onsdag den 20. november 2024

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: I den mørke skov
Forfatter: Gry Kappel Jensen
Serie: Eventyr Sagaerne #1
Forlag: Turbine
Udgivet: 2024
Antal sider: 279

I udkanten af skoven lever Ava med sin lillesøster Linn og sin far. Den lille familie kæmper med at tjene til dagen og vejen, og Ava drømmer om et liv, der ikke kun handler om at knokle for at overleve. En dag bekendtgør faren, at de skal flytte til den store by, og så leder han sine døtre dybt ind i den mørke skov, hvor de slår lejr for natten. Men da Ava og Linn vågner, er deres far forsvundet. Snart begynder Linn at tale om børn, der går rundt mellem træernes stammer, og da lillesøsteren pludselig forsvinder, får Ava også øje på to piger i tågen. De leder hende til et hus i skoven, hvor den mystiske kvinde Nebula bor. Er Nebula mon en heks? Og hvorfor vil hun ikke lade Ava se Linn, men holder hende låst inde på sit værelse? Ava er fast besluttet på at befri Linn, så de kan flygte fra Nebulas hus.

Wow! Intet mindre end 1.000 gange WOW!
Jeg er intet mindre end blæst bagover af den her skønhed af en bog, der virkelig giver en ny, medrivende og skøn fortolkning af det klassiske og velkendte eventyr om Hans og Grethe ... men på sin helt egen skønne måde, som kun Gry Kappel Jensen kan formå at gøre det!

Allerede fra starten af bliver jeg revet med af historien, karaktererne og fortællerstilen hele vejen igennem. Der er en skøn fremdrift, så der på intet tidspunkt er et kedeligt øjeblik,
Jeg nød at følge Ava og hendes tanker, i de to søstres færd gennem skoven, trods det at skoven er skræmmende og de ikke ved hvad den gemmer på og videre til Nebulas hus. Ava er en skøn, ung pige/kvinde, der knuselsker sin søster og vil gøre hvad end hun kan for at beskytte Linn.

Trods det at Nebula holder Linn for sig selv, mærker man gennem Ava mystikken over ikke helt at vide hvorfor Nebula gør som hun gør. 
Tiden efter Ava ankommer ved hytten hos Nebula - lidt tid efter Linn, var en fornøjelse at læse. Det at Ava lige skal finde hoved og hale i hvad det er for et sted og lære de andre unge at kende og hvorfor de forskellige andre unge mennesker der bor hos Nebula netop er landet der og man kommer ind under huden på de forskellige karakterer.

Samtidig fornemmer den indre kamp der er i Ava. Hendes håb, drømme og frygt, får man et skønt indblik i undervejs - specielt når det kommer til hendes søster, som hun for alt i verden gerne vil beskytte. Elsker at man får en fornemmelse af de komplekse tanker Ava kæmper med. Hendes trang til at beskytte dem hun holder af, førend hun egentlig giver livet hos Nebula en reel chance for at være lige netop dét hun har brug for.

Især Avas modstand mod hele situationen og Nebula, fornemmer jeg undervejs at hun lærer mere end hun vil kendes ved og får en fornemmelse af et nyt sted at høre til. Især ift. at lære de andre unge at kende. De unge der også bor hos Nebula og hvorfor de er der, fremfor at være hos deres biologiske familie - hvilket giver mig den skønneste følelse af min yndlings trope a la 'Found family'.
Selvom det var svært at affinde sig med hun ikke bare kunne få fat på sin søster og smutte.

Jeg elsker der er en underforståelse af magi, overnaturlige elementer der er sat op på ting vi kender fra naturen og de planter der findes rundt omkring - såvel som den tid omkring hekse jagt, der var tilbage i den tid hvor selve historien foregår. Hvilket forfatteren formår at inkorporere på bedste vis ift. befolkningen i byen, hvor der er en stærk kontrast mellem byen og kongen vs. Nebula og de unge mennesker, samt deres evner.
Evner Ava ikke helt kan affinde sig med. Mens man lige så stille får en fornemmelse af hvorfor Nebula har lukket Ava og Linn ind i sin verden.

Historien er fyldt med den fineste mystik, de skønneste venskaber og found family, såvel som det at forfatteren har kredset for historien, skrivestilen og der er alverdens historiske underfundigheder fra den tid historien foregår i. Elsker at forfatteren formår at have kredset om detaljerne, magien og relationerne karaktererne imellem.

'I den mørke skov' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

November Wrap Up // 2024 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere. Det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har lavet en opsamling af hvad jeg har fået læst - foruden jeg har lavet ...