søndag den 2. juni 2019

'Meget gode liv' af J. K. Rowling // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en anmeldelse er på banen, og denne gang er det ikke mindre end J. K. Rowlings inspirerende dimissions tale 'Meget gode liv'.

Titel: Meget gode liv
Forfatter: J. K. Rowling
Org. titel: Very good lives
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2018
Antal sider: 76

Vi behøver ikke magi for at ændre verden;
Vi bærer allerede al den kraft, vi har brug for, inden i os selv.

J. K. Rowling var i 2008 årets taler til dimittenderne på Harvard University. En tale der både er inspirerende, smuk og taler direkte til den del af os alle mht. drømmen om at få det bedste ud af det liv vi har.

En tale der kommer ind på to emner, der ligger hende meget på sinde - nemlig fordelene ved at fejle og fantasiens store betydning. Talen giver en inspiration til at det er okay at fejle, for derefter at rejse sig op og bruge fantasien til netop at forestille sig en bedre fremtid end der hvor man er.

Det er en tale der inspirerer en til at forfølge sine drømme, ligesom hun selv gjorde ift. hendes egne skriverier - hvilket hun undervejs understreger med egne erfaringer, f.eks. at skulle forholde sig til sine forældres og egne forventninger af hvad hun skulle få ud af livet. For hverken andre eller hende selv havde forestillet sig at hun ville få så stor succes med at skrive, som hun netop fik.

"Det, jeg frygtede mest, da jeg var på jeres alder, var ikke at blive fattig, det var at fejle." - J. K. Rowling. 

J. K. Rowling kan noget med ord, der rammer en og taler til en - hvilket hun har bevist med den succes hun har, med netop 'Harry Potter' universet og denne tale. Hun giver en mod på ikke at give op. For hvis vi ikke lader fantasien komme os til gode, formår vi ikke at bryde ud af boksen og ændre på det der ikke fungerer til noget bedre. Fantasien giver os netop mulighed for at forestille os en bedre fremtid, et bedre liv og en vej ud af fattigdom og en negativ spiral.

"Vi behøver ikke magi for at ændre verden; vi bærer allerede al den kraft, vi har brug for, inden i os selv."

Det jeg elsker ved netop denne tale, er at J. K. Rowling giver et indblik i hendes eget liv, og hvordan hun selv er overkommet det at fejle, trængslen ift. fattigdom og vejen op derfra.

Først og fremmest er bogen ikke ret lang og lige til at overskue at komme igennem, idet det er en tale og derved en platform der i sig selv ikke skal være så vildt lang - og det at der ikke står så meget på siderne, gør at den er let at læse.

Dernæst er der illustrationer undervejs der giver bogen ekstra liv og det ekstra touch. En ting der for mig gør bogen lidt ekstra hyggelig at læse, idet der ikke kun er tekst - men også lidt ekstra liv (tegninger) der får det i talen til at stå mere ud.
"Som en historie, således er også livet: Det er ikke, hvor langt det er, men hvor godt det er, der betyder noget."

Alt i alt er det en skøn tale, som rører en.
Den får 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...