lørdag den 30. december 2023

Årets bedste læseoplevelser // 2023 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Så er året skisme ved at gå på hæld & et nyt år står for skud. MEN... I skal da ikke snydes for lige at få et lille tilbageblik over året der er gået og jeg vil lige bruge den sidste tid her til at reflektere over alle de skønne læseoplevelser jeg har haft - samt kåre de bøger der formår at springe lidt ekstra ud fra mængden. Om end jeg i mængden af ... læste bøger har haft utallige skønne læseoplevelser, er der dog alligevel nogen der træder lidt ekstra frem ift. andre.

Så lad os se hvilke bøger der for mig er årets bedste bøger <3
Dog vil jeg nævne at de er nævnt i tilfældig rækkefølge, da de hver især er på listen, da de alle kan noget forskelligt & jeg har nydt at læse dem alle.

'De falske liv' af Boris Hansen (Tavse verdener #2)
  • Den her bog er uden tvivl uundværlig på listen, da det for mig var en eminent læseoplevelse. Blot at vende tilbage til Olivia og co. i deres kamp for at standse en magtfuld elite, der vil ændrer bøgerne for altid. Og Boris Hansen formår virkelig at give en følelsen af at være på et hæsblæsende eventyr uden lige, samtidig med han overrasker en noget så groft undervejs. For slet ikke at nævne noget af en afslutning, der både overrasker med en vild afsløring og sætter baren for gruppens videre færd.

'Når stjerner falder' af K. L. Berger (Stjernetågen #1)
  • Den her, ikke? Den var en læseoplevelse af en anden verden og en jeg klart havde brug for. Det en bog der giver de vildeste 'The Hunger Games' vibe, men som samtidig er 100 % sin egen. K. L. Berger formår virkelig at tage en med ind i en fremtidig verden, der både er velskrevet, velkreeret og giver mig en følelse af at ville have mere, vide mere. Jeg sad hele vejen igennem med en følelse af ikke at kunne slippe bogen eller karaktererne. 
'Flænger i tiden' af Nathali & Bettina Liane (Awen #3)
  • Hvis jeg troede det ikke kunne blive bedre med den her serie, formår Nathali og Bettina Liane at trække mig så meget mere ind i deres forunderlige verden. Ikke at jeg kan eller vil sige for meget for ikke at afsløre noget, så er der så meget mere på spil i den her bog. Meget er forandret for skønne Aia og hun kæmper med en masse svære følelser og jeg formåede at blive revet med hele vejen igennem. Forfatterne formår virkelig at give det hele et nøk opad med både handlingen, universet og deres forunderlige skrivestil, såvel som der var plads til de svære følelser Aia kæmpede med.

'Stav til sorg' af Eva Munk
  • Ughf! Jeg kan ikke andet end have den her skønhed med på listen, for holy moly for noget af en bog. Det en bog der formår at sætte ord på noget så svært som sorgen/at miste en man har kær. At rent faktisk at stave til det, på en måde så det er til at tage at føle på - hvilket forfatteren formår at gøre på så skøn en måde, så jeg både undervejs og især til sidst, sad med hjertet helt oppe i halsen. Jeg formåede at føle for og med de fire karakterer vi følger undervejs, i deres rejse for at finde deres egen vej ift. sorgen. Om jeg så endte med at blive lidt frustreret på nogle af dem undervejs, er en helt anden sag. Men jeg nød uden tvivl at blive revet med af de fire unges rejse og sidde tilbage med følelserne helt uden på tøjet.

'Jeg dør på fredag' af Xenia Svensson
  • Det her var en længe ventet bog, som jeg med det samme vidste jeg ville læse og den skuffede på ingen måde. Det uden tvivl en bog jeg ikke kunne andet end holde af og formå at få alle følelserne frem undervejs. En bog med karakterer jeg både havde lyst til at kramme og ruske i, i ren og skær frustration ift. det de har gang i. Det en bog det formår at sætte fokus på et ret så svært emne på en lettilgængelig måde, hvor man mærker de store og svære følelser de hver især kæmper med, så jeg følte med dem. Det uden tvivl en bog der har sat sig hos mig og som altid vil være en del af mig fremover,

'Cinderella is dead' af Kalynn Bayron
  • Den her overraskede mig på alle punkter, på en måde så jeg ikke helt kan beskrive hvorfor. Men jeg nød uden tvivl at blive revet med af en nyfortolkning af det klassiske eventyr om Askepot. Forfatteren formåede at rive mig med ind i en medrivende fortælling, hvor hovedpersonen Sophia nægter at lade sig rive med af formålet med ballet og i stedet går sine egne vegne. Alt imens hun formår at gøre oprør mod et system, der er forrykt og samtidig formår at følge sit eget hjerte. Jeg elskede at jeg ikke kunne stoppe, da jeg først var i gang og forfatterens måde at skrive på, samtidig med man kunne genkende de klassiske træk fra Askepot.

'Tidens slør' af Dina K. Sjöblom (Mellem verdener #2)
  • Nordiske guder, en fjern fortid og en viljestærk hovedperson, der har et mål om at redde dem hun holder af. Så er der vist ikke ret meget mere jeg kan sige, førend jeg afslører for meget. Men dét jeg så kan sige, er at jeg ikke har kunnet andet end elske hvert et sekund af denne bog. En bog der formåede både at rive mig med hele vejen igennem, overraske mig noget så voldsomt og få mig til at sidde på kanten af stolen for at få mere at vide. Der er plads til nutid, fortid, relationer mellem karakterer og at lade sig rive med undervejs. Både ift. at mærke effekterne fra første bog, de rolige øjeblikke og blive kastet ind i noget af et eventyr uden lige. For slet ikke at nævne at forfatteren har en skøn og velformuleret skrivestil.
Det var vist alt jeg havde for denne gang, så jeg håber I nød at læse med. Måske fået lidt inspiration til jeres næste læseoplevelse? Vil dog lige huske at sige de valgte bøger er baseret på min læseoplevelse, så det 100 % okay, hvis I måske ikke er fan af nogle af de valgte bøger.


XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...