Hey kære læsere.
Titel: Hun bad selv om det
Forfatter: Louise O'Neil
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2017
Antal sider: 392
Emma O’Donovan bor i en lille by, hun er 18 år gammel, smuk, populær og selvsikker. Men en aften tager hun til en fest, som ændrer alt.Dagen efter vågner hun foran sin hoveddør. Hun kan ikke huske, hvad der er sket. Hun ved ikke, hvordan hun er endt der. Hun ved ikke, hvorfor hun har ondt. Men det gør alle andre.Der er taget billeder af, hvad der skete til festen – af hvad de gjorde ved Emmas krop. Alle har set dem, og de siger, at det er hendes egens skyld.Citat fra bogen:Det er en Facebook-side, jeg aldrig har set før, men den har et billede af mig som profilbillede. Siden har hundredvis af likes og navnet „Nemme-Emma.“ Jeg er tagget på alle billederne.
Wow. Ærlig talt, så ved jeg ikke hvordan pokker jeg skal formulere mig omkring den her bog.
'Hun bad selv om det' er en bog med et utroligt stærkt budskab. Et budskab vedr. voldtægt, hvad det gør ved en person at blive udsat for det og hvordan personen og samfundet omkring hende, formår at takle det der er sket.
Det jeg godt kunne li' ved bogen, er at vi følger processen i hvordan hovedpersonen går fra at være selvsikker, noget af en kælling og er den populære pige og videre til at være en skal af den hun plejede at være - blot efter en enkelt aften/nat hun ikke selv kan huske. Men som alle andre husker noget så tydeligt.
Det at man ser hende agerer i tankerne omkring det hele, smerten omkring hændelsen og hvordan samfundet viser sig fra sin usleste side. Hvordan pokker kan man få sig selv til at rakke ned på en person på den måde? Ja, Emma var ikke ligefrem en helgen og var ikke så lidt en kælling, med lidt for høje tanker omkring sig selv - men ingen fortjener på nogen måde at blive udsat for det hun endte med at gå igennem.
Alligevel følte jeg lidt at vi blev introduceret til et utal af karakterer undervejs, i en pærevælling af forskellige scenarier. For mig kunne budskabet vel at mærke sagtens være kommet lige så godt igennem, med enten 2/3-dele af karaktererne - eller blot halvdelen indimellem. Der blev for mig lidt for mange karakterer at skulle holde styr på og blot det at skulle finde hoved og hale i hvem der nu lige var hvem - det føltes indimellem ret overfladisk, når man samtidig også gerne ville holde styr på relationerne imellem.
Jeg kunne dog på give tidspunkt ikke andet end at vende hver en side, lod mig rive med af fortællingen og det budskabet har - ikke mindst føler jeg med Emma, selvom jeg heldigvis aldrig har oplevet det hun har. Man føler hendes smerte, hendes tankegang og følelsen af at alt nærmest kan være lige meget.
Måden forfatteren formår at beskrive det hele på, er så gribende godt. Som læser blev jeg på en eller anden måde frustreret over den behandling samfundet giver hende - måden det hele blæser op på, i og med hun går fra at være en person der er på toppen, til nærmest kun at være en 'ting'.
Om man ender med at hade eller elske bogen, er en ting - men den sætter fokus på et emne, der virkelig burde blive talt om og blive diskuteret. For hvornår er okay at gøre det og hvornår er det at gå for langt? Hvor går grænsen egentlig?
For det der skete med Emma, er på ingen måde okay.
Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Alligevel følte jeg lidt at vi blev introduceret til et utal af karakterer undervejs, i en pærevælling af forskellige scenarier. For mig kunne budskabet vel at mærke sagtens være kommet lige så godt igennem, med enten 2/3-dele af karaktererne - eller blot halvdelen indimellem. Der blev for mig lidt for mange karakterer at skulle holde styr på og blot det at skulle finde hoved og hale i hvem der nu lige var hvem - det føltes indimellem ret overfladisk, når man samtidig også gerne ville holde styr på relationerne imellem.
Jeg kunne dog på give tidspunkt ikke andet end at vende hver en side, lod mig rive med af fortællingen og det budskabet har - ikke mindst føler jeg med Emma, selvom jeg heldigvis aldrig har oplevet det hun har. Man føler hendes smerte, hendes tankegang og følelsen af at alt nærmest kan være lige meget.
Måden forfatteren formår at beskrive det hele på, er så gribende godt. Som læser blev jeg på en eller anden måde frustreret over den behandling samfundet giver hende - måden det hele blæser op på, i og med hun går fra at være en person der er på toppen, til nærmest kun at være en 'ting'.
Om man ender med at hade eller elske bogen, er en ting - men den sætter fokus på et emne, der virkelig burde blive talt om og blive diskuteret. For hvornår er okay at gøre det og hvornår er det at gå for langt? Hvor går grænsen egentlig?
For det der skete med Emma, er på ingen måde okay.
Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar