lørdag den 22. juni 2024

'Den forsvundne bror' af Andreas Boeskov // Skyggedetektiverne Sag #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget - tusind tak for bogen.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Den forsvundne bror
Forfatter: Andreas Boeskov
Serie: Skyggedetektiverne Sag #1
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2024
Antal sider: 186

I bogen følger vi Billie, hvis bror pludselig forsvinder. Da hendes far mystisk nok er uvillig til at deltage i opklaringen af forsvindingen, får hun hjælp af tre politinørdede børn, som har overraskende gode kilder på politigården. Dog roder de fire venner sig ud i en langt farligere situation end de havde forventet, når et lig dukker op. Spørgsmålet for Billie og hendes venner er, hvor langt man tør gå, når man vil redde en, man holder af.
Andreas Boeskov debuterede med et brag i 2022 med fantasyserien De glemte vogtere, som vandt prisen for Årets Fantasydebut, samt en Orlapris i 2023 for 'Fantasy'.
Skyggedetektiverne er hans bud på en moderne krimiserie for børn.

Holy moly, for en skøn, sjov og medrivende fortælling.
Selvom dette er en bog henvendt til børn/unge, er dette en bog jeg ikke kunne andet end holde af og lade mig rive med af undervejs - især når det er Andreas Boeskov, der endnu en gang formår at tage en med på lidt af et eventyr.

Denne gang er det en krimi for det yngre publikum, som forfatteren har kastet sig ud i - endda med 4 skønne børn, som hovedpersoner. Tre af ungerne er selverklærede detektiver, der hjælper deres far i en ny sag - og bliver nødsaget til at tage søsteren med i deres efterforskning af den forsvundne bror.
Jeg blev uden tvivl revet med af handlingen undervejs og nød at følge de fire unger i deres måde at løse sagen - og nøj, det var ikke ligefrem en let sag at skulle finde hoved og hale i.

Jeg kunne ikke andet end holde af de fire skønne unger i deres færd med at løse sagen. Man lærte dem lige så stille at kende undervejs, hvor de kommer vidt omkring ift. at følge sporene der skal lede dem til opklaringen. Jeg var uden tvivl rigtig godt underholdt undervejs, ift. følelsen af at have hjertet siddende oppe i halsen for at finde ud af hvad der sker og se hvem der stod bag.

Jeg formåede endda at blive overrasket et par gange undervejs.
For jo længere ind i sagen de kom og fulgte sporene ift. sagen, jo flere ting formåede de at opdage - selvom jeg ikke havde set det komme hvem der egentlig stod bag forsvindingen af Billies bror. Der var det noget af en overraskelse.

Sproget er dejlig let at forholde sig til, da der er dejlig let, flydende og ligetil, ift. selve målgruppen - som klart er til børn og unge, der gerne vil give sig i kast med en krimi. Historien er fyldt med spænding, humor og skønne karakterer, der hver især formår at stå klart frem for en.
Elsker at de fire unge er så forskellige og har hver deres ting at byde ind med ift. at løse sagen. Der er plads til det nørdede, de handlekraftige og de har hver deres styrker og svagheder - hvilket gør at de komplimenterer hinanden på bedste vis.

Så hvis du har brug for en hyggelig, skøn krimi for børn/unge? Så er denne første bog i serien om Skyggedetektiverne helt klart en varm anbefaling herfra.

'Den forsvundne bror' for alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 16. juni 2024

'Troen i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGee #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Troen i mørket
Forfatter: Kis Baadsgaard
Serie: Mama McGee #4
Forlag: Sweetheart Ink.
Udgivet: 2021
Antal sider: 440

Hun er i en blindgyde. Han er vred på verden. En tilfældighed bringer dem sammen.
Alt er pine, og han overvejer at flytte langt væk fra Viborg. Whiskyen er en trøst i nogle timer, men bestemt ikke dagen derpå. Det eneste lyspunkt er hunden Coop. Intet bliver bedre af, at han en dag ser hende blive overfaldet. Gentlemanden i ham får ham til at gå imellem og hjælpe, men for hvilken pris? Hun er fanget i et net af angst og selvlede. Hun tror, at hun ikke er som andre kvinder. Manden i hendes liv er ikke den, han udgav sig for. Problemerne hober sig op. Det sidste, hun har brug for, er endnu en dominerende mand.
Da de mødes, vender fortiden tilbage, og gnisterne springer. Måske kan håbet komme tilbage i deres liv igen. Men kan hun undslippe stalkeren?

Holy moly, for en skøn og medrivende fortælling, hvor vi endnu en gang kommer ind under huden på endnu en af den skønne mænd i Mama McGees skønne flok.

Jeg formåede igen at blive revet med ind i en skøn fortælling!
Denne gang? Så er det Tristan der står for skud og nøj, jeg kunne ikke andet end - også - at holde af ham. Jeg nød at følge Tristan og hans færd i at møde KVINDEN, der sniger sig ind under huden på ham - og det var svært ikke at lade sig rive med af den relation de danner undervejs.

Det at historien skiftevis bliver fortalt fra to synsvinkler, er helt perfekt. Forfatteren måde at indkorporere begge karakterer på bedste vis ift. deres personligheder, fortællinger og lader dem komme tæt på hinanden. 
Man fornemmer deres udfordringer, indre kampe, usikkerheder ift. hinanden og introduktion til nye ting - særligt ift. Tristans særinteresser, som han på den skønneste vis introducerer hende for. Man formår virkelig at komme ind under huden på dem.

Selv i samspil med familien McGee, er det svært ikke at lade sig rive med. Jeg nød som altid at være i godt selskab med den sammenblandede familie, der er en ret så skøn en af slagsen. Ikke at jeg ville bytte min familie for noget, men hvad skal der til for en lille bid af at være en del af denne?
En familie jeg uanset hvad gerne ville møde i virkeligheden.

Forfatteren og hendes skrivestil er en sand fornøjelse.
En skrivestil der er indlevende, beskrivende og gør jeg som læser følte jeg var en del af fortællingen, i godt selskab med Tristan og co, Selvom de mere intime scener fik mig til at smågrine, så nød jeg at være i godt selskab med dem.

'Troen i mørket' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 8. juni 2024

'For i dag er jeg uden dig' af Josephine N. B. Valentin // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: For i dag er jeg uden dig
Forfatter: Josephine N. B. Valentin
Serie: -
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2024
Antal sider: 404

”Hvis Elise bare sådan kan smitte af på mig ved, at vi sidder sammen,” siger jeg og skubber min tallerken ind på bordet og rejser mig. ”Så smitter jeg sgu nok også af på hende. Næste gang får hun 7.”
”Ha ha, du er så moden,” siger snart 7-tals-pigen samtidig med, at mor siger: ”Så dum er Elise ikke.”
Jeg stivner. Der var det, direkte ud af hendes mund. Så dum er Elise ikke … men det er du. Jeg ved godt, det er det, hun tænker. At det er, hvad hun mener om mig. Jeg ved det godt. Alligevel gør det virkelig ondt.
Gemt i skabet under læssevis af tøj ligger Rinas eneste beviser på, at hun er god til noget. Desværre har guld i løb ingen værdi for hendes mor. Faktisk ville Rina være meget bedre, hvis hun blev som sin søster. Gode karakterer. Frivilligt arbejde. Musikalsk vidunderbarn. At kunne løbe, bage kage og feste er spild af tid. I hvert fald ifølge Rinas mor. For Rina er gymnasiet blevet et maraton af forventninger, hun ikke kan løbe fra. Hun kan dog løbe lige ind i et par grå øjne, der beder hende tage ansvar for sig selv og sit liv. Men hvordan fuck gør man lige det?

Holy moly, for en skøn, medrivende og fængslende fortælling.
Rina, min skønne ven - jeg kunne ikke andet end holde af dig, dit væsen og alt hvad du er. For uanset hvor meget du kom igennem, heppede jeg på dig hele vejen.

'For i dag er jeg uden dig' er 100 % en bog der fangede mig fra start til slut. Jeg faldt pladask for Rina fra starten af, trods det at hun helt sikkert har sine ting at kæmpe med. Alverdens forventninger fra både sig selv og sine omgivelser. Aldrig rigtig at føle sig 'god nok' - især ift. sin søster Elise, der i deres forældres øjne er 'perfekt'.

Men nøj, hvor kunne jeg ikke andet end føle med Rina, der blot gerne vil være ligeså værdsat som Elise - mens alt forældrene går op i er gode karakterer. Samtidig med de turbulente relationer til veninderne i gymnasiet, der ikke virker gode på nogen måde.

Men hey? Elsker at Rina til gengæld har den skønneste relation til sin mormor, hvor hun kan være sig selv. Der er ikke andre forventninger end Rina bare er sig selv og formår at skinne i sin passion til at bage kager. Fik seriøst verdens største lyst til at bage nogle af de ting Rina bager. Så det var ret sønderrivende at opleve selv den relation vendes på hovedet, da mormor tager en beslutning der vender op og ned på alt for Rina.

Følte helt klart med Rina og blev da revet med af hendes tanker og følelser. Især da hun løber ind i en hvis Lukas, der på så mange måder vender op og ned på hendes verden - stiller nogle anderledes krav til hende end forældrene. Krav der for hende giver bedre mening, ift. ansvaret over sig selv og sit eget liv hun virkelig har brug for.
Selvom deres venskab på nogle punkter godt kan virke en anelse mærkværdigt, nød jeg at se dem interagere og se hvordan Lukas tør udfordre Rina i sit syn på livet, sig selv og ville mere end der hvor hun er, da de mødes. At turde stille krav til sig selv.

Det var fedt at se den udvikling hun kommer igennem, samtidig med hun stadig kæmper med sig selv undervejs. Samtidig var det fedt at se Rina på en måde finde sig selv i de venskaber hun finder undervejs. Venskaber der giver hende mere meningsfulde øjeblikke, hvor hun blot kan være sig selv. Uden pres eller forventninger om hun skal være noget bestemt - men hvor hun kan være sig selv og hvor hun er værdsat.

Jeg elsker at der er plads til følelserne, at mærke en karakter med lavt selvværd hvilket er relaterbart. At der her er en karakter, hvis liv ikke nødvendigvis hører til på et gymnasie ift. ikke at gå samme vej som alle andre. At der i Rina er plads til en karakter der finder sin egen vej i livet. Der er plads til alverdens rutschebaneture følelsesmæssigt undervejs ift. op- og nedture, tårer og grin, såvel som en god portion overraskelser. Især ift. slutningen, hvor alt bliver vendt på hovedet for Rina.

Elsker at forfatteren i sin fortælling sætter fokus på selvværd, præstationspres fra sine omgivelser og det at finde sin egen vej i livet, trods forventninger fra sine omgivelser. At vi i form af Rina får en fornemmelse af at finde sin egen vej, trods sine omgivelser.

'For i dag er jeg uden dig' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina (& nej, jeg har ikke kidnappet navnet fra bogen 😅

lørdag den 1. juni 2024

'Blodets mørke bånd' af Kis Baadsgaard // Mama McGee #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Blodets mørke bånd
Forfatter: Kis Baadsgaard
Serie: Mama McGee #3
Forlag: Sweetheart Ink.
Udgivet: 2020
Antal sider: 444

Ask Gabriel har aldrig haft svært ved at finde selskab for natten, men han tilbringer kun én nat med hver. Under Gee og Vics bryllup møder han en kvinde med et gyldent blik, der gør ham helt rundt på gulvet. Ask flygter fra Viborg, men indser hurtigt, at problemerne følger efter. Nødtvungent tager han sit liv op til revision. Han finder kvinden med de gyldne øjne, men kan hun se den mand, han så desperat skjuler? Er Asks fortid så mørk, at han ikke formår at opgive kontrollen? Blodets mørke bånd er en enemies to lovers romance om, hvordan kærlighed kan hele sår fra fortiden.

Skønne, skønne Ask. Trods din ret så hårde facade og tendens til ikke at binde sig til nogen, formåede jeg alligevel at holde af dig. Men hvad bedre er? Så formår Ask at lade paraderne falde for den ene person, der sniger sig ind på ham, da han mindst ventede det.

Endnu en gang formår den skønne Kis Baadsgaard at komme med en skøn, medrivende og velfortalt fortælling - denne gang? Så er det den skønne Ask, der er i fokus. Jeg blev revet med hele vejen igennem en skøn fortælling, hvor selv en playboy der er Mr. Tough Guy og har en ny kvinde ved sin side næsten hver aften, kan få hjerte øjne ved synet af den rette kvinde.
Jeg nød hvert et sekund i Asks selskab!

Hvor meget man så end havde lært Ask at kende i de forgangne to bøger, så er det først her man oprigtigt kommer ind under huden på ham - og jeg nød hvert et sekund, for det var svært ikke at lade sig rive med af Ask, hans historie og hele hans væremåde.
Det er let at holde af ham, når man lige kommer ind under huden på ham. Især når man ser ham i selskab med Mama McGee og co., som på enhver tænkelig måde er hans familie - selvom de ikke er af blod. Elsker seriøst deres relation til hinanden, idet de kreerer deres egen selvvalgte familie på den bedst tænkelige måde.

Selvom jeg ikke er meget til playboy attituden, nød jeg at se Ask udvikle sig undervejs. Se ham lade en kvinde kommer tæt på ham - hvis man ser bort fra den omskiftelige hud-til-hud kontakt han konsekvent gør brug af i starten, ift. de kvinder han møder.

Indtil han i stedet møder dén ene kvinde, som river tæppet væk under ham og gør han mere eller mindre får lysten til at jagte kun hende. Mens han kæmper mod sin fortid og de kvaler, formår han alligevel at give kærligheden et forsøg - i takt med vi også lærer Mia at kende. Et bekendtskab jeg heller ikke ville være foruden.

Jeg nød at se dem interagere med hinanden. Se deres relation udvikle sig fra at Mia ikke kan li' ham og slet ikke ville have noget at gøre med Ask pga. hans reputation. Men hey? Selv en hård nød som Mia er til at knække og jeg blev revet med af selv de overraskelser hun har med sig, som end ikke får Ask til at blink et eneste sekund.
At se hans mørkere side udfolde sig på en måde, så man kommer ind under huden på ham og han formår at vise sin mere følsomme side - hvilket gjorde at jeg hold mere af ham end jeg allerede gjorde i forvejen.

Især når vi samtidig finder ud af mere omkring hans baggrund og hans familie.
En ret så dysfunktionel familie af slagsen, så det ikke er et under han i stedet blev taget ind af Mama McGee. Det skar lidt i hjertet ved tanken om hvordan det må være ikke at have en god relation til ens familie, som jeg har. Jo, har da bedre relation til visse dele af familien end andre, men ligefrem at have et så anstrengt forhold? Det var ubærligt at være vidne til, men Ask klarer det bedre end jeg sikkert ville.

Så 'Blodets mørke bånd' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Scarred' af Emily McIntire // Never After #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Scarred Forfatter: Emily McIntire Serie: Never After #2 Forlag: Bloom books Udgivet: 2022 Antal sider: 447 S...