lørdag den 23. december 2023

'Uendelig' af Christina Bonde // Nattens sanger #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Uendelig
Forfatter: Christina Bonde
Serie: Nattens sanger #3
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2023
Antal sider: 364

Med følelserne og blodet som eneste våben kaster Victoria sig ind i kampen mod ondskaben. Men intet går som forventet, og nederlaget sætter sig dybe spor. Vigtige svar er skjult hos fjenden, og for at beskytte Caritas, må Victoria nødtvungent acceptere at Lucas og Alexander indgår en forening som vil revolutionere vampyrsamfundet for altid. Mens fortidens dæmoner omsider bekæmpes, finder Victoria endelig fred med sig selv og sit kald da nye ophøjede skæbner krydser hendes vej. Fremtiden synes lykkelig og håbefuld, men måske er alle fjender ikke besejret ...
Uendelig er tredje bind i den anmelderroste vampyrserie Nattens sanger. En serie om skæbnetro, magt og fatal kærlighed.

Så for den da!
Victoria, Lucas og co. kommer for alvor i kamp mod ondskaben og der var ingen vej udenom - og må ærligt indrømme at det var svært at lægge bogen fra sig. For helt ærligt?  Jeg måtte simpelthen vide hvad der ville komme til at ske.

Jeg var ret spændt på at kaste mig over den her, efter at have læst de to forgangne bøger.
Så mange tråde der skulle reddes ud og så mange følelser på spil for alle involveret. Jeg var fængslet hele vejen igennem og måtte blot vide hvordan Victoria, Lucas og co. formåede at stå op imod ondskaben - alt imens Victoria i bedste fald formår at finde fodfæste i sit nye liv som vampyr.
Et liv der ikke nødvendigvis helt havde den start som forventet, med alle de nye ting der er at forholde sig til. Samtidig er hendes skæbne som vampyr anderledes end fx Lucas'.

Det var svært ikke at lade sig rive med at alle deres op- og nedture.
Der er ikke et kedeligt øjeblik undervejs, da der altid sker noget så jeg sad tilbage med med følelsen af aldrig helt at vide hvad der ville ske. For én ting er skæbnegudinderne og Victorias nye liv som vampyr, men noget andet er at Lucas ikke er den eneste der omringer Victoria.
Jeg kunne uden tvivl mærke alt der var på spil og følelserne der gik igennem dem alle.

Samtidig er der Alexander, Victorias bror, der mindst lige så meget bliver revet med ind i den overnaturlige verden. Det føltes aldrig som om det blot var for at Victoria kunne have et ben i den verden hun ikke længere kan være en del af, men mere som om han også har del i Victorias verden. Det var ret interessant også at se deres bånd til hinanden er så stærkt som det er og Victorias trang til at være der for ham. Jeg kan aldrig stå for et stærkt søskendebånd.

Der er ikke tvivl om at Christina Bonde formår at kreere en historie, med noget af en historie fyldt med mørke, kærlighed og givet sin egen version af et vampyr univers, med sin egen version af de myter vi allerede kender ift. vampyrerne. Det hele er skrevet i et levende, velskrevet og detaljeret sprog. Jeg nød at hun formåede at få bundet alle trådene sammen på en god måde, samtidig med at slutningen er åben nok til der sagtens kunne ske mere.

Det er uden tvivl et univers jeg ville elske at kunne dykke mere ned i, da jeg trods jeg nød hvert et sekund, ville elske at komme længere ned i universet. At lære mere om vampyrerne, deres univers og hvad der egentlig ellers gemmer sig i deres verden - såvel som det vil sige at blive udset af skæbne gudinderne. Samtidig med er der hele skællet mellem de gode og de onde vampyrer og hvorfor det er man kan risikere at gå to forskellige veje.
Det blot nogle enkelte ting, mens hele universet er ret så interessant.

'Uendelig' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...