Hey kære læsere
Titel: Som stjerner på himlen
Forfatter: Jennifer Niven
Serie: -
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 400
Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.
Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død. Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem. Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.
"Som stjerner på himlen" er en hjerteskærende, rå og bund-ærlig kærlighedshistorie om to unge, der finder hinanden, mens de begge balancerer på kanten.
Det var for mig en rigtig fin historie, om Finch og Viola der på en måde er gode for hinanden - selvom slutningen var ret så trist. Den ungdommelige kærlighed gav mig et smil på læben - de to modsætninger der lidt efter lidt falder for hinanden.
På den ene side er der Viola der gemmer sig lidt fra andre og fokuserer for meget på fremtiden, samt ikke kan vente med at slippe væk fra den lille by og sorgen over at have mistet sin søster. På den anden side er der Finch der for mig var lidt for fokuseret på døden, de mørke huller han lidt har det med at lade sig opsluge af og finde sig selv i hvem end det er han forsøger at være.
Jeg nød at Viola og Finch var gode for hinanden på en måde, hvor Finch formåede at huske Viola på at leve i nuet, huske at trække vejret og fokusere på hvad der sker her og nu, mens hun gav ham et perspektiv på hvad det vil sige at have en man holder af - mere end familiens trygge sted.
Jeg nød bestemt at følge dem begge på deres lille eventyr, med at opleve diverse steder ift. en skoleopgave. Specielt det med at de efterlod en form for aftryk de steder de oplevede.
Forfatteren formår rigtig fint at give et perspektiv på det mørke de unge kan tumle med, tankerne der kan opsluge en og søgen efter ens identitet.
Dog følte jeg lidt der var en underliggende fokus på en afmagt/mørke ingen af dem helt kunne placere - specielt Finch.Såvel det at de voksne havde lidt travlt med at sætte mærkater på de unge, og forældrene virkede lidt for overbærende eller uengagerede.
Det irriterede mig at de voksne, såvel som kammeraterne, knap nok lagde mærke til Finchs forsvindingsnumre - ikke andet end: "Det sådan noget han gør nogle gange. Han vender tilbage." Like, ser I dog ikke hans råb om hjælp?
Slutningen virker måske ret så åbent ift. hvordan det ender med Finch og hans skæbne. Hvordan skete det? Ulykke eller selvforskyldt? Ville ønske jeg som læser havde fået svar på hvad der skete med ham, men samtidig giver det læseren mulighed for selv at tænke over situationen ift. hvad vi har fået at vide gennem resten af historien.
Lige så vel som for Viola, der fik mere mod på livet end i begyndelsen og engagerer sig mere i sine omgivelser, hvilket var rart at se. Det var rart at se hun gav en ny begyndelse en chance, til trods for de ting hun har gennemgået.
Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar