søndag den 2. februar 2020

'Skæbnetimen' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #10 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Skæbnetimen
Forfatter: L. J. Smith
Serie: The Vampire Diaries #10
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2013
Antal sider: 433

Elena finder sin bestemmelse og opdager en fortid hun aldrig har forestillet sig…
Damon vælger at genoptage sit gamle liv. Det gør vogterne fra Mørkets Dimension opmærksomme på ham, og de kender ikke til at vise nåde…
Stefan ser omsider håb for den fremtid han har drømt om så længe, men den hævngerrige Klaus står i vejen…

Jeg ved ærlig talt ikke hvad der er med den her serie, men jeg kan ikke andet end følge med og læse videre - for må bare vide hvad der sker. 
Det er ikke fordi der sker SÅ mange spændende ting i bogen, men visse ting kunne de sagtens have udeladt, da det nogle gange virkede som fyld. De bruger umådelig lang tid på at lede efter de vampyrer der spredtes for alle vinde i forrige bog, som de sagtens kunne have gjort kortere.

Ift. Meredith og hendes familie fortid, lod hun en væsentlig del af hendes opvækst gå næsen forbi. Da hendes længe savnede bror dukker op i skyggen af Klaus, som en karakter jeg nød at møde og endelig fik sat et ansigt på, havde hun ingen problemer med at tro på hans ord. Det irriterede mig, at hun lader sin sentimentalitet og savn overmande hende, og fuldstændig glemme alt hvad hendes forældre havde lært hende.

En ting jeg godt kunne li' var de detaljer omkring Elena barndom, hendes opvækst og forældrenes fortid - detaljer man ikke tidligere har fået og forbindelser jeg ikke havde set komme. Skønt, at forfatteren trækker nogle tråde til andre dele, der giver fortællingen et ekstra pift.
Samt at hun omfavner sin skæbne ift. at være vogter.

Også det at man ser Klaus og Katherine på nye måder, selvom jeg dog var træt af Damon.

Damon der ellers var vendt til den okay gode side, havde virkelig svært ved at takle Elena afvisning og gik ret meget amok - en tand for meget ifølge mig. Som om den udvikling han har været igennem de forrige 9 bøger, er spildt. Som om han ikke kan være et sted midt imellem, men skal gå fra at være den gode Damon til at være den onde.

Men ellers nød jeg at lytte til bogen, nød at høre om de trivielle og daglige situationer, og sammenholdet omkring den situation der omhandlede Klaus. Slutningen nød jeg bestemt, selvom sproget ikke altid var det bedste.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...