tirsdag den 23. januar 2018

Blodets bånd 1-4 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3
Så blev det tid til årets første anmeldelse af de fire første bøger i Blodets Bånd serien. Der er i alt 9 bøger i serien. *SPOILERS* kan forekomme, idet jeg anmelder fire bøger i et, så hvis du endnu ikke har læst mere end den første, vil jeg anbefale at du læser bøgerne, før du læsere videre. Ellers, god fornøjelse.

Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 
Blodsøstre: 2011. Hyænelatter: 2011.
Kampbrødre: 2012. Følgesvenden: 2012.
Antal sider: 
Blodsøstre: 279. Hyænelatter: 253. 
Kampbrødre: 283. Følgesvenden: 351.

Vi møder i denne serie den 18-årige Kassie, der er vampyr - hvilket hun har været de sidste 20 år, efter at være blevet reddet op fra en flod. Hun blev forvandlet til vampyr, for ikke at dø. Hun er for evigt ung. En ting der for de fleste er en drøm. Men ikke for Kassie, da hun på ingen måde kan huske sin fortid, fra før hun blev vampyr. Hun har lige siden søgt efter sandheden om hvem hun var. Hun bor sammen med sine tre søstre, Bess, Wendy og Anastasia - de er mest af alt blodsøstre, da de alle er vampyrer. Det tætteste Kassie kommer på familie i dette liv.

Da Kassie møder Leo, er der noget genkendeligt ved ham, som hun ikke kan placere nogen steder, samtidig med at han gemmer på en dyb hemmelighed. Leo har en følgesvend, som han har haft med sig hele livet, uden egentlig at vide hvad det er - før han møde Wicca'en Liliana, der hjælper ham med at finde ud af hvad han er.. Men ikke nok med at Kassie skal forholde sig til Leos, deres kærlighed og Leos følgesvend, er det en flok gale vampyr jægere, der for alvor er ude efter at gøre en ende på vampyrerne. Fortiden indhenter hende også, og hun kommer tættere og tættere på sin fortid, jo længere man kommer i serien. Men ikke helt på den fredelige måde.

Kassie bliver fundet af en anden vampyr, der er et link til hendes fortid, og får taget sin vilje fra sig. Samtidig bliver en flok vampyrer holdt fanget af en mystisk fyr, der bruger dem til at træne sin flok af Hyænedrenge. Hyænedrengene er fyrens våben mod vampyrene.

Oveni det gør Leo sit allerbedste for at få styr på sine kræfter, for at redde Kassie. Leo begynder lige så stille at få styr på sine kræfter, selvom der stadig er noget vej igen, før han for alvor har det under kontrol. Specielt når det kommer til 'Følgesvenden', og en underbevidsthed der dukker op til overfladen. Elsker Leos personlighed, selvom han mest af alt er en typisk ung knægt, der vil gøre alt for dem han holder af.

De første fire bøger i Blodets Bånd-serien, er et godt bud på en dansk vampyr serie. Jeg elsker sproget, jeg elsker karaktererne og ikke mindst handlingen. Jeg blev fanget fra starten, og kan ikke lægge serien fra mig, før jeg for alvor har læst hele serien færdig.

Hver en karakter har hver sin rolle overfor hinanden. I starten tænkte jeg hvad alle de forskellige karakterer skulle gøre godt for, når man møder nogle nye der ikke helt var med fra starten. Men jo længere man kommer ind i serien, jo mere finder man ud af og jo mere indviklet bliver det. Man skal virkelig holde tungen lige i munden, for at kunne følge med, hvilket jeg elsker. Jeg elsker den måde man lige så stille kommer længere og længere ned i mysteriet om Kassies fortid.

Jeg elsker den måde forfatteren har formået at drage læseren ind i et univers fyldt med mystiske hændelser, kærligheden der forhåbentlig kan overvinde alt, og mørke kræfter, der i den grad lurer under overfladen. Jeg bliver i hvert fald fanget af mysterierne, idet jeg gerne vil finde ud af Kassies fortid og hvad alle karaktererne har med hinanden at gøre.

Blodets bånd serien kan i den grad anbefales til jer der elsker vampyrer og trænger til en dansk version. Der er en blanding af nogle af de klassiske vampyr myter og Pernille Eybyes version.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...