søndag den 14. april 2024

'Mekaniske hjerter' af Stine Bahrt // Urværkerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Mekaniske hjerter
Forfatter: Stine Bahrt
Serie: Urværkerne #2
Forlag: Krabat
Udgivet: 2022
Antal sider: 486

"Med tilbageholdt åndedræt rører jeg ved den næsten usynlige cirkel. Det summer i fingerspidserne og i mit hoved. Evnen ligger efterhånden som en forlængelse af mine tanker, og jeg behøver ikke engang koncentrere mig. Portalen åbner sig."
Splittelsen mellem urværkere og evneløse vokser. Nil er fanget i konfliktens midtpunkt, og hvis hun skal redde dem hun elsker, må hun få kontrol over sine feyevner. Dorian har lært, at han må passe på sit hjerte, selv hvis det betyder, at han må give slip på Nil. Og da menneskehedens overlevelse trues, står han over for en skæbnesvanger beslutning. Men Kuppelbyens fjender er langt farligere, end nogen af dem kunne forestille sig.

Oh boy, oh boy, oh boy!
Holy moly, for en skøn og medrivende fortsættelse. Jeg formåede endnu en gang at blive revet med af historien, Nil og hendes personlighed, samt forfatterens måde at skrive på. For helt ærligt? Stine Bahrt formår virkelig at skrue en skøn fortælling sammen.

Jeg nød at vende tilbage til Nil, Dorian og co. i denne skønne og helt igennem velskrevne fortsættelse. Der er gang i den fra start til slut, om end starten er til den mere rolige side. Det var blot en ren fornøjelse at være tilbage hos velkendte karakterer, en dejlig velkendt verden og univers der er velbeskrevet, så man føler man er der sammen med Nil og co.

Allerede fra første øjeblik blev jeg revet med af fortællingen, der sætte fokus på opbyggelsen af Kuppelbyen efter en hel del smuttede i den forgangne bog. Selvom det kan føles en anelse langsomt, nød jeg at der var tid til at få en fornemmelse af hvad og hvordan de vil genopbygge byen med de ressourcer de har.

Men hey? Da historien først for alvor kom i gang, var det med at holde tungen lige i munden. Der var flere plottwists undervejs. Plottwists og overraskelser der fik mig til at tænke over ting i de ting som Nil opdager undervejs. 
Ting der vitterligt gør at jeg sætter spørgsmålstegn ved menneskeheden og vores vilje til at overleve. Især ift. hvordan Nil og co. forvalter deres ressourcer, så de har de bedst mulige chancer.

Samtidig møder vi nye spændende og skræmmende karakterer, der får Nil til at tænke nye veje end de velkendte baner, såvel som får sat tingene i et nyt perspektiv ift. alt hvad hun har lært og er opvokset med. Især når det kommer til mødet med en hvis person/gruppe, der sætter endnu et perspektiv på hvor langt er vi reelt set villige til at gå for at overleve. 
En gruppe af personer der vitterligt får bogens titel til at give så meget mening, mens den ligeså vel sætter ens overlevelse i perspektiv.

Kærligheds historien undervejs er mindst lige så underholdende og skøn som i den forgangne bog.
Om end der er en god del følelser der sidder i klemme for nogen, udforskes følelserne ift. nogle andre. Jeg elsker den måde forfatteren formår at give Nil en chance for at opdage sig selv, uden nødvendigvis at sætte et mærkat på. Blot at udforske følelserne, tankerne og relationerne mennesker imellem.

Jeg elsker forfatterens måde at beskrive hendes univers på.
Universet er velbeskrevet og velkreeret på en måde, så man som læser ikke er i tvivl om hvor man er eller hvad der foregår. Det er så dejligt gennemtænkt, helt ned til mindste beskrivelse af Urværkerne, deres evner. Selv deres tøj føles levende for mig. Om end jeg indimellem stadig forundres over forfatterens udtryk, er det fedt at opleve hun gør det til helt sit eget.

'Mekaniske hjerter' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...