onsdag den 19. februar 2020

'Den usynlige' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #11 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Den usynlige
Forfatter: L. J. Smith
Serie: The Vampire Diaries
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2014
Antal sider: 328

Elena og Stefan møder i Dalcrest en fjende som er anderledes og farligere end nogen de indtil nu har været ude for, netop som de tror at de endelig kan begynde på det liv de har drømt om.
Damon jages i Europa fra land til land af mystiske vampyrers om kan færdes frit i solen og tilsyneladende er usårlige.

Før jeg gik i gang med bogen, havde jeg ikke de store forventninger, idet den forrige bog havde en okay fin afrunding og ikke ligefrem lagde op til mere. Men kunne ikke andet end dy mig for at ville læse videre og se hvad gruppen ellers er ude på.
Ikke desto mindre blev jeg som læse kastet 4 års tid længere frem i tiden, da Elena og co. har formet et liv efter college, med alt hvad det indebærer, såvel som det at de er ved at have gjort en ende på de oprindelige vampyrer, og tror de kan leve lykkeligt til deres dages ende.

Men, men, men. Det er ret fedt at de ikke helt er så sikre som de gå og tror. Såvel at de render rundt som høns uden hoved, for at finde ud af hvem det er der leger 'marionet'-dukker med dem. Det at der er én oprindelig vampyr, de hverken har formået at finde eller kan finde, og dermed dræbt, gør at det er spændende og jeg som læser spændt fulgte med i om de nu formåede at finde frem til den her vampyr.

Ikke mindst at vampyren på intet tidspunkt, før hen af mod slutningen, viste sit ansigt. Udover den del at alle andre blev brugt som marionet dukker for ham. Det var en ting, som jeg tænker er ret veludført fra forfatterens side. Man vidste ikke helt hvilket ansigt vampyren havde, hvem han var eller hvor han var. Han kunne være hvem som helst. Hvor som helst.

Dog følte jeg lidt at forfatteren på en måde satte Bonnie ind på et sidespor, ved at sende hende til en anden by, for at lære flere hekse tricks og kunster. Det er fedt nok for sig selv, idet Bonnie kan lære noget fra det. Men det føltes mere som om forfatteren ellers ikke helt vidste hvad hun skulle gøre med hende.
Til trods for at vi indimellem fik glimt af Bonnie i det nye element, var det lidt som om forfatteren gled let og elegant hen over Bonnie og hendes oplevelser. Jeg ville ønske at vi havde fået et bedre indblik i det Bonnie lærte, samt hvordan hun lærte de forskellige ting. Ikke blot små glimt af at hun nu havde lært en god del, som resten af gruppen nu kunne gøre brug af.

Noget andet er at det var rart der kom helt nye elementer til ift. de mystiske personer, der jagter Damon og Katherina i Europa. Noget der giver den sidste del af serien en ekstra kant, ift. at de ikke kan vide sig sikre hvorend de befinder sig.
Såvel som Meredith der har nogle ret forunderlige drømme, der på en og samme tid virker virkelige, men alligevel ikke helt. Dette er klart til jeg glæder mig til at se hvor det fører hen ad.

Såvel som hele afslutningen i sig selv med at en person, som jeg troede var en af de gode og som de havde stolet fuldt og fast på - for at personen gav dem noget af en overraskelse. Jeg havde på intet tidspunkt undervejs overvejet at der var noget specielt eller anderledes ved Jack, der var en del af gruppen og en del af at ville af med de Oprindelige. Så lige som de tror de endnu en gang har ro på og kan leve deres liv som de ønsker, gør han det utænkelige.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...