torsdag den 19. marts 2020

'Under dig' af Kis Baadsgaard // Anmeldelse

Hey kære læsere.

Dette er en bog jeg har læst som e-bog via eReolen.

Titel: Under dig
Forfatter: Kis Baadsgaard
Serie: #1
Forlag: Baadsgaard Books
Udgivet: 2019
Antal sider: 65

Josefine har fået nok af mænd og tager sit liv op til revision. Hun har brug for en ny start. Derfor siger hun sit job op og begynder på en videregående uddannelse.
Asger og Emma, Josefines bedste venner, holder fest, hvor hun møder den karismatiske Rasmus, som hun er tiltrukket af, men frygten for at blive såret igen, får hende til at trække følehornene til sig.
Skæbnen vil dog noget andet. De mødes igen og på trods af at hun har paraderne oppe, er det umuligt at modstå ham. Men er begæret overhovedet gengældt?
Under dig - er den første af fire erotiske noveller om Josefine og Rasmus.

Dette er første gang jeg læser noget af Kis Baadsgaard, og må sige at historien fangede mig en god del. Mest af alt fordi fortællingen går okay hurtigt fremad, og det at det er en kort bog - hvilket var lige hvad jeg havde brug for da jeg læste den. Lige så vel som det er en genre jeg ikke plejer at læse, og er uden for min 'comfort zone' ift. hvad jeg ellers læser.
Samtidig fanger man hurtigt hovedpersonen Josefines tankegang og kommer ind under huden på hende. 

Starten af historien går lige på og hårdt ift. Josefine der lige er blevet droppet af endnu en fyr og vælger helt at droppe mænd. Indtil Rasmus dukker op i hendes liv, via en fest hos hendes venner Emma og Asger. Derfra bliver vi som læse suget ind i den rutschebane tur der er imellem de to.

Ikke desto mindre er sproget ret så levende. Billedsproget omkring visse scener giver et ret godt indblik i kemien mellem Rasmus og Josefine, og man er ikke i tvivl om hvad det er der sker og handlingen generelt.
Selvom Rasmus dog både irriterer mig ret så groft og giver mig myrekryb - for hvad er han for en og hvad gemmer han bag facaden? Hvad er det Emma ikke ville fortælle, som hun ved om Rasmus? Men det er forhåbentlig hvad forfatteren gerne vil have læseren spørger om, så man får lysten til at læse videre. Well done.

Alligevel følte jeg nogle gange det gik en smule for hurtigt, selvom jeg ved det er en novelle og handlingen nok er i et lidt højere tempo end hvis det havde været en roman.
Samtidig følte jeg lidt at Josefine var en smule hurtigt ude ift. Rasmus og var lidt for skiftende i sin mening om ham. Ja, han er hot, mystisk og en der sagtens kunne være mere end hans udseende. Mens hun det ene øjeblik vil ham, men så alligevel ikke - såvel som bliver tændt ret så hurtigt.
Såvel som et par ting som Rasmus får sagt under en ret hed scene, gjorde at jeg rynkede brynene og tænkte "Sagde han virkelig lige det?". A la, siger man virkelig sådan noget på sådan et tidspunkt? Eller er det bare mig?

Men ellers nød jeg på sin hvis at følge Josefine, hendes tanker og dagligdag - selvom der manglede lidt mere dagligdag og der var en god del fokus på hende og Rasmus.
Slutningen af historien var lige som den skulle være, og leder bestemt op til mere og det at der kommer efterfølgende. Jeg har bestemt lysten til at læse videre, for at se hvad Kis Baadsgaard ellers har at byde på med den her fortælling.
Specielt når den slutter med en ret så klar udmelding fra Rasmus og en 'Fortsættelse følger'.

Alt i alt får 'Under dig' 3,5 ud af 5 stjerner.



XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...