Dværgenes Krønike #1 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den med endnu en boganmeldelse og denne gang er det "Dværgenes Krønike 1" af Jacob Hedegaard Pedersen der er i centrum. Der er også en "Dværgenes Krønike 2", som jeg tænker at påbegynde efter denne bog. Serien er originalt opdelt i 5 seperate bøger, bestående af 'Dværgene', 'Gudesletten', 'Heksen fra Morg', 'Bjergenes rødder' og 'Den store jordskælvskløft'. De 5 mindre bøger er så blevet genudgivet i 2 samlede bøger.

Titel: Dværgenes Krønike 1
Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 340

De tre dværge Hitch Skiffer, Willfang Koks og Flint Fedt ønsker sig brændende at blive optaget i Dværgeridderordenen. Da de endnu engang forbigås påtager de sig en farfuld mission for at finde den forsvundne opdagelsesrejsende Caspian Koks. De tre dværge må drage ud i Verdenen og møde både venner og fjender på deres vej. "Dværgenes Krønike 1" er tidligere udgivet i tre seperate bind, som 'Dværgene', 'Gudesletten' og 'Heksen fra Morg'.

For at være ærlig, så er det ikke første gang jeg læser den. Eller rettere, så er det ikke første gang jeg læser den første del 'Dværgene'. Jeg skulle i syvende klasse (sammen med resten af klassen) læsen 'Dværgene' i forbindelse med et Fantasy emne vi skulle igennem. Det er dog ca. 12 år siden, så da jeg læste den igen, kunne jeg ikke huske at have læst det før. Det eneste jeg egentlig kunne huske, før jeg begyndte, var at tre dværge skulle ud på eventyr. Den del havde jeg ret i.

Man følger de tre dværge, Hitch, Willfang og Flint der alle tre så brændende gerne vil være en del af Dværgeridderordenen og igen bliver forbigået. Istedet bliver de sendt på en mission om at finde Willfangs fætter, den opdagelsesrejsende Caspian Koks, der ikke er set længe. De tre venner drager afsted, men turen er ikke helt så let som man skulle tro. I den første del (Dværgene) drager de afsted for at finde Caspian Koks, hvor de kommer lidt rundt omkring.

De tre venner møder både røvere, bjergmænd og munke, samt bliver udsat for farer der ikke er lette for dem at hamle op med. Undervejs får de flere rejsefæller, bestående i munken Broder Titzel og røveren Tilde, der slog sig til dem, efter slaget tæt ved slotsruinen. Kirken bliver undersøgt, spøgelser viser sig. Gammel dværg magi bliver brudt og en skat bliver vundet - dog ikke på den måde som de havde forventet, samt de må finde ud af hvem der røver deres karavaner, møder varulve og Willfang der er ekstremt uheldig (og grisk efter skatte), og det at de må bekæmpe en dæmon, samt en heks der forvandler den altid så elskværdige Nilrem.til en krage, som de føler sig nødsaget til at redde.

Jeg har hele vejen igennem nydt at læse "Dværgenes Krønike 1" og glæder mig til at læse 2'eren. Elsker fortællerformen, sproget og ikke mindst alle karaktererne, der alle har hver deres velskrevne personligheder. Fra den griske og kamplystne Willfang, til den nervøse og bange Flint, der sørger for maden. Broder Titzel, der har en del viden, Tilde der finder en ny flok af venner og ikke mindst Hitch, der er lederen af gruppen, selvom han dog hoppede i med begge ben overfor Nilrem på et tidspunkt hvor han skulle have tænkt en vis situation lidt mere igennem - jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg tror på i ved det, når i læser det.

Ingen af dem får muligheden for at ligge på den lade side i ret lang tid ad gangen, da dværgene både har deres mission om at finde Caspian Koks og samtidig kommer på andre eventyrer undervejs, sammen med deres rejsefælder, der også får noget på opleveren. Hvad end der sker for dem, formår de at holde sammen. Hver eneste dag er for dem et nyt eventyr og ingen af dem ved hvad der kommer til at ske.

Jeg er en yderst fantasy elsker, så det her var helt klart en fornøjelse at give sig i kast med en fantasy bog spækket med fantasy væsner til det sidste, selvom det ikke helt er slut endnu. Godt nok har den ikke vækket alt i mig, men den formåede alligevel at vække både glæde og irritation- mest irritation over Nilrem, den altid tilstedeværende troldmand, man ikke helt ved hvor man har.

Den er helt klart et kig værd, hvor gammel eller ung man så end er, for hvis man er vild med fantasy og forskellige overnaturlige væsner, så er den her noget for dig.

XOXO - Rina <3

Dæmondræberen #1: Oprører // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg ved godt det er ved at være en måned siden jeg sidst kom med et indlæg, men nu er jeg tilbage med endnu en boganmeldelse til jer. Endnu en gang en bog jeg har lånt - denne gang fra biblioteket. So here we go.

Titel: Dæmondræberen 1: Oprører
Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
Udgivelses år: 2013
Antal sider: 483

Damn, hvor jeg dog hurtigt faldt for Dominics personlighed. Han er provokerende, rebelsk, sarkastisk på den humoristiske måde, og jeg elsker ham for det. Elsker den måde han fravælger helvede på en måde der ikke går uset hen, og får endda himmelens beskyttelse hen ad vejen for at hjælpe dem, da han er hadet af alle i under etagen, der alle er efter ham. En dusør der kun blev større med tiden, der gør at dæmonerne ville elske at bringe hans hoved på et fad for Lucifers fødder.

En af de ting der fik mig til at falde for bogen i første omgang, er at det er en fantasy bog. Jeg elsker den genre mere end noget andet, hvilket man i sig selv kan se på min bogreol, hvor der er rigeligt med fantasy bøger. Jeg har dog mest af alt fantasy fra udenlandske forfattere, så har i denne tid overtalt mig selv til at finde frem til danske fantasy forfattere, hvor den kære Louise Haiberg blev en af de heldige.

"Oprører" er i den grad en bog for sig selv, idet at den har en mandlig hovedperson for en gangs skyld, med udgangspunkt i det at han er dæmon, hvilket jeg ikke er stødt på så tit. Oveni det er der kampen mellem himmel og helvede, dæmoner og engle som har foregået i årtusinder efter Lucifers fald. Jeg elsker den måde Louise Haiberg formåede at inddrage kampen mellem engle og dæmoner, samt historiske begivenheder, oveni det at kampene gennem verdenshistorien er blevet en del af kampen mellem engle og dæmoner. I hvert fald den måde englene og dæmonerne overtog menneskenes kroppe på jorden.

Kunne dog ikke lade være med at grine lidt af Dominic undervejs, i de situationer han havnede i. Specielt når han havde sine sarkastiske øjeblikke og ikke mindst var provokerende overfor dæmoner han havde travlt med at slippe af med. Jeg mindes endda situationen da han reddede hele tre kvinder fra en flok dæmoner i muskuløse kroppe - uden at han selv nåede at komme ud før dæmonerne fik ham. Jeg elskede sætningen: "Fruen, går jeg ud fra? Jeg vil kalde dig for Yrsa." Jeg kunne ærlig talt ikke lade være med at trække på smilebåndet, og Dominic fortsætter i den samme provokerende facon og med samme attitude gennem resten af bogen, hvilket kun gav mig god grund til at holde af ham. Der er flere situationer jeg kan nævne med Dominic og hans attitude. Elsker at han er sarkastisk, hvilket gør at jeg ikke kan lade være med at holde af ham.

Jeg elsker den måde man følger ham i nutiden og han efterhånden har lært at leve med at være en dæmon på de godes side, samtidig med at man får fortalt hans historie der er gået forud for nutiden. En god omgang det gode mod det onde og det at selv en dæmon er i stand til at forandre sig. Man får virkelig en mulighed for at forstå Dominic og hans fortid.

Samtidig er historien fortalt i et ungdommeligt sprog, der gør at den er let at læse, og let at kunne relatere til ungdommen idag. Louise Haiberg har kun gjort et godt stykke arbejde, og jeg vil med glæde læse de efterfølgende bøger i serien.

XOXO - Rina <3