'Kemikeren' af Stephenie Meyer // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Kemikeren

Forfatter: Stephenie Meyer

Serie: -

Forlag: Lindhardt og Ringhoff

Udgivet: 2016

Antal sider: 594

Hun arbejdede engang for den amerikanske regering, men det er der kun meget få mennesker, der ved. Hun er ekspert inden for sit område og er en af de mørkeste hemmeligheder i et agentur så hemmeligt, at det ikke engang har et navn. Og da de besluttede sig for, at hun var en belastning, kom de efter hende uden advarsel. Nu bliver hun sjældent det samme sted eller bruger det samme navn i særlig lang tid af gangen. De har slået den eneste person, hun kunne stole på ihjel, og hendes viden udgør en trussel. De vil have hende af vejen, jo før jo bedre.

Da hendes tidligere kollega tilbyder hende en vej ud, indser hun, at det er hendes eneste chance for at slippe af med den målskive, hun har på ryggen. Men det betyder, at hun skal udføre et sidste job for sin tidligere arbejdsgiver. Det viser sig, at den nye information, hun tilegner sig, kun gør hendes egen situation mere farlig. Nødsaget til at stå ansigt til ansigt med truslen, forbereder hun sit livs hårdeste kamp, men pludselig falder hun for en mand, som komplicerer muligheden for, at hun vil overleve. I takt med hun ser sine muligheder gradvist forsvinde, må hun anvende sit unikke talent på måder, hun aldrig har drømt om.

Selvom genren 'Thriller' normalt ikke er en noget jeg kaster mig over, blev jeg revet med af denne bog fra start til slut. Mest pga. handlingen der bliver drevet fremad af en hovedperson, der gør alt hvad hun kan for ikke at blive dræbt af sine tidligere arbejdsgivere. Mens det at hun får et tilbud om at rense sit navn med en sidste opgave - hvad end det er hun hedder, for hun har tit haft brug for at skifte navn, ift. at hun lever under dække.

Dog er det navn vi følger hende med, konsekvent, er Alex.

Stephenie Meyer formår at give en fortælling der er ret så spændende, med en hovedperson der både er klog ift. tilnavnet 'Kemikeren' og brugen af specielle kemikalier, er en enspænder og en der har en snilde ift. at leve undercover. 

Jeg blev ret så fanget af spændingen undervejs, idet vi bliver kastet ud i en flugt fra en potentiel fjende, uden helt at vide hvornår de ville blive fundet - og helt præcis, af hvem. Da det ikke kun er Alex der er på flugt, men også Daniel (som hun fandt ud af var den forkerte bror hun skulle finde, ift. nogle vigtige informationer) og Daniels bror.

De endte med at være en ret så dynamisk trio, der til trods for uoverensstemmelser undervejs, formår at klare skærende og samarbejde om et fælles mål.

Selvom en del af mig forventede hun ville være alene på flugt det meste af tiden, var det på en måde også rart at se hende få selskab og se en karakter, der er vant til at klare sig selv, forholde sig til andre. Se hende tænke udover sine egne behov og være bekymret for andre. At være nødsaget til at forholde sig til andre.

Dog manglede jeg at der var en del mere 'Thriller' over den, end der egentlig var. Mest pga. det faktum at der er en hel del mere fokus på spændingsdelen end hvad jeg lige havde regnet med. Ikke på den dårlige måde, da jeg trods alt var fanget af det. 
Jeg nød at følge dem i deres flugt, Alex' tanker omkring hele situationen og det at en god del af bogen har fokus på dem der skal finde det nærmeste sted at gemme sig - såvel som ikke at blive opdaget af andre, der kan give et hint om hvor de befinder sig.

En anden ting er kærlighedshistorien forfatteren formår at snige ind, som set i bakspejlet egentlig var ret forudsigelig ift. at de bruger usigelig mængder af tid sammen på farten. Ikke at den del var livsvigtig for selve plottet, men det var i min optik en sød og flygtig tilføjelse til al kaosset trioen befinder sig i. Det gav Alex og Daniel noget ekstra at kæmpe for og noget at holde sig i live for, andet end blot at komme helskindet ud på den anden side.

Hvad end det er med Stephenie Meyer, formår hun at kreere en fortælling der fanger. 'Kemikeren' er klart anderledes end både Twilight og The Host, som jeg tidligere har læst og elsket - så formår forfatteren alligevel at gøre det ret godt.

Dog var jeg ret nervøs for at kaste mig over den, da den er uden for min komfort zone ift. genre. Alligevel nød jeg at læse den og kan klart anbefale den, hvis man er til en spændings roman, med et twist af kærlighed.

'Kemikeren' får 3.5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.