'Sjælens ekko' af Marie Alexander White // Luscinias lyrik #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Alle meninger/holdninger er mine egne.

Titel: Sjælens ekko

Forfatter: Marie Alexander White

Serie: Luscinias lyrik #2

Forlag: Forlaget Petunia

Udgivet: 2019

Antal sider: 372

Agathe skal kun have det sidste af eksamen overstået. Så strækker idéen sig om den mest skønne sommerferie, sig foran hende. Det hele er så pisse pragtfuldt.

Altså, hvis det ikke var fordi, resten af verden hele tiden vil forstyrre. Og så er der lige det, som hun nok bliver nødt til at fortælle, meget snart. For fortiden spøger.

Den første bog i den her serie, nød jeg og nød at lære Agathe og co. at kende. Men den her bog? Den var lige en tand bedre. Selv forsiden indbyder til en skøn fortælling - for mig virker den ret sommerlig, ligesom bogen gav nogle skønne sommervibes.

Jeg nød virkelig at følge forholdet mellem Agathe og Kaia. De to er simpelthen så skønne sammen, selvom både tiden og omverdenen konstant afbryder dem, så de knap nok formår at få ordentlig kvalitets tid med hinanden - samtidig med at Kaia knap nok er hjemme.

Jeg elsker den måde forfatteren formår at vise deres forhold på godt og ondt, deres op og nedture og hvordan de takler distancen. 

Og elskede den tur de var på i slutningen af bogen, hvor de endelig får lov at nyde hinandens selskab, uden afbrydelser.

Og jeg skal da lige love for at der kom et par hemmeligheder frem i lyset. Både dem der (heldigvis) var positive, selvom de var udfordrende og dem der formåede at vride mit hjerte ud.

For holy moly, følelserne formår at få lidt en rystetur i den her og alle bliver så fint beskrevet - mest af alt ift. Agathe og det hendes far gjorde ved hende 18 måneder forinden. Fornemmede let hvor svært det var for hende at åbne om det.

For mig var det en skøn læseoplevelse, med skønne karakterer, små grin undervejs og intet andet end hjertevarme stunder mellem Agathe og Kaia, såvel som venskabet mellem Agathe og My der også ledte til nogle skønne stunder.

Selvom visse karakterer også formåede at frustrerer mig noget så kraftigt.

Og ja, Agathes mor er dælme en der frustrerede mig mere end nødvendigt - for pokker, hvor havde jeg lyst til at pande hende en, for den måde hun taklede situationen med Agathes far.

Marie Alexander formår på en god måde at beskrive hvor svært det kan være at takle andres meninger om hvordan livet skal leves vs. ens egne forventninger til livet. Venskaber, kærlighed, livets op- og nedture.

Glæder mig bestemt til at læse den næste bog i serien, hvor vi får Carries historie, som jeg bestemt tror vil blive interessant at følge. Ikke mindst efter de korte stunder hun har haft i den her bog, hvor hun formåede at charmere sig ind hos mig.

Alt i alt får 'Sjælens ekko' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.