'Dæmonernes by' af Cassandra Clare // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

'Dæmonernes by' er en bog jeg længe gerne ville læse, men først kom til nu. En bog jeg ikke kan andet end holde af, selvom det tog lidt tid at komme igennem.

Titel: Dæmonernes by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter #1

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2015

Antal sider: 448

I en verden, der på overfladen ligner vores, men som under overfladen gemmer på dæmoner, varulve og vampyrer, har en gruppe skyggejægere svoret at bekæmpe det onde …På et diskotek i New York overværer 15-årige Clary et mord, men hun opdager, at den myrdede så vel som morderne er usynlige for alle andre end hende selv. I løbet af det næste hæsblæsende døgn forsvinder Clarys mor sporløst, og hun selv bliver opsøgt af og må kæmpe mod en rasende og grusom dæmon. Skyggejægeren Jace trækker hende med ind i sin mystiske underverden, hvor Clary må forsøge at finde ud af, hvorfor dæmonerne er ude efter hende – og hvorfor hun er en af de få, som kan se verden, som den virkelig er.

'Dæmonernes by' er for mig en bog, der er fyldt med fantasy. Hele universet omkring den verden Clary bliver introduceret for, er mere end blot hvad øjet ser. Mysterierne og spørgsmål hober sig op undervejs, mens man lige så stille får besvaret nogle af spørgsmålene.

Jeg kan godt li' den måde Cassandra formår at fortælle historien på, med Clary der lidt bliver kastet ind i et helt andet univers end hvad hun er vant til. Samtidig føler man med hende, idet man ser det hele gennem hendes øjne. Følelser, tanker og reaktioner - en helt almindelig teenager, som på flere måder ikke er helt så almindelig alligevel.

Elsker især Clarys personlighed af ikke altid at vide hvad der er bedst for hende selv og hendes stædighed, mens hun kaster sig ud i diverse situationer - uden helt at kende konsekvensen, for at ville redde dem hun holder af. For ikke at tale om hendes indimellem sarkastiske bemærkninger, hvilket jeg ikke kan andet end holde af - specielt overfor Jace, der har lidt af en arrogant attitude, for at holde andre på afstand.

En del af mig kan ikke andet end holde af samspillet imellem dem, og den spirende forelskelse der lider lidt under at en hvis skurk kommer tilbage. Udover det er samspillet mellem Clary og Simon ret sjov at læse, da Clary ikke opfatter Simons åbenlyse forelskelse - for hvordan kan man overse at han mere eller mindre følger i halen på hende, som en sød, lille hundehvalp?

Man bliver alt i alt kastet ind i et univers der er gennemtænkt, velskrevet og beskrevet med en del detaljer, der giver historien det ekstra, for at man kan leve sig ind i universet. Karaktertrækkende ift. f.eks. vampyrer og varulve og deres indbyrdes kamp - man er ikke i tvivl om at Cassandra har taget de klassiske træk med ind og gjort dem genkendelige for enhver. Ligeså vel som beskrivelserne af de forskellige væsner/skabninger også godt fundet på, samt baggrunden for hvad der er ledt op til selve opgøret.

Sproget er flydende, nemt og veltalende, mysterierne omkring universet er lige mig og karaktererne er ikke mindst levende. Relationerne imellem er mindst lige så levende, som karaktererne i sig selv.

Alt i alt giver jeg 'Dæmonernes by' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Dæmondræberen #1: Oprører // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg ved godt det er ved at være en måned siden jeg sidst kom med et indlæg, men nu er jeg tilbage med endnu en boganmeldelse til jer. Endnu en gang en bog jeg har lånt - denne gang fra biblioteket. So here we go.

Titel: Dæmondræberen 1: Oprører
Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
Udgivelses år: 2013
Antal sider: 483

Damn, hvor jeg dog hurtigt faldt for Dominics personlighed. Han er provokerende, rebelsk, sarkastisk på den humoristiske måde, og jeg elsker ham for det. Elsker den måde han fravælger helvede på en måde der ikke går uset hen, og får endda himmelens beskyttelse hen ad vejen for at hjælpe dem, da han er hadet af alle i under etagen, der alle er efter ham. En dusør der kun blev større med tiden, der gør at dæmonerne ville elske at bringe hans hoved på et fad for Lucifers fødder.

En af de ting der fik mig til at falde for bogen i første omgang, er at det er en fantasy bog. Jeg elsker den genre mere end noget andet, hvilket man i sig selv kan se på min bogreol, hvor der er rigeligt med fantasy bøger. Jeg har dog mest af alt fantasy fra udenlandske forfattere, så har i denne tid overtalt mig selv til at finde frem til danske fantasy forfattere, hvor den kære Louise Haiberg blev en af de heldige.

"Oprører" er i den grad en bog for sig selv, idet at den har en mandlig hovedperson for en gangs skyld, med udgangspunkt i det at han er dæmon, hvilket jeg ikke er stødt på så tit. Oveni det er der kampen mellem himmel og helvede, dæmoner og engle som har foregået i årtusinder efter Lucifers fald. Jeg elsker den måde Louise Haiberg formåede at inddrage kampen mellem engle og dæmoner, samt historiske begivenheder, oveni det at kampene gennem verdenshistorien er blevet en del af kampen mellem engle og dæmoner. I hvert fald den måde englene og dæmonerne overtog menneskenes kroppe på jorden.

Kunne dog ikke lade være med at grine lidt af Dominic undervejs, i de situationer han havnede i. Specielt når han havde sine sarkastiske øjeblikke og ikke mindst var provokerende overfor dæmoner han havde travlt med at slippe af med. Jeg mindes endda situationen da han reddede hele tre kvinder fra en flok dæmoner i muskuløse kroppe - uden at han selv nåede at komme ud før dæmonerne fik ham. Jeg elskede sætningen: "Fruen, går jeg ud fra? Jeg vil kalde dig for Yrsa." Jeg kunne ærlig talt ikke lade være med at trække på smilebåndet, og Dominic fortsætter i den samme provokerende facon og med samme attitude gennem resten af bogen, hvilket kun gav mig god grund til at holde af ham. Der er flere situationer jeg kan nævne med Dominic og hans attitude. Elsker at han er sarkastisk, hvilket gør at jeg ikke kan lade være med at holde af ham.

Jeg elsker den måde man følger ham i nutiden og han efterhånden har lært at leve med at være en dæmon på de godes side, samtidig med at man får fortalt hans historie der er gået forud for nutiden. En god omgang det gode mod det onde og det at selv en dæmon er i stand til at forandre sig. Man får virkelig en mulighed for at forstå Dominic og hans fortid.

Samtidig er historien fortalt i et ungdommeligt sprog, der gør at den er let at læse, og let at kunne relatere til ungdommen idag. Louise Haiberg har kun gjort et godt stykke arbejde, og jeg vil med glæde læse de efterfølgende bøger i serien.

XOXO - Rina <3