Hey kære læsere <3
Først og fremmest, glædelig påske & håber I nyder ferie dagene.
Forfatter: Victoria Aveyard
Serie: Rød Dronning #1
Orig. Titel: Red Queen
Orig. Titel: Red Queen
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2015
Antal sider: 396
Blodets farve – dét er den virkelige forskel mellem Sølvere og Røde. Denne enkle forskel gør på en eller anden måde dem stærkere, klogere og bedre end os. Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund – den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber. Mare overlever ved at stjæle, hvad hun kan komme i nærheden af. En dag ender hun ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt, for Mare har rødt blod i årene. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand, tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne. Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle.
Må ærligt sige at selve grund ideen omkring historien minder om henholdsvis 'The Hunger Games' blandet lidt med 'The Selection' og 'Game of Thrones', ift. at Mare Barrow er født og opvokset i et samfund med klasseskel ift. de Røde og Sølvere, og lander iblandt adelige og skal lære hvordan man er en prinsesse og i et magt spil uden lige. Men heldigvis på en god måde. Selvom plottet minder om andre dystopiske fortællinger, går den alligevel sin egen vej.
Der er spænding, intriger og magt, i en fortælling omkring undertrykkelse, forskellen mellem Røde og Sølvere, kærlighed og spillet omkring magt. For hvem kan man egentlig stole på i sidste ende? Det havde jeg svært ved at greje undervejs, mens jeg drog igennem fortællingen sammen med Mare, der skulle finde rundt i en hel ny verden af nyfundne kræfter, intrigerne iblandt familierne og ikke mindst hvem der var på de godes side - samtidig med hendes foragt for hvordan samfundet er opbygget.
Ift. karaktererne er de alle både velbeskrevet og føles levende undervejs. Specielt Mare er en person der kæmper for det hun tror på, har ben i næsen og lader sig næppe kue - selvom der er situationer, hvor hun må tænke sig om en ekstra gang, da hun undervejs bliver stillet overfor beslutninger, der vise et mere nuanceret billede af hvem hun er. Lige så vel som det at de alle gennemgår en udvikling ift. historiens gang.
Hele universet er godt opbygget, velbeskrevet og man får en god fornemmelse af hvordan det hele fungerer - lige så vel som der er plot twists undervejs, der giver en fornemmelse af aldrig at vide sig sikker på hvordan det hele kommer til at gå. På samme måde fungerer sætningen "Alle kan forråde alle" som et gennemtrængende tema, for de forråder alle hinanden på en eller anden måde.
Slutningen gav samtidig en god overgang til det videre forløb, ift. de efterfølgende bøger. Specielt det med at jeg ikke kunne finde ud af om jeg var enten Team Cal eller Team Maven undervejs, men slutningen gav i hvert fald splinter ift. hvem af dem jeg IKKE vil heppe på i det videre forløb.
Alt i alt giver jeg Rød Dronning 5 ud af 5 stjerner, for den velbeskrevede verden, karakterer og den fængende fornemmelse af at ville læse videre i serien. Så hvis du kan li' 'The Hunger Games', 'The Selection' og/eller 'Game of Thrones', kan jeg kun anbefale at du giver 'Rød Dronning' en chance.
XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:
Send en kommentar