søndag den 16. juni 2019

'Kampen' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Ny uge & med en ny anmeldelse. Denne gang er det anden bog i 'The Vampire Diaries' serien af L. J. Smith.

Titel: Kampen 
Forfatter: L. J. Smith
Serie: The Vampire Diaries 
Forlag: Tellerup 
Udgivet: 2010
Antal sider: 253

Damon er fast besluttet på at gøre Elena til sin Mørkets Dronning og er parat til at dræbe sin bror for at opnå hvad han ønsker.
Stefan. I sit desperate håb om at få kræfter nok til at udslette Damon, giver han efter sin lyst til menneskeblod.
Elena føler sig hjælpeløst tiltrukket af begge brødre og ved at hendes valg vil afgøre deres skæbne.

Kampen fortsætter der hvor sin forgænger slap, hvori man følger mystikken over hvem det mon er der har begået mordet på Mr. Tanner. Må samtidig være ærligt og sige at Kampen er bedre end sin forgænger, idet den er mere handlingspræget ift. kampen mellem de to brødre - Stefan og Damon - der begge vil gøre hvad end der skal til for at få Elena.

Især Damon går all in for netop at få fat i Elena, mens Stefan gør hvad han kan for at beskytte hende. Hemmeligheder præger samtidig også forholdet mellem Elena og Stefan - idet hun gerne vil beskytte ham fra at blive afsløret for hvad han er. Ikke mindst er der stadig kampen mellem de to brødre, som bliver mere udspillet i denne bog - for hvem er det der får overtaget ift. Elena?

Jeg er mere end begejstret for denne bog, da jeg følte jeg blev hevet mere ind i universet end før. Der sker så mange ting, samtidig med at jeg får en bedre fornemmelse af karaktererne, relationerne imellem og mysteriet omkring Mr. Tanners død og hvem det er der har stjålet Elenas dagbog. Ikke mindst ift. teenage tankerne, der stadig udspiller sig i Fell's Church.

Samtidig elsker jeg at følge Elena i sin forvandling fra at være en selvcentreret teenager, til at være mere ligeglad ift. andres mening og forholder sig mere til hvordan hendes nærmeste har det. Hele atmosfæren omkring Elena bliver mere nede på jorden, fordi hun netop tager et par skridt væk fra at være populær til at være en bedre person - ligeså vel som hendes tiltrækning til både Stefan og Damon.

Kan kun sige at jeg er spændt på fortsættelsen af serien, for at se hvor det fører hen.
Alt i alt giver jeg 'Kampen' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...