Hey skønne læsere.
Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng. Det ville jo alligevel ikke blive til noget. I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser - og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen. Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden. Men en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden, hvilket får hver af hendes tidligere forelskelser til at konfrontere hende med, hvad i al verden der foregår, og hvad de breve skal betyde. Der er blandt andre hendes første kys, drengen fra sommerlejren og endda hendes søsters ekskærste, Josh. Men efterhånden som Lara Jean arbejder sig igennem de pinlige og akavede spørgsmål, finder hun ud af, at der måske også kan komme noget godt ud af brevene.
'Hvis bare du var min' er en bog jeg længe har villet læse. En bog jeg har hørt en del godt om, såvel som set selve filmen, inden jeg fik læst bogen - hvilket jeg godt ved et utilgiveligt. Men hey? Jeg nød at læse bogen, og følge Lara Jean ift. hendes liv, tanker og det kaos hun ender ud i.
Hun er en skøn, ung og smuk pige, der er den forsigtige og observerende teenager. Drømmer om romantiske forhold, lever lidt i en boble af urealistiske forventninger og er bange for at binde sig til en reelt menneske. Hvilket virkede irriterende på mig, da hun let lod sig træde på og stod i ét med tapetet, såvel det at hun ikke rigtig havde sine egne meninger - men blev mere styret af hvad andre tænkte om hende. For slet ikke at nævne det faktum at hun virkede en kende umoden ift. hendes 16 år.
Dog nød jeg at se Lara Jean blive skubbet ud af sin komfort zone, da en stak breve, som Lara Jean har skrevet til 5 forskellige fyre, bliver sendt ud og hun overraskende nok, kaster sig hovedkulds ind i et falsk forhold med Peter Kavinsky, for at dække over reddeligheden - hvilket kun gør det mere kompliceret, da Peter selv forsøger at komme videre fra en eks. Men hey? Jeg nød at se de to interagere med hinanden, og se dem forsøge sig med at vise et reelt forhold.
Peter er en skøn fyr, der ikke får credit nok for at agere kæreste med Lara Jean. Han gør bestemt et hæderligt forsøg på at være en god kæreste overfor Lara Jean, selvom forholdet er falskt. Han formår at give Lara Jean noget at tænke over, hive hende ud af den førnævnte komfort zone og forholdet mellem dem udvikler sig i en mere reel retning end først antaget - selvom Lara Jean ikke helt kan se udover sin egen næsetip og lade sig falde for en virkelig person, fremfor et glansbillede hun har sat op i sit hoved.
Det ikke fordi det var en sensationel læseoplevelse, men mere en bog hvor jeg kunne læne mig tilbage og blot nyde fortællingens gang - uden at skulle forholde mig til ret meget. Jeg nød at følge Lara Jean, lære familien og hendes omgivelser at kende.
Jeg fik en hjertevarm fornemmelse i kroppen. Nød at se Lara Jean og Peter så småt falde for hinanden, uden det var intentionen. Det var ret sødt at se deres forskelligheder støde sammen, og den effekt de havde på hinanden.
Jeg elskede at se søsterskabet mellem Margo, Lara Jean og Kitty - treenigheden i den lille familie, udover deres far. Udover Margo der var lidt for perfekt, idet Lara Jean sætter hendes mening højere end sin egen og det at Margo er sat op på en form for piedestal i Lara Jeans øjne - for slet ikke at nævne at Margo er for mor-agtig overfor sine søstre.
Og kan vi lige snakke om hvor skørt det egentlig var at alle tre søstre havde et crush på nabodrengen Josh? Den fyr Margo bliver kæreste med, såvel som var modtager af en af Lara Jeans kærligheds breve? Det var noget af et rod, såvel som gav fortællingen et trekants drama mellem Lara Jean, Josh og Peter. Ret komisk at observere, men alligevel en tand tåkrummende.
Ift. de fyre hun 'elskede' virkede det mere som små forelskelser hun holdt for sig selv og som egentlig ikke førte til andet end de breve, der uhensigtsmæssigt blev sendt ud. Det virkede som om hun blot observerede dem på afstand, kreerede en forestilling om dem og baserede sin kærlighed på det, fremfor egentlig at lade dem komme tæt nok på til at se om følelserne var gengældt. Se om hun egentlig kunne li' personen eller om det blot var en simpel forelskelse i forbifarten.
Katherine, eller rettere Kitty, der er den yngste af søstrene, kunne jeg ikke andet end holde af. Fuld af liv, energisk på den helt rigtige måde og gav de helt rigtige vibes ift. hun er den yngste i flokken. Hun var lidt mere fremme i skoene end Lara Jean, og virkede en tand mere moden af sin alder indimellem. Selvom hun godt kunne have brug for en fast hånd, der kunne få hende ned i gear - når man tænker på deres far ikke er helt så nærværende som man kunne ønske.
Historien er en let en at blive fanget af, let at lade sig rive med af ift. flowet og sproget er dejligt letsindigt. Fortællingen er super skøn til de dage, hvor ens hjerne ikke har brug for at forholde sig til så meget, andet end en sukkersød kærligheds historie.
Jeg kunne dog godt have brugt lidt mere dybdegående beskrivelser af karaktererne, da de virkede en kende overfladiske og kliché fyldte. Man fik ikke ret meget at vide om dem, andet en deres udseende eller at Peter fx var en 'typisk fyr' - hvad vil det egentlig sige? Jeg ville gerne have haft lidt mere end blot det. Som om de var kastet ind i en bestemt kasse, og så måtte det være nok for læseren.
Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar