lørdag den 11. december 2021

'Bare Alice' af Luna Harley // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Bare Alice
Forfatter: Luna Harley
Serie: -
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 2021
Antal sider: 260

Alice er ikke Alice. Olivia er ikke Olivia. De er Alice og Olivia.
Indtil Olivia begynder at interessere sig for drenge. Og Alice ikke gør. Indtil Alice møder pigen i båsen. Og Olivia ikke gør. Alice kan ikke være lesbisk. For Olivia er ikke lesbisk. Det vil ødelægge alt. Derfor må Olivia aldrig nogensinde finde ud af det.
Bare Alice er en realistisk YA-roman om venskab, seksualitet og identitet.

'Bare Alice' er en bog jeg har glædet mig til at læse. En bog jeg havde en smule forventninger til. Forventninger som forfatteren formår at indfrie på fineste vis, uden jeg behøvede at have nogen bekymringer overhovedet. For wow, jeg kunne på ingen måde slippe bogen, da jeg først kom i gang.

Forfatteren har formået at kreere en skøn og elskværdig fortælling om, ja - Alice. 
Alice er en skøn, ung kvinde som jeg ikke kan andet end holde af. Alice er ægte, sarkastisk på de helt rigtige punkter og sætter som enhver anden teenager spørgsmål ved sig selv og sine følelser. Jeg nød at følge hende, hendes personlighed og se hende finde ud af hvem hun er - med eller uden Olivia.

Det var svært at lægge bogen fra sig, da jeg nød at være inde i hovedet på Alice.
Fortællingen er gribende, realistisk og afspejler ungdommen på en skøn og vellykket måde. Selv deres måde at snakke på giver en fin reference til hvordan unge snakker til hinanden, selvom jeg godt kan mærke jeg rynkede en anelse på brynene undervejs - nok mest af den grund at jeg er ældre end hvad bogen er henvendt til. 
Noget andet er de referencer til popkulturen som jeg nød at få med, såvel som humoren - humor er altid et hit hos mig, og gav en del smil på læben undervejs - love it!

Det er let at mærke at forfatteren har udviklet sig siden sin debutroman, 'Clair og julemiraklet' - på en skøn og definerbar måde. Sproget er blevet bedre, fortællingen glidere lettere fremad og det er dejligt at mærke at hun har noget på hjerte.
Jeg elskede at lade mig rive med at fortællingen. Både ift. karaktererne, dilemmaerne og Alices tanker der udvikler sig undervejs - med tanke på venskabet med Olivia der ikke er helt så gnidningsfrit, samspillet med de andre klassekammerater, forelskelsen der ikke var hvad hun havde forventet og hendes identitet som en helhed.
For hvem er hun, uden Olivia? Kan hun finde ud af at være 'Bare Alice'?

'Bare Alice' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: I den mørke skov Forfatter: Gry Kappel Jensen Serie: Eventyr Sagaerne #1 Forlag: Turbine Udgivet: 2024 Antal ...