At DNF'e eller ikke at DNF'e - dét er spørgsmålet // Rina Rabler #4 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Ja, titlen lyder måske en anelse Shakespear'ansk, men ikke desto mindre vil jeg gerne lige slå et slag for det med at DNF'e bøger, der er en forkortelse for Did Not Finish - hvilket blot er en betegnelse for de bøger man ikke får læst færdig. Enten bevidst eller måske ubevidst.

For vi er nok en del der er stødt på det med om man skulle lægge en bog fra os, som vi af en eller anden årsag ikke kan få os selv til at færdiggøre. 

Om det så end er på grund af plottet/historien, karaktererne, skrivestilen eller bogen som helhed slet ikke fanger en, som håbet da man gik i gang.

Hvad end grunden er, er det ikke altid nemt at få sig selv til at lægge en bog fra sig.

Det kender jeg kun fra mig selv, der har så usigeligt svært ved at lægge en bog fra mig. For hvad nu hvis den på ét eller andet tidspunkt fanger mig, så jeg bliver revet med resten af vejen? Selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet, men blot det spinkle håb. 

Der er uden tvivl de bøger jeg færdiggør, som jeg uden tvivl burde have lagt fra mig, men pressede mig igennem.

Men hvor meget skal der egentlig til for at jeg lægger en bog fra mig?

En del, åbenbart, eftersom jeg stadig øver mig i at lægge bøger fra mig, der ikke fanger mig. Især når jeg læser af lyst og endda bruger min fritid på det. Så jeg vil helst læse en bog der fanger mig, da jeg ikke har lyst til at ædelægge min læselyst ved at forblive ved en bog, bare for at kunne sige jeg har læst den.

Det kan sagtens pine mig at skulle tænke på at fravælge en bog, selvom alt i mig skriger på jeg burde gøre det, når en lille del af mig SÅ gerne vil se hvor historien fører hen. Se om den tilfældigvis bliver bedre eller om den bare slet ikke fanger mig ... selv når sidste side er vendt!

Men for at være ærlig kan det være at historien på sin vis ikke fanger mig, med fx at forfatteren overforklarer ting ift. ting man som læser godt ved efter den første gang noget er blevet fortalt.

Det kan være karaktererne ikke virker realistiske, så jeg ikke kan mærke hvem de er.

Eller det kan være selve fortællingen der slet ikke formår at fange mig ift. plottet der føles som om det går i alle retninger.

Her til sidst har jeg et par spørgsmål til jer derude:

• Hvordan har du/I det med at lægge en bog fra jer? Bevidst at vælge IKKE at læse en bog færdig, af den ene eller den anden grund?
• Hvad skal der til for at du/I vælger ikke at færdiggøre en bog?
• Kunne du vælge at lægge en bog fra dig, selvom du knuselsker forfatteren og deres tidligere udgivelser?
• Er der bøger du kunne vælge at samle op igen efter x antal tid, selvom du første gang lagde den fra dig pga. et hvis grundlag? Hvorfor?

Det var alt for den her gang.
Jeg vil uden tvivl elske at høre jeres bud på spørgsmålene eller