søndag den 21. februar 2021

'Udvalgt' af Louise Haiberg // Dæmondræberen #2 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Udvalgt
Forfatter: Louise Haiberg
Serie: Dæmondræberen #2
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2014
Antal sider: 416

Mit navn er Benjamin.
Jeg er nephilim … et blandingsbarn. Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig. Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om at få et nogenlunde almindeligt liv. I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu, og minderne har givet mig et mål: Dæmonen Dominic. Hans undergang bliver min frihed.
UDVALGT er andet bind i serien Dæmondræberen – en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.

Det var for mig lidt svært at vide om bogen ville leve op til mine forventninger, eftersom det snart er 4 år siden jeg læste 1'eren. Men jeg kan dog godt huske at Dominic slog benene væk under mig, med hans sarkastiske humor og trang til at havne i fedtefadet på de mest uheldige tidspunkter, hvilket ikke er nogen undtagelse i her.

Jeg nød stadig at følge Dominic og co. i kampen mellem det gode og det onde. Det var svært ikke at blive revet med i handlingen, da en hel del af de ting der sker leder op til noget stort. Handlingen afveksler fint mellem flashbacks fra fortiden og nutidens handling, hvor vi får et overordnet handlingsforløb gennem flere karakterer end blot Dominic, hvilket var rart.
Det gode var at Louise gav en indikation af hvem der er fortælleren i de enkelte kapitler, så vi som læsere ikke skal bruge sindssygt meget energi på at vinde ud af hvem der er vi er inde i hovedet på.

Ligesom sin forgænger kører historiens gang i 2 spor, ift. fortiden og nutiden, hvor vi som læsere får afdækket en del af Dominics historie, der afdækker hvad der gør Dominic til Dominic.
Jeg formåede endda at blive overrasket ift. bestemte elementer fra Dominics fortid, som jeg på ingen måde havde set komme - en del af hans liv, som jeg ikke kan andet en elske. Det gav mig et helt nyt syn på ham som person, og gav et ekstra lag til hans ellers så sarkastiske og oprørske facade.

Samtidig har vi Benjamin der er et blandingsbarn, en nephilim, som har noget af et problem med englebasserne - for slet ikke at nævne en bestemt en af dem, der lidt har det med at være ret påtrængende. Men ærlig talt, hvem ville ikke være gnaven over at blive kastet til side i hans eget 'hjem', så at sige? 

Selvom Benjamin kan være ret snæversynet, ret så vred og manglen på forståelsen for hvad der sker i verden omkring ham og gør ham ret så fokuseret på Dominic, kan det være svært at være vred på ham over det, idet vi undervejs lærer ham at kende, og på den måde forstår hvad det er der sker i hovedet på ham. På den måde giver det en medfølelse fra min side af.

Sproget var dejlig let og behageligt, så vi som læsere fornemmer at historien glider let fremad. Jeg elskede den måde karaktererne snakkede på, og det var let at fornemme hvem der var hvem og deres relation til hinanden.
For slet ikke at nævne at selve handlingen leder op til at der skal ske noget stort i den tredje og sidste bog.

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Håbet i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Håb i mørket Forfatter: Kis Baadsgaard Serie: Mama McGees drenge #2 Forlag: Sweetheart Ink. Udgivet: 2020 Ant...