bayron

- Maskespil (Skæbnetråde #1) af Kira Axelsen og Anna Toftdahl-Olesen

- Menneskeheden (Efter krigen om solen #2) af Elisabeth Hjartdahl

- Aldrig for evigt af K. L. Berger

- Når vinden hvisker mit navn af Simon Zander

- Stilhed og storm (Sonetrilogien #2) af Simon Zander

- Harry Potter og Flammernes pokal (illustreret udgave)

- Harry Potter og Fønixordenen (illustreret udgave)

Art

- Muskler og Magi #2 af Thomas Arnt - Illustreret af Rie Nim

- En smule kunst fra Rie Nim

- Et krus fra Dansk Fantasy, m. motiv kreeret af Karin Hald

Det var så det fra Fantasyfestivalen anno 2024 - glæder mig allerede til næste år.

XOXO - Rina.