søndag den 24. maj 2020

'Forenet' af Louise Haiberg // Død verden #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Forenet
Forfatter: Louise Haiberg
Serie: Død verden #4
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 288

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver den til fremtidige generationer.
Nera har ikke opgivet håbet. Selvom alle andre anser Bane som fortabt, nægter hun at give slip på ham. Peter har fundet en kur til menneskene, og Nera planlægger at redde Bane og bringe ham med tilbage til Vita. Men planen vil muligvis koste hende livet. Hvor langt vil Nera gå for kærlighed og sjælefred? Og hvilken pris er for høj når man kæmper for den man elsker?

Nera, Nera, Nera - hvor jeg dog elsker dit mod, din viljestyrke og den måde du formår at gribe din nye situation an, på en måde jeg på ingen måde ville have gjort det. Jeg ville bestemt have skidt grønne grise.
Det at Nera formår at gennemfør et ret så tosset stunt, ingen kendte bagsiden/konsekvenserne af siger en del om de små plottwist forfatteren har formået at planlægge. Jeg kan ikke andet end smile ved tanken om at Nera for det første formår at gennemføre det hun gjorde, for at give Bane en ekstra chance - samtidig med at det på samme tid ikke ville lykkedes, uden at det på nogen måde ville få en form for konsekvenser. 

Elskede tempoet i bogen, da jeg næsten ikke kunne slippe den, da jeg kom i gang, og spændingen var lige som den skulle være. Selvom starten var en smule low-key, stille og rolig, så kom spændingen som historien skred frem. Vi får endda et større indblik i vampyrelvernes verden, hvordan deres verden fungerer og relationerne imellem, samt lidt mere om hvad der foregik efter virussen begyndte.
Historien var for mig fængende, der var gang i den på de helt rigtige steder og både læsere og karakterer blev holdt hen i spænding undervejs, mens man fandt ud af hvad det var der skete i samme tempo som karaktererne gjorde.

Jeg nød bestemt den her slutning på hele serien, som er en slutning Nera og Bane bestemt havde fortjent. Selvom den ikke var helt som hverken de eller jeg som læser havde forventet. Heldigvis på den gode måde. Så mange ting blev på en eller anden måde afsluttet og rundet af, selvom jeg ville have elsket at få et indblik i hvordan det hele udviklede sig, ift. kuren og dens virkning på hele verdens situationen.
Hvordan ville verden nu komme til at se ud? Mindskes antallet af zombier, eller vil det forblive det samme? Eller vil verden finde tilbage til noget der ligner den verden de havde før det hele gik af helvedes til?

Igennem hele serien har jeg virkelig nydt den måde Louise har skrevet på, da sproget er dejligt levende, ungdommeligt og man fornemmer rigtig Neras tanker og følelser igennem handlingen, såvel som via dagbogs siderne.
Det at dagbogen har været Neras tro følgesvend fra start til slut, har givet en form for genkendelighed igennem de ting hun har gennemlevet, givet indblikket i hendes tanker og de ting der er gået forud for historiens start, såvel som vi får direkte beskrivelser af hendes tanker og oplevelser. Ikke kun ved selve beskrivelsen af handlinger, men vi får en bedre fornemmelse af de ting Nera kæmper med - både ift. sig selv, oplevelserne og omverdenen hun befinder sig i. Selvom den er så langt fra den verden vi som læser befinder os i.

Jeg har bestemt nydt at læse med i denne serie, lært Nera og co. at kende, karakterernes relationer til hinanden og den indirekte kærlighedshistorie der foregik mellem Nera og Bane. Det var rart at se hvor meget Bane egentlig holdt af Nera, såvel som det familiære bånd Nera havde til Aidan.
Til trods for at Nera mistede hele sit liv, da virussen bredte sig, fandt hun alligevel en ny form for familie i den nye verden.

'Død verden'-serien er helt klart et læs værd, og for mig var det bestemt et skønt første møde med zombie bøgernes charme.

Alt i alt får 'Forenet' 4 ud af 5 stjerner.
Tusind tak til Louise Haiberg og Tellerup for anmeldereksemplaret.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

Hey skønne læsere. Titel: Før kaffen bliver kold Forfatter:  Toshikazu Kawaguchi Serie: Før kaffen bliver kold #1 Forlag: People's Ud...