'Den himmelske ilds by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #6 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Den himmelske ilds by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter #6

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2015

Antal sider: 636

I afslutningen på bestsellerserien DØDENS INSTRUMENTER står Clary og hendes venner ansigt til ansigt med den allerstørste ondskab: Clarys egen bror.

Ved hjælp af det Djævelske Bæger forvandler Sebastian Morgenstern Skyggejægere til mareridtsagtige skabninger, så de kan bruges som soldater i hans hær. Han vender Skyggejæger mod Skyggejæger, splitter familier og elskende, og slår til uden nåde. De uforberedte Skyggejægere trækker sig tilbage til Idris, men ikke engang de berømte dæmontårne i Alicante kan holde Sebastian tilbage. Et uventet forræderi truer med at forskubbe magtbalancen i verden og tvinger Clary, Jace, Isabelle, Alec og Simon til at tage sagen i egen hånd. Deres mission fører dem dybt ind i dæmonrigerne, hvor ingen Skyggejæger før har været, og hvorfra intet menneske er vendt tilbage …

Liv, kærlighed og venskab sættes på spil i en mareridtsagtig kamp for overlevelse i den eksplosive afslutning på Dødens Instrumenter.

Oh damn, for en afslutning på serien.
'Den himmelske ilds by' havde jeg lidt en blandet fornemmelse med at komme igennem. Ikke fordi jeg ikke blev revet med at fortællingen, og der skete skam en hel del som på sin vis formåede at overraske mig. Visse ting gav endda en klump i halsen, i og med at visse karakterers skæbne fik et træls udfald.

Cassandra Clare formåede bestemt at give en fortælling, der formåede at vise de forskellige karakterers udvikling på en ny og spændende måde. Jace og Clary, samt resten af co., gjorde alt hvad de kunne for at stoppe Sebastian, tilsat en god del spænding og twists undervejs.
Jeg nød bestemt at følge dem, og se dem interagere med hinanden. Ikke mindst se dem samarbejde og finde en løsning, såvel som starten af bogen gav en ny dybde på den allerede eskalerende konflikt.

Men endnu en gang blev oplevelsen lidt revet ned af antallet af synsvinkler, der blev en tand for mange. Forfatteren kunne sagtens have fortalt historien med færre synsvinkler. Der kom endda et par nye synsvinkler, som på sin vis var spændende og gav fortællingen lidt ekstra, men som ikke fik den helt samme effekt, som måske ønsket, da de lidt druknede ift. de resterende og de fik ikke helt den samme taletid, som hovedpersonerne.

Jeg havde en fornemmelse af at være revet med undervejs, med et ønske om at se hvad der ville ske. Handlingen skred okay godt frem, men virkede dog en smule sløvt indimellem ift. antallet af synsvinkler.
Jeg nød endda den humor som forfatteren indimellem fyrede af undervejs, og jeg nød at se karaktererne få et lille afbræk fra grusomhederne indimellem - hvor stort eller småt det end var. 

Til trods for at jeg på sin vis nød at få afslutningen på serien, kan jeg på sin vis ikke andet end rulle med øjnene over måden hvorpå Cassandra Clare giver karaktererne (særligt hovedpersonerne) deres 'happy ending'. Det føltes for mig en smule FOR perfekt, FOR harmonisk og FOR... ARGH!!!
Ja, det er da rart at se karaktererne være glade, efter alt det de har været igennem, men seriøst? Jeg manglede ærlig talt en form for twist, en overraskelse eller blot NOGET, der gav afslutningen lidt mere et præg af de ting der var sket, da det virkede en smule for urealistisk ingen af hovedpersonerne led skade. Andet end visse bi-karakterers skæbnesvangre afslutning, ift. hovedpersonerne.

Dog nød jeg at følge karaktererne, nød at se handlingen udfolde sig og komme ind i hele universet, som forfatteren på en skøn måde har formået at beskrive, så jeg ikke kan andet end være begejstret for hele den verden der bliver introduceret for os som læsere.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.