søndag den 23. juni 2019

'Raseriet' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #3 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Tredje bind af 'The Vampire Diaries' er nu klar til en anmeldelse, so let's get going.

Titel: Raseriet
Forfatter: L. J. Smith
Serie: The Vampire Diaries #3
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2010
Antal sider: 244

Stefan er tynget af skyldfølelse over at have mistet Elena og søger nu efter at slutte fred med sin bror Damon - koste hvad det vil.
Damon må sætte sit had til side for sammen med Stefan at møde en fælles fjende.
Elena må lære at beherske sine nye instinkter inden det er for sent.

Endnu engang formår L. J. Smith at føre en med ind i den verden af det overnaturlige, der så fint bliver beskrevet via Elena, Stefan og Damon. Elena er nu af samme skabning som de to brødre, hvilket ikke ligefrem huer Stefan, som klandrer Damon for det. Men der er dog større og stærkere kraft der forårsager de mystiske hændelser - inkl. Elenas død og opstandelse til vampyrlivet. De må alle stå sammen om at bekæmpe den ukendte kraft, som dog ikke er så ukendt endda.

'Raseriet' giver endnu en gang et godt indblik i den overnaturlige verden, samtidig med at man følger Elenas forvandling fra menneske til vampyr. Derved netop at få en forståelse for hvad det vil sige at blive til en vampyr, med fornyede instinkter, sulten og de forøgede sanser der spiller ind. For hvordan håndterer man livet som vampyr og hvem kan man stole på, ift. at vise sig som levende død?

Historien giver den fornødne spænding, ift. beskyldningerne mellem Stefan og Damon, de mystiske ting der sker i Fell's Church og leder en videre til hvad (eller rettere hvem) det er der forårsager det - hvilket leder en videre til Katherine, der efter sigende skulle være død, men så ikke er det.

Samtidig ser vi nye sider af Damon, der giver mere af sig selv til trods for den hårde facade. Ikke nok med det, træder flere karakterer i kraft på en ny måde, og giver en god grobund for det videre forløb.

Må dog nok sige at allerede nu er forskellen mellem bøgerne og TV-serien ret så tydelig, idet der kun skulle 2 bøger til før Elena endte som vampyr ift. den tid der gik i TV-serien. Det gør mig heller ikke spor, da det for mig er ret sjovt at se hvilke forskelle der er imellem de to ting, og de forandringer producerne har valgt at foretage.

Til trods for de nævnte ting, har jeg valgt at give den 3.5 ud af 5 stjerner.
Den gav en god fornemmelse for hvad end serien ellers har at byde på.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...