tirsdag den 25. september 2018

Er du okay, Nanna? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Er du mindst lige så vild med 'Er du okay?'-serien som jeg er? Det håber jeg, for i dag kaster vi os over fjerde bog i serien og denne gang er det kære Nanna vi har fat i.

Titel: Er du okay, Nanna?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 216

Jeg er usynlig. Ingen lægger mærke til mig mere. Før blev jeg kaldt Yverhøj og Hængepat. Nu bliver jeg ikke engang set længere. Ingen ser mig. Ikke andre end Leon. Nanna er ensom. Efter Marie har fundet Daniel, er det som om der ikke er plads til Nanna længere. Men så kommer Leon. Sjove, søde Leon der virkelig er forelsket i hende. Det har ingen nogensinde været før. Men noget ved Leon er ikke helt som det skal være, og det gør Nanna bange…

For filan da, for en fortælling. Og for filan da, hvor kan jeg ikke andet end at have lysten til at give Nanna et kæmpe kram. Hvor er du sej, Nanna. Ikke mindst for at stå op for dig selv, da det virkelig gjaldt.

Nanna er mere end usynlig. Ikke kun ift. hendes klassekammerater, der mere eller mindre ikke giver en hujende fis, når det kommer til Nanna. Men også hendes bedste veninde Marie har sat Nanna ud på lidt af et sidespor, hvor Nanna istedet får opmærksomhed fra Leon. Leon der ikke helt er som man regner med.

'Er du okay, Nanna?' er helt sikkert en bog som er vigtig ift. det med at være ung, føle sig usynlig og have negative tanker om sig selv. En ung pige der ikke kun er overvægtig, men samtidig føler sig ensom og har negative tanker om sig selv og tror ingen gider en.

Føler helt klart med Nanna, i og med at jeg har stået i samme situation med at have følt mig ensom på et punkt i mit liv og det med at skulle finde ens egne grænser. For hvordan håndterer man lige det med at en anden person overtræder ens grænser? Og det med at få sagt ordentligt fra, når der er noget man ikke helt er tryg ved?

Jeg elsker den måde Nanna formår at gå fra usynlig, til komplet forvirret i en situation hun ikke burde være havnet i, til sidst at turde sige fra overfor andre - for sin egen skyld. Være sin egen herre. Ikke lade sig tynge ned af andre. Hun finder netop en grænse og tør stå ved den. Elsker det.

Anika Eibe har helt klart formået at skabe en skøn fortælling omkring Nanna. Både det med at bogen ikke er ret tyg, sproget et let læseligt og handlingen er lige til at gå til. Sproget er helt klart det der overraskede mig i denne serie, og 'Er du okay, Nanna?' er ingen undtagelse. Der er ikke lagt nogen fingre imellem og man kommer helt ind under huden på hovedpersonen - både ift. tanker, handlinger og de følelser hun gennemgår.

Anika Eibe - du har helt klart gjort det igen. Kom gerne med flere bøger i denne serie, tak :)

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...