'Drømmene kan ingen tage fra mig' af Nadja Kaagh // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Drømmene kan ingen tage fra mig

Forfatter: Nadja Kaagh

Forlag: People's Press

Serie: -

Udgivet: 2015

Antal sider: 223

Nadja bliver gravid som 17årig og føder sin første søn som 18årig. Forholdet til faren varer kun kortvarigt, hvorefter Nadja bliver alene med sønnen Sebastian. Hverdagen er svær at få til at hænge sammen for den unge mor, der kæmper hårdt med studierne og en stigende træthed, der til sidst tvinger hende fra skolebænken. Det viser sig, at Nadja lider af en sjælden type uhelbredelig leukæmi, der truer med at tage livet fra hende.

Lykkeligvis responderer Nadja meget godt på den nye type kemoterapi, og hun kan langsomt vende tilbage til livet igen. En af drømmene er om hel familie, og det kommer inden for rækkevidde, da hun møder sit livs kærlighed, der trods dystre udsigter holder fast i sin kærlighed til Nadja. De to har et inderligt ønske om at udvide familien, hvilket sker, da Nadja føder Elias, der desværre dør som spæd og bliver deres lille engel i himlen. Allerede et år efter føder Nadja deres anden fælles søn, Sakarias, der i dag er en sund og rask dreng på tre år. Virkeligheden er dog fortsat et liv med kræft for den lille familie, der kæmper benhårdt mod sygdommen hver dag, men finder stor styrke i deres kærlighed til hinanden og til livet.

Jeg må hermed gå til bekendelse og indrømme, at jeg er en af dem der i en del årrække fra dokumentar seriens start, troligt fulgte med i De Unge Mødre, dengang det var på Kanal 4. Jeg nød at følge med i de unge mødres tilværelse, som ja, unge mødre ift. de op- og nedture de lukkede os ind i - deriblandt Nadjas tilværelse som værende ung mor - og med livet som kræftpatient, i form af leukæmi.

Dog har jeg haft bogen stående på reolen i årevis, uden reelt set at få den læst før nu. Trods det at jeg længe har tænkt at få det gjort. Men nøj, for en historie der ligger i Nadjas liv og tilværelse. Ja, jeg husker ganske vist hvad der blev vist i programmet De Unge Mødre, men det er en oplevelse i sig selv at læse Nadjas fortælling med hendes egne ord.

Hun tager en med fra starten af hendes liv, hendes tanker og følelser fra barnsben og videre op gennem teenage årene og ind i voksenlivet. At blive ung mor til hendes skønne dreng, Sebastian og forholdet til hans far. At finde sig til rette i rollen som mor, mens drømmene stadig gerne skal have en chance for at udleves. Det var svært ikke at smile af det gå-på-mod Nadja har til at give sig i kast med sine drømme.

At lære Nadja at kende som andet end 'hende fra De Unge Mødre' - men mere som en sej og viljestærk kvinde, med mod på livet.

Men damn! Så samtidig at få kastet en leukæmi/kræft diagnose ned over sig, efter alverdens sygdom der har tæret på kræfterne, er ingen joke. Det var skisme hård læsning at følge de tanker, følelser og kampe Nadjas liv efterfølgende har bestået i. Sorgen over at få nyheden og det at hun trods sygdommens alvor, formår at finde en livsglæde, der formår at holde hende oppe.

Samtidig at genfinde kærligheden, kampen for at udvide familien og at navigere i alverdens behandlinger, kontroller og ture på sygehuse.

Det er tankevækkende læsning, såvel som inspirende og livsgivende læsning.
Det var på enhver måde en fornøjelse at læse med og få Nadjas historie, fortalt af hende selv. At komme ind på livet af livet som mor, samtidig med kampen mod leukæmi og stadig formå at turde drømme. Turde ville livet, tage kampene og finde vejen frem - trods alverdens modstand.

Om man så kender Nadja fra De Unge Mødre eller ej, så er dette klart en læsning værd.

En skøn læsning om en sej, stærk og inspirerende kvinde, med noget på hjerte. Trods det at en nyhed om sønnen Sebastian tilbage i 2022 skær en del i hjertet ift. hvad læsningen har vist de har været igennem sammen.

XOXO - Rina.