søndag den 19. april 2020

'Utopia' af Louise Haiberg // Død Verden #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger og holdninger er mine egne. 

Titel: Utopia 
Forfatter: Louise Haiberg 
Serie: Død verden #2
Forlag: Tellerup 
Udgivet: 2018
Antal sider: 256

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minde og beskrivelser. Jeg skriver den til fremtidige generationer.
Nera og hendes gruppe når den sikre zone, en bid af den gamle verden: Utopia. Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører, men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider. Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane. Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion? Og kan man elske en vampyrelver?

Louise Haiberg, du har gjort det igen. For filan, hvor jeg dog elsker dit sprog og din måde at beskrive de nye omgivelser på. Specielt gennem Nera, der ikke helt formår at falde 100 % for det nye sted, selvom det i bund og grund var alt det hun søgte efter - toiletpapir, rindende vand, elektricitet, trykke rammer. En form for normalitet der alligevel ikke helt fungerer for hende på den måde hun havde håbet. 

Alligevel er det fedt at følge Nera og hendes skeptiske tanker overfor alt omkring Vita (Utopia) og alt omkring den sikre zone. Alle smiler konstant, alt virker en smule for perfekt og ingen giver for alvor en døjt for ondskabens der lurer udenfor Vita. Det er fedt at Nera stiller spørgsmål til hele affæren omkring Vita og hvad den sikre zone står for, selvom ingen rigtig vil svare. 
En anden ting er også lejlighedskomplekset, som for mig er en god modsætning til resten af Vita. Jeg nød at følge med i hvor den del af befolkningen blev af, hvis de ikke helt kunne formå at passe ind hos resten af Vitas befolkning. 

Jeg elsker seriøst dagbog siderne, hvor vi i den grad får et indblik i Neras tanker - for slet ikke at nævne tegningerne? I love it! For mig giver de en ekstra touch til fortællingen. Specielt Neras observationer undervejs og hendes tanker omkring stedet, samt hendes rastløshed. 
For slet ikke at nævne de sider som Aiden får skrevet? Det gav mig et lille smil på læben, i og med at Nera ikke havde forventet at han ville gøre det. 
Manglede dog lidt at høre mere til Aiden og resten af gruppen, end det vi får undervejs. Vi hører mest til Nera og hendes kamp med at falde til, mens resten af gruppen er lidt spredt - uden man helt ser dem så meget efter at de er blevet fordelt.

En ting jeg dog lidt manglede ift. fortsættelsen fra første bog, er romancen mellem Nera og Bane. Ja, den er der og kører videre - men det er som om at den lidt kører for meget på at de blot hænger ud i kort tid (mest hjemme ved hende) og Nera finder den fornødne ro hun mangler når han ikke er der. Jeg mangler dog en smule mere dybde, ift. udviklingen af forholdet imellem dem. Jeg manglede lidt mere forholds relaterede scener, der kunne understøtte deres romance/forhold lidt mere. Det virker lidt på mig som om at Bane gerne vil hende, men lader hende mest i stikken efter de endelig nåede den sikre zone og Nera blot er til hans rådighed når han er der.

'Utopia' er bestemt en bog jeg nød at læse og nærmest fløj igennem fra ende til anden. Den kan varmt anbefales til jeres derude. Den er let at læse, sproget er ungdomligt og Louise Haiberg formår at indgyde hendes verden med skønne beskrivelser og tilføjelse af humor undervejs. Der var enkelte øjeblikke hvor jeg ikke kunne andet end smågrine over Nera og hendes tankegang.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.
Tusind tak til Louise Haiberg og Tellerup for anmeldereksemplaret.

XOXO - Rina. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

'Af blod og støv' af Julie M. Day // Sagakvartetten #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Af blod og støv Forfatter: Julie M. Day Serie: Sagakvartetten #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2020 ...