'Lyriderne' af Nanna Foss // Spektrum #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Lyriderne

Forfatter: Nanna Foss

Serie: Spektrum #5

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2025

Antal sider: 904

Alban har det hele: Udseendet, vennerne og de høje karakterer. At være blind føles ikke som en hindring for at leve det gode liv.

Men efter en traumatisk oplevelse begynder facaden at krakelere, og Alban mister grebet om alt det, han plejer at kunne kontrollere. Samtidig er der hemmeligheder skjult i fortiden, som kan ødelægge fremtiden … ikke kun for ham selv. Albans største frygt er, at han ikke kan beskytte dem, han elsker. Men præcis hvor meget er han klar til at ofre for andres skyld?

LYRIDERNE er femte bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Oh boy!

Hvordan formår jeg lige at beskrive en så velskrevet, længe ventet og helt igennem fantastisk bog? For holy moly, hvor har både jeg og så mange andre ventet i ren og skær spænding på Lyriderne, hvor vi kommer ind i hovedet på Alban.

Så for at være 100 % ærlig? Så skuffede forfatteren på INGEN måde! Dette har UDEN TVIVL været hele ventetiden værd!

Lyriderne er uden tvivl en bog fyldt med både ALL THE FREAKING FEELS, mindblowing overraskelser jeg på INGEN måde havde regnet med og alskens op- og nedtur for Alban og gruppen generelt. Jeg formåede både at grine, græde og gispe mig igennem bogen.

Det var en ren fornøjelse at være tilbage hos Alban og resten af tidsrejse gruppen. Om end ikke alt er 100 % rosenrødt, blev jeg revet med ind i Albans perspektiv, hans tanker og følelser, der virker så relaterbart.

Blot den måde han tænker og agerer på, spejler en person, der vægter at have styr på sine ting, være der for dem omkring sig og have kontrol - og glemmer nærmest alt om at passe på sig selv. Hvilket så er knap så let, når alt omkring ham vitterligt krakelerer efter Kvadrantiderne og tiden inden og under Lyriderne.

Den måde forfatteren formår at beskrive alt fra en blind persons perspektiv er eminent udført på en måde, så jeg ikke kunne andet end få en fornemmelse af Albans hverdag og de tanker/handlinger han gør dagligt ift. ikke at have synet - som er en af de ting jeg selv ved jeg nok tager for givet ift. at have evnen til at se.

Undervejs blev man budt på lidt af et mareridt for den lille gruppe, hjerteskærende og søde/sjove øjeblikke.

Både sammen og hver for sig, alt imens de forholder sig til mysteriet om tidsrejser, deres evner og alt det forvirrende der foregår. Alban formår at tage nogle svære valg, tager teten for at guide gruppen gennem hele det hurlumhej de er havnet i, såvel som finde nogle svar et uventet sted.

Samtidig man får perspektivet fra en, man ellers kun havde hørt omtalt som et fjernt minde.

Givetvis får vi nogle svar på diverse spørgsmål undervejs, men nøj, hvor opstår der mindst lige så mange eller endnu flere spørgsmål jeg har brug for svar på efter den her omgang. Men nøj, for en overraskelse man får når visse ting blev gravet frem og en tidsrejse kommer med en uventet drejning ... eller to. Jeg sad måbende tilbage alskens gange, med et forvirret udtryk, uden at vide hvad jeg skulle gøre af mig selv.

For slet ikke at nævne at en hvis scene hen mod slutningen, der VIRKELIG er en af de sødeste og mest corny scener jeg LÆNGE har læst. Men på den mest perfekte måde, jeg ikke kunne andet end ELSKE hele vejen igennem.

Alban, Alban, Alban ... jeg troede virkelig ikke du havde det i dig at gøre netop dét! Ej, men altså, hvor blev jeg helt blød om hjertet. Især efter alt det kaos Alban har været igennem i den her omgang.

'Lyriderne' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina. 

At DNF'e eller ikke at DNF'e - dét er spørgsmålet // Rina Rabler #4 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Ja, titlen lyder måske en anelse Shakespear'ansk, men ikke desto mindre vil jeg gerne lige slå et slag for det med at DNF'e bøger, der er en forkortelse for Did Not Finish - hvilket blot er en betegnelse for de bøger man ikke får læst færdig. Enten bevidst eller måske ubevidst.

For vi er nok en del der er stødt på det med om man skulle lægge en bog fra os, som vi af en eller anden årsag ikke kan få os selv til at færdiggøre. 

Om det så end er på grund af plottet/historien, karaktererne, skrivestilen eller bogen som helhed slet ikke fanger en, som håbet da man gik i gang.

Hvad end grunden er, er det ikke altid nemt at få sig selv til at lægge en bog fra sig.

Det kender jeg kun fra mig selv, der har så usigeligt svært ved at lægge en bog fra mig. For hvad nu hvis den på ét eller andet tidspunkt fanger mig, så jeg bliver revet med resten af vejen? Selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet, men blot det spinkle håb. 

Der er uden tvivl de bøger jeg færdiggør, som jeg uden tvivl burde have lagt fra mig, men pressede mig igennem.

Men hvor meget skal der egentlig til for at jeg lægger en bog fra mig?

En del, åbenbart, eftersom jeg stadig øver mig i at lægge bøger fra mig, der ikke fanger mig. Især når jeg læser af lyst og endda bruger min fritid på det. Så jeg vil helst læse en bog der fanger mig, da jeg ikke har lyst til at ædelægge min læselyst ved at forblive ved en bog, bare for at kunne sige jeg har læst den.

Det kan sagtens pine mig at skulle tænke på at fravælge en bog, selvom alt i mig skriger på jeg burde gøre det, når en lille del af mig SÅ gerne vil se hvor historien fører hen. Se om den tilfældigvis bliver bedre eller om den bare slet ikke fanger mig ... selv når sidste side er vendt!

Men for at være ærlig kan det være at historien på sin vis ikke fanger mig, med fx at forfatteren overforklarer ting ift. ting man som læser godt ved efter den første gang noget er blevet fortalt.

Det kan være karaktererne ikke virker realistiske, så jeg ikke kan mærke hvem de er.

Eller det kan være selve fortællingen der slet ikke formår at fange mig ift. plottet der føles som om det går i alle retninger.

Her til sidst har jeg et par spørgsmål til jer derude:

• Hvordan har du/I det med at lægge en bog fra jer? Bevidst at vælge IKKE at læse en bog færdig, af den ene eller den anden grund?
• Hvad skal der til for at du/I vælger ikke at færdiggøre en bog?
• Kunne du vælge at lægge en bog fra dig, selvom du knuselsker forfatteren og deres tidligere udgivelser?
• Er der bøger du kunne vælge at samle op igen efter x antal tid, selvom du første gang lagde den fra dig pga. et hvis grundlag? Hvorfor?

Det var alt for den her gang.
Jeg vil uden tvivl elske at høre jeres bud på spørgsmålene eller

'Sascha' af Sofie M. Rodamn // Lejlighed 13B #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Sascha

Forfatter: Sofie M. Rodam

Serie: Lejlighed 13B

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2024

Antal sider: 270

Sasha har mange ting at være taknemmelig for: Sine forældre. Sine venner. Den nye lejlighed med tre fantastiske roomies. Og Oliver – Sashas kæreste siden gymnasiet. Men Oliver bryder sig ikke om, at Sasha er flyttet i lejlighed uden ham. Han bryder sig heller ikke altid om Sashas tøj, meninger, arbejde eller venner …

Midt i en krævende start på voksenlivet, hvor Sasha skal balancere roomies, økonomi, kæresteproblemer og dans, møder hun Josephine, der har den smukkeste latter, Sasha nogensinde har hørt, og som hun vil gøre hvad som helst for at høre igen. Måske kan voksenlivet blive en helt ny begyndelse for Sasha – hvis bare hun tør gribe den.

Holy moly, for noget af en skøn, medrivende og velskrevet fortælling om skønneste Sasha.

Jeg kunne ikke andet end elske Sashas fortælling, for hendes tanker, følelser og nye eventyr ift. at flytte hjemmefra for første gang.

Allerede fra starten af blev jeg revet med af Sasha og hendes personlighed.
Ikke mindst det at hun har afsluttet gymnasiet og flytter hjemmefra, med dertilhørende tanker. Jeg lod mig rive med hele vejen igennem ift. alle de ting hun oplever i at bo i en ny lejlighed, sammen med tre andre skønne piger der også har afsluttet gymnasiet.

Det var svært ikke at lade sig rive med af det venskab de tre piger danner, det sammenhold de har ift. at bo sammen og især deres støtte ift. Sasha og hendes kæreste. Det skønne roomieskab de danner, relationerne til hinanden og de er der for hinanden.

For slet ikke at nævne venskabet til Aurora og drengene, der er der for hende, selvom de ikke nødvendigvis er enige med alle hendes valg - og venskabet Sasha danner til en kollega, der 

Samtidig var det virkelig svært at forholde sig til Sashas kæreste, der ikke ligefrem er en let situation. Allerede fra starten af virker han en anelse off for mit vedkommende og undervejs bliver han mere og mere en person jeg ikke ønskede for Sasha.

Der er op- og nedture undervejs. På godt og ondt.

Sasha formår at udvikle sig undervejs, finde sin egen vej i en tid hvor hun lærer at stå på egne ben og lærer sig selv at kende på en helt ny måde, som hun ikke havde set komme. For nøj, hvor var det skønt at se Sasha udvikle sig til en der tør vise sig selv på en helt ny måde og give slip på dét hun troede var ment til at vare for altid.

Forfatterens måde at skrive på er så dejligt velfortalt, på en måde så man mærker karaktererne, deres måde at være på og man føler med dem undervejs - især ift. de ting Sasha gennemgår undervejs og de tanker og følelser hun gennemlever. Man er ikke i tvivl om at forfatteren har kredset om sine karakterer og fortællingen som helhed.

Jeg blev i hvert fald revet med af Sasha og heppede på hende som person. 

Kan uden tvivl kun glæde mig til fortsættelsen og lære de andre roomies langt bedre at kende.

'Lejlighed 13B - Sasha' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Januar wrap up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Holy moly!

Hvordan kan årets første måned allerede være forbi? Året er da først lige startet. Men hey? Januar måned har været fyldt med et par gode læseoplevelser, som jeg har nydt hver især. 

Foruden at ha' fået læst en god stak bøger, der på hver deres måde har givet mig en skøn tid i deres selskab, har januar også budt på arbejde efter en god juleferie, skrivning og et Guldbryllup - dog ikke mig, men for nogen i familien.

----------------------

Først og fremmest har jeg på min egen rolige facon deltaget i #SpektrumReadalong, som for mit vedkommende er en genlæsning af de første 4 Spektrum bøger af Nanna Foss - mest af alt for at have handlingen genopfrisket til når Lyriderne (Spektrum #5) udkom d. 31. januar 2025.

Jeg er uden tvivl SÅ klar til at komme ind i hovedet på skønneste Alban og se hvor han og resten af tidsrejsebanden ender, alt imens vi får det fra hans perspektiv.

---------------------

'Kald mig Bluebird' af Kristina L. Aagaard og 'Bogbringeren' af Carsten Henn er to bøger jeg havde fået anbefalet af to venner på Instagram ifbm. '12 bøger anbefalet af 12 venner'-challenge. To bøger jeg blev positivt overrasket af, som jeg heldigvis godt kunne li' - selvom det ikke er nogen bøger jeg nødvendigvis selv ville have valgt.

I januar måned fik jeg læst intet mindre end 8 bøger, hvoraf de 7 af dem er lydbøger og én enkel var en fysisk bog - men de var alle på hver deres måde en skøn læseoplevelse hver især. Foruden den ene bog jeg stadig har i gang, som skal lyttes færdig i februar måned.

Læste bøger i januar:

• Kald mig Bluebird af Kristina L. Aagaard
• Bogbringeren af Carsten Henn
• #Challenge af Ninna Nygaard
• Sasha (Lejlighed 13B #1) af Sofie M. Rodam
• Geminiderne (Spektrum #2) af Nanna Foss
• Ursiderne (Spektrum #3) af Nanna Foss
• Kvadrantiderne (Spektrum #4) af Nanna Foss
• You made a fool of death with your beauty af Akwaeke Emezi

Igangværende bøger:

• Urværks-englen (Djævelske mekanismer #1) af Cassandra Clare

Derudover har jeg dog ikke nogen TBR for februar, andet end Lyriderne af Nanna Foss - en bog jeg (& mange andre) har glædet mig til i usigeligt lang tid.

For holy moly, jeg glæder mig til at læse videre i Spektrum serien og komme ind i hovedet på skønneste ALBAN!

--------------------

Foruden der er nogle spændende læseoplevelser i vente, har jeg oveni købet også fødselsdag d. 5. februar. Dog holder jeg først lidt fødselsdags hygge for familien om lørdagen d. 8. februar ... så der er lidt at glæde sig til.

Hvad februar ellers har at byde på, må tiden jo vise.

Håber i hvert fald alle jer derude får en skøn februar månde.

XOXO - Rina.