lørdag den 8. januar 2022

Læsemål for 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Endnu et år er over os. Endnu et år hvor der er ren tavle og alt kan lade sig gøre - så det er vist på sin plads at give sig i kast med at sætte sig nogle mål, som jeg håber på at indfrie det næste års tid. 
Men vigtigst af alt? Så længe jeg har det sjovt, kan alt lade sig gøre og så kan alt andet være lige meget. Dog er det rart at have noget at gå efter.
Om jeg når alt det jeg vil, er ikke til at vide, men det må vi se efterhånden som året går - so let's go!

Mål nr. 1 - Goodreads Reading Challenge

Goodreads Reading Challenge er ret simpel og ligetil. Det er blot et mål for hvor mange bøger en person sætter sig for at læse i løbet af det kommende år, og i år har jeg intet mindre end tænkt mig at:

  • Læse 45 bøger
I 2021 formåede jeg at læse 127 bøger, hvilket er ret vildt ift. jeg aldrig i mit liv havde troet jeg ville få læst hverken 100 bøger eller noget som helst over de 100 på ét enkelt år. Dog er det aldrig til at vide hvordan hverken livet eller mit læsehumør bliver i det kommende år - så vil hellere sætte det lavt og lade mig overraske.

Mål nr. 2 - Færdiggøre mindst 3 serier

Som altid har jeg gang i et hav af serie, og elsker at begynde nye serier generelt. Hvad end det er serier jeg læser for første gang eller serier jeg ynder at genlæse.
Men at få afsluttet serier? Det er ikke altid en prioritet. Ja, jeg er begyndt at holde fokus på at huske at få afsluttet de serier jeg begynder på, men vil stadig gerne opretholde det fokus, så jeg ikke ender med at have alt for mange serier i gang på samme tid. 
At få læst 3 serier færdig er ret overskueligt, mens det kun vil være positivt at få afsluttet flere end det.

Mål nr. 3 - Læse flere engelske bøger

Dette er et mål jeg begyndte på sidste år, da jeg lidt er faldet for også at læse på engelsk - selvom jeg stadig foretrækker at læse på dansk. Dog fik jeg ikke læst så meget på engelsk som håbet i 2021, så jeg håber på det lykkes i 2022 - og har da bestemt også et par titler i tankerne, som jeg gerne vil få læst i det kommende år.

Mål nr. 4 - Deltage i flere Readathons

I løbet af de seneste par år er jeg blevet ret stor fan af readathons. Om det er så 24-timers readathons eller et måned langt readathon, er jeg blevet ret glad for udfordringen og vil gerne formå at deltage i flere i løbet af det næste års tid.
De readathons jeg har deltaget i, i 2021, har været præget af et skønt fællesskab, hvilket er det jeg elsker mest ved det - hvori jeg gerne vil forblive i det fællesskab og udfordre mig selv på en anden måde end hvad jeg kan når jeg blot læser alene.

Mål nr. 5 - Få mindsket min fysiske TBR

Det skal ikke være nogen hemmelighed jeg har en svaghed for at købe bøger, ønske mig bøger og anskaffe mig bøger generelt - uanset måden. Men det er ikke altid jeg får læst alle de bøger jeg får anskaffet mig, indenfor en rimelig periode. Så vil gerne formå at bruge 2022 på at få mindsket så meget af min fysiske TBR som overhovedet muligt. Både ift. bøger anskaffet indenfor det seneste års tid, men også bøger der måske/måske ikke har stået på reolerne i x antal måneder eller år.
På nuværende tidspunkt har jeg 83 ulæste bøger på reolerne, så der er rigeligt at tage fat på. Ikke fordi det er det helt vilde, men vil alligevel gerne komme det til livs.

Mål nr. 6 - Inkluder mere LGBTQIA+ litteratur

Dette er et mål der ikke har nogen specifik krav for hvor mange bøger jeg skal have læst, men mere et mål der skal tænkes over ift. hvad jeg læser. Personligt har jeg ikke altid været super god til at inkludere bøger med LGTBQIA+ elementer i, men det er til gengæld noget jeg vil gøre mere af. Ikke at det skal overskygge de bøger jeg vildt gerne vil læse, men vil blot fokusere på at bøger med disse elementer får en plads i min læsning - både i 2022, såvel som fremadrettet. 
Men 2022 er et godt sted at starte og lad min læsning være mere inkluderende.

-------------------

Det er de mål jeg har mig for 2022. Ret simple, men overskuelige mål at gå efter i løbet af det næste års tid. Hvordan det kommer til at gå, må tiden vise - men det er ret rart at have noget at gå efter og fokusere på.

XOXO - Rina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...