Hey skønne læsere.
Titel: Arven fra fortiden
Forfatter: Nathali og Bettina Liane
Serie: Awen #2
Forlag: Turbine
Udgivet: 2021
Antal sider: 574
Et nyt skoleår begynder på det magiske skib Galathea, hvor Aia sammen med sin tvillingebror, Peter, har påbegyndt sin uddannelse som vogter af den forunderlige verden Igdrafell. Men Aia og Peters fortid og familiebaggrund truer med at indhente dem. Deres afdøde far, der skulle have været leder af de onde Morkinskinna, hvis han ikke var omkommet i en ulykke, har efterladt dem noget, som de for alt i verden må finde, inden det er for sent. Problemet er bare, at de ikke aner, hvad det er.
Holy moly, for en fortsættelse.
Nathali og Bettina Liane har formået at kreere en fortsættelse, der rev mig med fra start til slut. Jeg nød at blive taget med tilbage til Galathea, opleve det eventyrlige skoleskib og følge Aia og Peter i deres videre færd for at blive vogtere.
Men deres liv er ikke let, når fortiden og familien truer i baggrunden. Ting fra fortiden dukker frem, Aia kæmper for at finde hoved og hale i det, og hun lader sig lidt for let rode ud i ting, hvor hun ikke kan bunde.
Der er helt klart skruet op for spændingen og uhyggen i denne bog. Der er mere på spil, mørkere kræfter i farvandet og magien er mere end spændende at dykke ned i. Specielt ift. Aia og Peters familie og deres relation til Morkinskinnas bliver en mere essentiel del af fortællingen.
Jeg nød at følge handlingen, lod mig rive med af mysteriet omkring Aia og Peters fortid. Jeg nød at blive taget med på et spændende, mystisk og rørende eventyr. Lod mig rive med af al magien og de små øjeblikke af glæde, såvel som overraskende øjeblikke.
Det er svært ikke at holde af Aia, der er en skøn karakter. Om end hun er mere impulsiv end hvad godt er og det at hun formår at rode sig ud i nogle uheldige situationer, så elsker jeg hendes vedholdenhed og det at hun kæmper for det hun tror på. Hun forbliver tro mod sig selv og jeg elsker hende for det.
Selv overfor hendes bror, der formår at overraske mig i hans valg, viser Aia at der er noget der er værd at kæmpe for - selvom de ikke nødvendigvis er 100 % enige på visse fronter.
Peter kan jeg heller ikke andet end holde af, selvom jeg på visse fronter var nervøs for hans valg og den vej han følger. Men han har hjertet på det rette sted.
Vi formår at komme vidt omkring ift. følelsesregistret.
Venskaber der bliver udfordret, savn til dem man har kær, kærlighed og ja, selv sorg formår at finde sin vej ind på Galathea.
Vi kommer tæt ind på de forskellige karakterer, deres personligheder og det at de hver især har nogle ting at kæmpe med. Ikke kun Aia, men også hendes venner. De bliver alle udfordret på forskellige punkter.
Hele settingen omkring Galathea og de oplevelser Aia og co. får, bliver beskrevet så levende, at det svært ikke at tro man er der selv. Alt i og omkring skibet er så fedt at følge. Det let at mærke at forfatterne har kredset for detaljerne, ift skibet, verdenen omkring karaktererne og det er let at se det hele for sig. Galathea er et helt særligt skib, hvor man virkelig formår at opleve lidt af hvert.
Jeg nød bestemt at blive taget med rundt og opleve de forskellige afkroge og dele af skibet, såvel som opleve karakterernes hverdag indimellem alt kaosset.
Vi dykker længere ned i universet, får en bedre forståelse for visse karakterer og hemmeligheder kommer op til overfladen. Hemmeligheder der ikke er så rare at forholde sig til. Små detaljer kommer op til overfladen, som er ret afgørende for deres fremtid.
Vil dog sige at slutningen overraskede mig. En hvis persons skæbne overraskede mig mere end noget andet. Jeg havde ønsket mere for den pågældende, ift. det potentiale personen havde. Hvad end personen havde at kæmpe med og de beslutninger personen tog, ønskede jeg kun at se personen blive til noget mere end hvad vi umiddelbart fik at se. Jeg ønskede at se hvor personens evner og åbenhed overfor de pågældende evner, ville føre hen og det at Aia kunne lære noget af det.
Well done. Trist, men well done.
Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar