onsdag den 19. december 2018

The Selection #2 - Eliten af Kiera Cass // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Kiera Cass har formået at holde på mig med et jerngreb, idet denne bog gav mig lysten til at blive ved med at læse.


Titel: Eliten
Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 411

America har klaret sig igennem Udvælgelsens indledende runde og er sammen med fem andre piger gået videre til Eliten. Hun er stadig forvirret over sine følelser for henholdsvis prins Maxon og Aspen. Da hun endelig føler sig sikker i et valg, vendes hele hendes verden på hovedet. Samtidig bliver angrebene fra de to oprørsgrupper stadig mere hyppige, og America begynder at få en mistanke om hvad de er ude efter.

Endnu en gang formår Kiera Cass at hive mig med ind i en skøn fortælling i denne fortsættelse, hvor vi stadig følger America og hendes skridt frem mod at blive landets prinsesse - selvom hun stadig har 4 konkurrenter. Der er mere gang i den i denne bog, idet konflikterne op trappes ift. oprørerne der ønsker at der skal ske noget nyt og selve konkurrencen spidses til yderligere. Spændingerne stiger, mens pigerne aller har hver deres grund til at ville have prins Maxon.

Man bliver draget ind på en måde, hvor man ikke kan andet end at holde af America, selvom hendes følelser til dels får overtaget og hun derved tager nogle beslutninger ud fra det hun lige tænker her og nu. Specielt i hendes ubeslutsomhed overfor henholdsvis prins Maxon og Aspen. Hun holder rigtig meget af dem begge to, men hun er stadig komplet forvirret over hvem hun helst vil have.

Specielt ift. det at hun ikke ligefrem er den pige omverdenen vil tænke er en typisk prinsesse, men i stedet en pige der er helt sin egen. En der kan tænke for sig selv, selvom hendes baggrund er noget andet end de andres. 

Udover de romantiske scener og pigernes bejlen til den skønne prins Maxon der er yderst elskværdig, er der den politiske del, der bliver rigtig godt implementeret i hvad der foregår i verden omkring dem. Man får igennem America vist vejen til hvordan landet Illéa blev skabt og hvordan de kom til hvor de er nu. Jeg elsker at man på den måde får en bedre forståelse af hvordan forfatteren har tiltænkt hele den verden hun her har skabt og på den måde formår at holde mig fast i forståelsen af netop den verden. 

Uventede situationer opstår, og America viser helt klart sin viljestyrke yderligere i denne bog. Jeg kunne seriøst ikke løsrive mig idet jeg ville vide mere og helst gerne med det samme. Dette er en bog man ikke kan lægge fra sig.

Det er, i min optik, lidt ærgerligt at der måske er lidt for meget fokus på trekantsdramaet mellem America, Maxon og Aspen - men derudover elsker jeg historien og det at forfatteren kunne fange mig på den måde som hun gjorde.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...