'Alt eller intet' af Nicola Yoon // Anmeldelse

 Hey kære læsere.

Titel: Alt eller intet

Forfatter: Nicola Yoon

Serie: -

Forlag: Carlsen 

Udgivelsesår: 2015

Antal sider: 320

Madelines liv ligner ikke nogen andens: "Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske."

Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovekuls i hinanden.Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline - men at bevæge sig uden for den er livsfarligt ...

En historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.

Uhh, hvor skal jeg dog starte med den her bog?
Inden jeg gik i gang med den havde jeg i forvejen hørt flere gode ting om den - og endda gjort det utilgivelige (ifølge bogelskere) at se filmen først. Så jeg vidste godt hvad jeg gik indtil ift. handlingen og karaktererne. 

Alligevel fik jeg en skøn fornemmelse af historien, mere dybde og flere detaljer end hvad filmen på nogen måde kunne byde på. Det var en skøn fornemmelse af komme ind bag tankerne hos Madeline, det liv hun lever bag lukkede døre og den hverdag hun har, uden mulighed for at komme ud og opleve verden ligesom alle os andre - indtil Olly flytter ind ved siden af og trangen til at ville mere, lige så stille vokser indeni hende.

Jeg nød deres fine kærlighedshistorie, deres flirteri og den måde selve deres kommunikation foregår på via en form for chatrum/mails.

Det var for mig en fin fortælling, sukkersød og gav et smil på læben, samt et indblik i at leve med SCID - ikke mindst hendes kærlighed for bøgerne og det de kan tilbyde. Selvom jeg dog har det lidt trangt med at jeg som læser igen oplever en karakter der har et godt sideblik til de 'sædvanlige' klassiske forfattere/værker, som fx Emily Brönte og klassiske værker. Ikke at der er noget i vejen med det, da de med god grund har noget at byde på, men mangler personligt lidt mere afveksling i flere genrer/kategorier end 'klassikere' ift. karakterers præferencer.

Sproget er let, ungdommeligt og til at følge med i, ligeså vel som selve handlingen. For slet ikke at nævne den måde hvorpå deres chatbeskeder er opstillet på - hvilket gør det ret overskueligt, når Madeline og Olly kommunikerede via computeren.

Bogen sætter samtidig fokus på sorg over det at miste, og frygten det kan medføre for ikke at ville miste flere man holder af - ikke mindst til hvilken længde man egentlig vil gå for at beskytte netop den/de personer man stadig har. 
Dog kunne jeg godt have tænkt mig at selve slutningen blev trukket lidt mere ud, da den var lidt for forhastet - og at vi fik muligheden for at dykke længere ned i grundlaget for hvordan moren fandt frem til Madelines 'sygdom'.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.