søndag den 25. august 2019

'Leoniderne' af Nanna Foss // Spektrum #1 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg ved jeg allerede har rigeligt med serier i gang, men denne bog kunne jeg ikke andet end lade mig friste af. Ikke mindst da Regitze Xenia fra Bookish Love Affair annoncerede at hun afholdt et Readalong af de første 3 bøger i serien i forbindelse med at fjerde bog i serien udkommer i november. Så jeg lod mig friste og kastede mig over Leoniderne i fællesskab med Regitze og andre der også deltog i readalong'et. Læs med og se hvad jeg tænker om bogen.

Titel: Leoniderne
Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum #1
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2014
Antal sider: 541

Hvornår startede det egentlig? Med den gamle dame der beskyldte os for verdens undergang? Med drømmen om de lysende hænder? Med kompasset der gav os brandsårene? Eller længe før?
15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse. Før Emilie får set sig om, har hun trekantede ar i håndfladerne, og hendes skolekammerater begynder at kunne uforklarlige ting. Eller er det bare indbildning? Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset. Men snart må hun indse sandheden. Det er kun et spørgsmål om tid …
LEONIDERNE er første bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Før jeg læste LEONIDERNE, havde jeg hørt en hel del godt om bøgerne, Nanna Foss og fulgt med på de sociale medier - men endnu ikke selv fået taget mig sammen til at læse den. Men selvom jeg havde hørt forskellige gode ting om selve bogen, og serien generelt indtil videre - vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente. Ikke mindst fordi jeg i forvejen har udviklet en mindre skræk for bøger på mere end 3-400 sider.

Men jeg blev mere end positivt overrasket over hvor meget jeg endte med at holde af bogen, og hovedpersonen Emilie, da jeg vendte den ene side efter den anden. Bogen var mere end svær at lægge fra sig, idet den er velskrevet, sproget er levende og let og ikke mindst er karaktererne velbeskrevede. Ikke mindst fordi den er skrevet i jeg-fortæller, med en hovedperson jeg kunne relatere til - hvilket gør at jeg havde en fornemmelse af at være en del af fortællingen, og ikke kun tilskuer.

Emilie er en skøn karakter, idet jeg forstod hendes problemer, tankegang og levede mig ind i de ting hun oplevede undervejs. Lige så vel som hendes karakterstyrke ift. at træde i kraft, når det virkelig gælder - specielt overfor Noah, der har lidt af en facade oppe. Ikke mindst elsker jeg hendes venskabet med Alban og Linus. De tre karakterer er de tre musketerer, der står sammen i tykt og tyndt - selvom der kommer kurer undervejs, står de sammen om at finde ud af hvad det er der foregår, stoler på hinanden og er der når det virkelig gælder. Et venskab jeg ikke kan andet end holde af.

Samtidig kan jeg heller ikke andet end holde af samspillet mellem Noah og Pi. De diskuterer og småskændes som rigtige søskende, hvilket for mig er genkendeligt. Nanna Foss formået at skabe et persongalleri, hvor alle karaktererne er levende, ægte og skinner tydeligt igennem, så jeg ikke er i tvivl om hvem de hver især er.

Det jeg specielt elsker ved bogen, er at de får paranormale evner, tidsrejser der gør historien mere kompleks, sci-fi elementerne der velbeskrevede og godt bundet sammen med handlingen, og Leoniderne - som på en eller anden måde kickstarter det hele. Ikke mindst elsker jeg at der sker så mange mystiske ting, så man bliver nødt til at læse videre - hvilket gør at bogen for alvor er en pageturner.

Jeg er specielt fan af at forfatteren har formået at skabe en bog, der både er begyndelsen på en serie, samtidig med at hun formår at give plads til at jeg som læser lærer karaktererne og fortællingen at kende og giver plads til at der opstår spørgsmål undervejs. Hun giver en lyst til at læse videre, for netop at få svar på hvad end hun har kastet ud af ledetråde.

Det er helt klart en serie jeg skal læse videre i.

Alt i alt, giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...