mandag den 7. februar 2022

'Skyggespil' af Julie Midtgaard // Dronningens udvalgte #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Skyggespil
Forfatter: Julie Midtgaard
Serie: Dronningens udvalgte #1
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2021
Antal sider: 343

Alt du gør fra nu, er en del af skyggespillet. Dem du ser omkring dig, er dine værste fjender.
Syttenårige Akela har accepteret dronning Soras tilbud om en plads ved hoffet. Her skal hun gennemføre skyggespillet; en række magiske dueller der afgør de Udvalgtes fremtid. Kun ved at udmærke sig og opnå en plads som dronningens rådgiver kan Akela beskytte sin søster og forhindre at krigen rammer deres by. Desværre er der seks Udvalgte og blot én plads i hofrådet. Mens oprørerne angriber, og bedrageriske skygger dukker op uden for skyggespillet, optrevler Akela den royale slægts hemmeligheder. Men hvem tør hun stole på når alle bekriger hinanden i dronningens spil?

Oh, wow. Sikke en fortælling.
En fortælling der bragte mig længere ind i Luscuro universet end hvad vi kom i 'Sprækken til Luscuro'-serien. Men i stedet for at følge Gry som vi gjorde i førnævnte serie, følger vi søsteren Akela, der er en af Dronningens udvalgte, hvor vi følger hendes færd på slottet. Her følger vi hendes færd igennem en række prøvelser ift. skyggespillet.

Jeg nød at følge Akela, der er en skøn ung kvinde. En der kæmper for hvad hun tror på, alt imens hun forsøger at finde hoved og hale i de mystiske ting der sker på slottet og gennemføre skyggespillet. Jeg blev let suget ind i Akelas tankegang, elskede hendes væremåde, alt imens vi forsøger at finde ud af hvad slottet gemmer på af hemmeligheder.
Jeg elskede at hverken Akela eller jeg vidste hvem vi kunne stole på, som fortællingen skrider frem og det at vi ligeså stille dykker ned i hvad end der gemmer sig under overfladen, for er alt som det ser ud til at være?

'Skyggespillet' er en bog fyldt med spænding, uventede drejninger, uforudsigelige karakterer og det at følge Akelas ageren i de uventede situationer hun bliver kastet ud i.
Det var let at lade sig opsluge af fortællingen, hvor jeg blev revet med fra start til slut,. Jeg elskede at blive taget med rundt på slottet der rummer så mange gange, kroge og utallige gange, hvor alt er så velbeskrevet at jeg næsten troede jeg var der selv.

Julie Midtgaards skrivestil er en fortælling i sig selv. Hun formår at skrive levende, give liv til de enkelte karakterer og universet står klart frem for en. Samtidig forbinder hun med lethed denne bog med 'Sprækken til Luscuro', selvom man med lethed kan læse dem uafhængigt at hinanden.
Jeg nød at følge Akelas tanker, følelser og bekymringer for Gry, hvilket kun gjorde forbindelsen mellem de to serier så naturligt. 

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...