'Mellem træernes grene' af Eva Munk // Anmeldelse

 Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Tusind tak til dem for at stille bogen til rådighed. Alle meninger er dog mine egne.

Billedet er mit eget!

Titel: Mellem træernes grene
Forfatter: Eva Munk
Serie: -
Forlag: Calibat 
Udgivelsesår: 2020
Antal sider: 132

Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede det sig. Fnug for fnug. Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao. Det var før. Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.
Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven. Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen. Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig. Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden …
Mellem træernes grene er en fortælling om sorg og identitet, familie og skoven. Om hvordan sorgen langsomt forvandler sig til grene, hvis man ikke tackler den. Grene, der fletter sig ind i tiden og lader den gå i stå.

Hvis jeg ikke vidste at det her var Evas debutroman, I would've been fooled.
Eva har bestemt en sans for ord og det at skabe en historie, der drager en ind på en måde hvorpå man føler med karaktererne, historien og den magiske stemning hun så fint har formuleret ind i historien. Ikke mindst den måde Eva har formået at lade den magiske realisme overvælde historien på en skøn måde.

Amanda og Mathias har et helt specielt søskendeforhold, hvori de passer på hinanden, er der for hinanden og er hinandens bedste venner. Så det at den ene en dag er væk, giver den anden en mangel på noget vigtigt - og det at skulle finde sig selv på ny!

Jeg nød virkelig at følge perspektivet fra både Amanda og Mathias i hver deres del af bogen. At se synsvinklen skifte fra Amanda der skulle takle sorgen over at have mistet den eneste ven i hendes liv, med en mor der ikke taklede sorgen på samme måde som hende selv - til Mathias der på sin vis vidste hvad fremtiden ville bringe, med de tanker han tumlede med.
Det gav et godt perspektiv på hvordan sorgen overtager en, hvis den ikke bearbejdes. Specielt forskellen mellem hvordan Amanda takler det vs morens reaktion på sorgen. De reagerer forskelligt, gennemgår det forskelligt, men formår at finde et fælles standpunkt til sidst.

Jeg kunne specielt godt li' den del hvor Amanda går ind i skoven, hvori hun oplever mørket der omringer hende og træernes grene der griber fat i hende - det illustrerer på magisk vis hvordan sorgen kan manifesterer sig, hvis man ikke håndterer den, men blot lader den opsluge en.

Mathias, Mathias, Mathias - jeg kunne ikke andet end få et lille sug i maven ved at følge dig, dine tanker og de små hints til det du kæmpede med. Specielt ift. en hvis skikkelse i baggrunden, der gjorde din del lidt mere følelsesladet.

Og kan vi lige snakke om illustrationerne, der er lavet af dygtige Lykke Bianca?
De supplerede bestemt historien så godt, at de gav et ekstra lag til historien. Jeg kunne ikke andet end nyde illustrationerne undervejs, som lige så fint gav liv til de ting man forestillede sig via ordene.

Alt i alt får bogen 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.